Cola er mad… hvis man spørger børn…

Jeg har netop overhørt følgende samtale i den lokale SuperBrugsen:

Dreng: “Far, jeg vil ha’ cola.”.

Far: “Men nu snakker vi jo altså lige om aftensmaden”.

Dreng: “Jeg vil stadigvæk ha’ cola, far”.

Far: “Jamen cola er altså ikke aftensmad”.

Dreng: “Jo, far, cola er også mad”.

Jeg ved ikke rigtig, hvorfra drengen har fået sin opfattelse af, hvad cola er, men enten er han blevet godt og grundigt påvirket af colaproducenternes markedsføring og PR, ellers også er der noget galt med kostpyramiden henne i børnehaven :-)

Så skal vi desværre til det igen…

Så skal vi desværre til det igen… det der med at stille urene en time tilbage som følge af indførelsen af vintertid.

Umiddelbart giver det os selvfølgelig mulighed for at sove en time ekstra, men det ændrer bare ikke på, at jeg fortsat synes, at det er øv med vintertid, hvilket jeg efterhånden har givet udtryk for en del gange.

En ting er at vågne op, når det fortsat er mørkt om morgenen, men det er altså nærmest deprimerende, at det stort set bliver mørkt med det samme igen.

Suk, lige nu er der godt nok lang tid til forår…

For et år siden…

For et år siden skrev jeg om:

• Kønskvotering er et skråplan

Og for øvrigt mener jeg stadigvæk, at det er et skråplan…

Har de styr på prioriteterne i Århus?

Jeg har netop set lidt TV 2 News og så i den sammenhæng et indslag om, at et snævert flertal (S, SF og R) i Århus Byråd har vedtaget, at bynavnet Århus fra 1. januar 2010 skal staves med dobbelt a og ikke bolle-å.

Byens socialdemokratiske borgmester Nicolai Wammen udtalte i indslaget, at det vil have stor betydning for byens uddannelsesinstitutioner og virksomheder, og at byen – som følge af ændringen i stavemåden – ville stå langt stærkere i en globaliseret verden.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at borgmesteren og byrådet vist ikke helt har styr på prioriteterne. Danmarks næststørste by må da have langt større udfordringer, end at spilde så meget som et minut på, hvordan bynavnet staves.

Personligt har jeg i hvert fald svært ved at se, hvordan Århus kommer til at stå stærkere ved at ændre stavemåde i bynavnet. Alle udlændinge udtaler alligevel Århus som Arhus, og denne udtale ændres jo ikke bare fordi at der kommer et dobbelt a i bynavnet i stedet for bolle-å’et.

Endelig kan jeg ikke lade være med at tænke på, at denne totalt unødvendige beslutning kommer til at koste kommunen og dermed byens borgere kassen! Tænk på, hvor meget der skal udskiftes i form af byskilte, brevpapir, kuverter, kort, opdatering af edb-systemer og websider m.m. Kommunens ca. 30.000 medarbejdere skal vel også have nye visitkort eller hvad? Og nå ja, domænenavnet aarhus.dk ejes endda af JP/Politikens Hus og TV 2 Østjylland i fællesskab, og udover at det kan være tvivlsomt om kommunen kan få fingre i domænet, så vil det i så fald også resultere i en ekstra regning til kommunens borgere.

Men skidt være med det. Nicolai Wammen & Co hæver jo alligevel bare skatten for at kunne betale for navneskiftet. For der er jo altid ekstra penge at hente fra borgerne til at betale for vigtige politiske mærkesager – som eksempelvis en ny stavemåde for bynavnet…

Det er altid nemt at blive kunde – det “modsatte” er straks langt sværere…

I min lille husholdning har jeg over det seneste stykke tid skiftet udbyder af både tv og mobiltelefoni. I begge tilfælde var det såmænd ikke fordi jeg er utilfredse med produktet i sig selv eller serviceniveauet, nej, det var egentlig bare et spørgsmål om at jeg kunne spare nogle penge ved at dels sammenlægge nogle serviceydelser hos en telefoni- og tv-udbyder og dels ved helt at skifte mobilselskab.

I begge tilfælde indebar det, at jeg skulle opsige aftalerne hos de nuværende udbydere, hvilket jeg skal hilse og sige ikke er så nemt endda. Faktisk kom jeg til at tænke på, hvordan det kan være, at det altid er meget nemt at blive kunde, men at det straks er sværere at blive til “ikke-kunde”.

Specielt hos mobilselskaber skal man være heldig for at finde et telefonnummer til kundeservice på deres websites. Der er masser af FAQ’ere, tips til dit, dut og dat og alt muligt andet, hvis man klikker på afsnittet med Kundeservice eller Kontakt, men man skal ofte igennem en større labyrint for at finde frem til et telefonnummer, og det er helt umuligt at finde en side, hvor man kan opsige sit abonnement online. Jeg har oplevet det samme “helvede” hos aviser og magasiner.

Jeg er klar over, at der kan spare omkostninger ved at lade kunder hjælpe sig selv med diverse problemstillinger i forhold til brugen af eksempelvis et mobilabonnement. Men når det er sagt, så forstår jeg ikke, hvorfor at virksomheder, der sælger abonnementsydelser, gør det så svært at opsige et abonnement og dermed tydeligvis besværliggør ønsket om at ophøre med at være kunde. Jeg kan ikke lade være med at blive decideret irriteret over det, og jeg tænker, at der skal jeg i hvert fald ikke være kunde igen.

Hvorfor ikke gøre det til en god og positiv oplevelse ved at gøre det let og nemt at opsige et abonnement? Ved at være venlig stemt overfor opsigelsen, skaber virksomheden en platform for en åben og positiv dialog med kunden. Man vil få en mere reel snak med kunden om, hvorfor han/hun opsiger abonnementet, er der noget man kan gøre for at ændre kundens beslutning, om man må have lov til at kontakte kunden på et senere tidspunkt o.s.v. Den form for service ville i hvert fald få mig til at tænke, at der tør jeg godt blive kunde igen på et tidspunkt.

Desværre er min negative oplevelse med at opsige et abonnement hverken unik eller sjælden. Mange virksomheder tænker slet ikke service ind i alle led i virksomheden, og de betyder desværre bare, at der er en god chance for at man skuffer sine kunder på et andet tidspunkt, eksempelvis i forbindelse med merkøb, reklamation eller opsigelse af et abonnement.

Jeg har haft fornøjelsen af både i privat og professionel regi at møde Søren Bechmann, der har specialiseret sig i disciplinen “servicedesign” og også udgivet en interessant bog om emnet. Kort fortalt går servicedesign ud på, at analysere og bearbejde alle de berøringsflader, der er mellem udbyder og slutbruger med henblik på forbedre/optimere serviceoplevelsen. Måske skulle Søren smide en gratis bog afsted til direktørerne og kundeservicecheferne hos stort set alle landets teleoperatører og satellit- og kabel-tv udbydere og med henblik på at komme i dialog med dem om? Der er i hvert fald “room for improvement” hos mange virksomheder!

Hvad med dig selv? Har du haft lignende oplevelser i forbindelse med opsigelse af eksempelvis et mobilabonnement, en tv-pakke, et avisabonnement eller noget helt fjerde?

Jeg er på hver onsdag… i Helsingør…

I forlængelse af mit blogindlæg om, at jeg nu har gennemført spinninginstruktøruddannelsen, er det med stor glæde at jeg nu kan fortælle, at jeg hver onsdag aften i november, december og januar måned har spinninghold hos fitness dk i Helsingør.

Det drejer sig som spinning basis kl. 16.45 og spinning øvet kl. 17.45 og altså hver onsdag.

Ses vi?

Så fik jeg den ged barberet :-)

Over de seneste uger har jeg været en del på skolebænken i forbindelse med min uddannelse som spinninginstruktør, og i går skulle det så stå sin prøve.

Vi var 14 elever, der skulle op til eksamen, som bestod af en teoretisk og praktisk del. Den teoretisk eksamen fik vi forholdsvis hurtigt overstået i løbet af en times tid om formiddagen, hvorefter programmet stod på masser af spinning fra ca. 12.30 og frem til kl. 19.00, hvor den sidste deltager var færdig med at demonstrere sin kunnen.

Den praktiske eksamen foregik ved, at man skulle trække en given opgaven, som dels bestod af en case, som man skulle svare på mundtligt, og dels af et 20 minutter langt spinningprogram, som man skulle bygge op på basis af casen. Herefter skulle man i praksis udføre programmet på instruktørcyklen for de øvrige elever, der  fungerede som deltagere på spinningklassen. Undervejs blev vi vurderet af vores lærer og en censor, som til sidst, når alle havde været oppe, ville give os karakter på basis af den nye 12-skala.

Jeg skulle på sent på eftermiddagen, og trak en opgave med et spinning øvet program, hvilket jeg var rigtig glad for, idet jeg følte at opgaven passede perfekt til min instruktørform. Der var 20 minutter til forberedelse, men da jeg allerede i mit hoved havde program og musik som jeg følte var det helt rigtige til opgaven, kunne jeg bruge tiden på at forberede mig mentalt og finpudse lidt detaljer. Allerede der fornemmede jeg et godt mentalt overskud, og tænkte derfor, at det kunne ikke gå helt galt :-)

Kl. 18.00 var det blevet min tur til at sætte mig op på instruktørcyklen foran de andre og give mit bud på, hvordan opgaven skulle løses. Selvfølgelig havde jeg lidt sommerfugle i maven, men egentlig følte jeg en god indre ro, og var derfor ikke bekymret. Jeg var godt forberedt og med vel omkring 25 gennemførte vikartimer, havde jeg trods alt også et vist erfaringsgrundlag med som mental bagage.

Jeg kunne derfor “fyrer” mit program af med masser af kraft og overbevisning, og i al beskedenhed synes jeg, det gik rigtig godt. Jeg fik udvist overskud og drive med hensyn til at coache og motivere deltagerne til at få det maksimale ud af mit program. I hvert fald så det ud til at virke efter hensigten, alene bedømt ud fra deltagernes fysiske fremtoning efter de 20 minutter :-)

Og heldigvis havde det også gjort et godt indtryk på lærer og censor: De kvitterede nemlig med karakteren 12 for min opgaveløsning og performance :-)

Jeg er selvfølgelig super stolt over 12-tallet, og over at jeg nu officielt kan kalde mig for uddannet og certificeret spinninginstruktør. Dermed fik jeg billedlig talt den ged barberet, og er klar til få mit eget faste hold – ganske vist bare på hobbybasis, men det ændrer jo ikke på, at jeg er bidt af en gal spinningcykel og elsker at give folk en fed spinningoplevelse :-)

There is a first time for everything…

I går fik jeg atter lejlighed til at teste mig selv lidt, og endnu en gang komme ud af min personlige komfortzone.

Min gode ven, Thomas, der er butikschef for Tøjeksperten i Birkerød, spurgte mig for nyligt, om jeg ikke kunne tænke mig at gå model i forbindelse med at der ville blive afholdt et”Open By Night” arrangement i byen.

Der er ingen tvivl om, at hvis han havde spurgt mig inden min livsstilsforandring, altså for lidt over to år siden, havde jeg sagt nej med det samme! Ved nærmere eftertanke ville Thomas nok heller ikke have spurgt mig den gang, da mit “modelpotentiale” var en hel del mere begrænset på det tidspunkt :-) Men efter at have været igennem “Chris På Vægten” projektet, hvor Chris lærte mig, at der er så mange nye skønne oplevelser her i livet, hvis man fra tid til anden tør træde ud af sine komfortzone, var der ikke så meget at være i tvivl om: Selvfølgelig skulle jeg da prøve at gå model!

Det er jo ikke fordi, at jeg tænkte at det måske kunne være en ny karrierevej (så høje tanker har jeg trods alt ikke om mig selv), men udover at gøre en god ven en tjeneste, så tænkte jeg mest af alt, at det kunne være super sjovt at prøve det. Samtidigt tænkte jeg, at det at jeg endnu engang springer ud i at prøve noget helt nyt, ville det kun bidrage positivt i forhold til selvværd og selvtillid, fordi at jeg ved at godt tør prøve noget som i hvert fald tidligere har været totalt “no go” for mit vedkommende.

Hvordan gik det så? Som bekendt er der en første gang for alting her i livet, og jeg ville lyve, hvis der ikke var et strejf af nervøsitet og sceneskræk, da klokken nærmere sig 19:00, hvor modeshowet startede. Men ganske som jo næsten altid går, gik det rigtig godt trods nervøsiteten. Vi var to fyre og 17 piger (passende forhold vil nogen sige), og i løbet af en times tid fik vi vist alle mulige former for efterårsmode foran en masse af byens borgere. Og ud fra klapsalverne fra publikum at dømme, var der stor tilfredshed med aftenens modeshow.

Ergo overlevede jeg min debut som model, og det var rigtigt sjovt at prøve. Jeg er samtidigt blevet nogle erfaringer rigere, og kan således tilføje en ny side i min personlige oplevelsesbog. Om jeg så kommer til at kunne gøre brug af erfaringerne igen, må tiden jo vise :-)

Hvad med dig selv? Har du været ud af din komfortzone på det sidste?