Login og password til Michael Rasmussens mail

Hvis du er en af de danskere, der er nysgerrig efter at få adgang til Michael Rasmussens indbakke og e-mails omkring hans fyring fra Rabobank holdet, så må jeg desværre skuffe dig, hvis du har googlet dig vej til min blog i håbet om, at du her kan finde login og password til Michael Rasmussens mailkonto eller for den sags skyld kopier af hans mail – for selvfølgelig finder du ikke den slags private informationer på min blog!

I lighed med, at det tilbage i januar måned overraskede mig, at der var så mange, der gerne ville se den fulde henrettelse af Saddam Hussein (læs eventuelt mit indlæg om dette emne ved at klikke her), så undrer jeg mig atter over, at der findes danskere, der er så nysgerrige, at de åbenbart gerne vil gå i Michael Rasmussens indbakke, hvis de ellers kunne få adgang til det.

I statistikmodulet på min blog kan jeg se, hvad besøgende bruger som søgeord i eksempelvis Google, hvis de “lander” på et af mine blogindlæg (bare rolig, jeg kan ikke se hvem, der søger noget bestemt eller besøger min blog). Helt konkret har jeg idag således kunne konstatere, at folk, der har besøgt min blog, eksempelvis har søgt på “Michael Rasmussen indbakke” eller “Michael Rasmussens mails” eller lignende. Som sagt bliver disse besøgende skuffet, når de finder ud af, at man selvfølgelig ikke kan finde indholdet i Michaels Rasmussens indbakke på min blog.

For mit eget vedkommende skal jeg nok bare vænne mig til, at der hele tiden bliver trukket nye og meget bredere grænser for folks nysgerrighed og nyfigenhed.

Interessant interview med Martin Ågerup

Forleden hørte jeg hørt et interessant interview i radioen med Martin Ågerup, der er direktør for den borgerlige liberale tænketank, CEPOS.

Det var DR P1-programmet “Sommergæsten”, der bragte interviewet med Martin Ågerup og det var interessant, at høre om hans tanker om personlig frihed, skattetryk, liberalisme og velfærdsstatens omklamring af den enkelte borger.

Jeg har selv haft fornøjelsen at møde Martin under festlige omstændigheder for nogle måneder siden og han er virkelig en fornuftig fyr – både at snakke med og ikke mindst at lytte til. Så hvis du ikke selv har haft lejlighed til at høre interviewet, så skynd dig at få det hørt.

Du finder interviewet ved at klikke her.

Klart nej til at stikke naboen!

Jeg har netop læst i den lokale ugeavis, at det lokale skattecenter har oplevet ikke mindre end en tredobling af anmeldelser om skattesnyd fra borgere. Det drejer sig private anmeldelser om eksempelvis, at naboen tror, at vedkommendes nabo/genbo har fået installeret nyt køkken sort til at han/hun bruger gulplade-bilen, som der ikke er betalt afgifter af, til private gøremål.

Desuagtet at vi har et alt for højt skattetryk her i Danmark, er jeg personligt af den overbevisning, at man skal betale sine skatter og afgifter og overholde den til enhver tid gældende lovgivning på oprådet. Men når det er sagt, kan jeg ikke lade være med at synes, at det er usmageligt, hvis ens nabo begyndte at være “stikker” på skatteområde og dermed lade vedkommendes smålighed være udslagsgivende for, om SKAT skal have et tip eller ej. Efter min mening skal den almindelige borger ikke agere politimand, kontrollant eller stikker på skattemyndighedernes vegne. Hvis SKAT mener, at borgerne ikke betaler den skat, som de skal, må SKAT være deres egen opgave voksen og øge kontrolindsatsen.

Tour de Farce – kan det blive mere pinligt?

De, som kender mig, ved at jeg ikke følger særlig meget med i andre former for sport end golf og det gør sig bestemt også gældende med Tour de France, som jeg dog har fulgt overfladisk ud fra en generel interesse om, hvordan det går med Michael Rasmussen. Imidlertid behøver jeg ikke at bruge ret meget mere tid på tour’en i år, idet Michael Rasmussen som bekendt blevet fyret af Rabobank i dag, som følge af den hollandske hovedsponsor påstand om, at danskeren har løjet om, hvor han var i træningslejr.

Jeg må indrømme, at jeg efterhånden er forvirret på et meget højt plan. Udover at Tour de France er blevet til Tour de Farce over de sidste par uger, så synes jeg at nu hersker den nærmest totalt forvirring. Har Rabobank fyret Michael Rasmussen fordi han reelt set har løjet om, hvor han har gennemført sin træningslejr (rygterne siger allerede, at han ikke har problemer med at bekræfte, at han rent faktisk har været i Mexico)? Eller har Tour de France ledelsen lagt pres på Rabobank for at fyre Michael Rasmussen fordi, at han som Tour de France vinder ville være en økonomisk katastrofe for tour’en? Eller er det en helt tredje og ukendt årsag til, at Rabobank vælger at fyre den rytter, som kunne have givt banken den ultimative omtale ved at vinde 2007-udgaven af Tour de France?

Under normale omstændigheder har jeg en mening om stort set hvad som helst og jeg kan bestemt også finde ud af at konkludere på egne vegne. Men i dette tilfælde, hvor er forvirringen total og Tour de France nu har udviklet sig til noget, der minder om fucked up episode af “Klovn”, tror jeg for en gangs skyld, at jeg vil være tålmodig og lade historien tale sit eget sprog i håbet om, at vi med tiden vil få at vide, hvad der er sandt og hvad der er løgn.

Opportunistisk af Dansk Folkeparti

Efter at det er kommet frem i pressen, at en af de evakuerede irakiske tolke har medbragt to koner med børn og ønsker at søge asyl til sin samlede familie, har man næsten kunne tælle ned til, hvornår Dansk Folkeparti på sædvanlig opportunistisk vis ville forsøge på at udnytte situationen politisk set. DF’s Søren Espersen har da også allerede meddelt, at hans parti forlanger, at regeringen skal sætte en stopper for, at tolken skal kunne søge asyl for sig selv og begge koner og at han til gengæld enten må lade sig skille fra den ene kone eller forlade landet med begge koner.

Jeg synes at det er trist for demokratiet, at Dansk Folkeparti bliver ved med kun at tænke i populisme og slå plat på den forfærdelige situation, som den stakkels tolk og hans familie er kommet og som nu tvinger dem til at forlade deres hjemland som flygtninge, efter at manden har arbejdet som tolk for de danske styrker i Irak.

Ja, det er ganske vist ulovligt med bigami i Danmark i form af, at man ikke må gifte sig med flere, hvis man i forvejen er gift. Men i følge dansk lov er det selve handlingen (altså hvis man gifter sig med flere), der er ulovlig, men derimod ikke “tilstanden” i form af man allerede er gift med flere koner, hvis man kommer fra et andet land, hvor bigami er tilladt. Jeg mener, at vi som ansvarlig nation under alle omstændigheder bare skal koncentrere os om at hjælpe tolken og hans familie med asyl og samtidigt ignorere Dansk Folkepartis forsøg på at udnytte situationen til egen politisk vinding.

Doping-lovgivning er ikke nødvendigt…

I forlængelse af de mange dopingskandaler i den seneste tid, er det kommet frem, at regeringen med kulturminister Brian Mikkelsen i spidsen vil undersøge, om det via lovgivning er muligt at straffe sportsfolk, som anvender doping. Dermed ønsker regeringen at man skal kunne idømme sportsfolk bøde eller fængselsstraf, hvis de bliver afsløret i at anvende ulovlige præstationsforbedrende midler.

Ganske vist er jeg helt på det rene med, at doping er ødelæggende for enhver sportsgren og at de relevante organisationer skal slå hårdt ned på de sportsudøvere, der bliver testet positiv for doping med flerårige udelukkelser fra fremtidige konkurrencer. Men når det er sagt , synes jeg ikke at vi skal til at have en masse lovgivning på området. Jeg er et liberalt tænkende menneske, som tror på, at de meget stærke markedskræfter, der er indenfor professionel cykelsport, i sig selv er nok skal få ryddet op i snyderiet. Der er således mere end rigelig med straf og konsekvens indenfor denne sportsgren – man risikerer trods alt at være ude af branchen i to år!

Man kan selvfølgelig synes, at det eksempelvis går for langsomt indenfor professionel cykling og jeg ville da også ønske, at der blev arbejdet mere med den foregbyggende indsats, men der er næppe nogen tvivl om, at der er ved at ske noget. Sponsorerne vil ganske enkelt ikke være med længere, hvis cykelsporten ikke igen kan blive en ren og respektabel sportsgren. Desuden er det allerede muligt i dag at straffe folk, der findes skyldige i distribution, fremstilling eller handel med præparater, som står på den officielle dopingliste og det er efter min mening rigeligt med den form for lovgivning. Markedet skal nok rydde op i de brodne kar af sig selv uden, at der skal mere lovgivning til. Vi har i forvejen mere end rigelig med love og regler, der skal tolkes, administreres og overholdes.

Det holder altså ikke, Asmaa!

Der har i de seneste dage været skrevet meget om Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid i forbindelse med hendes udtalelser om, at hun støtter irakiske oprørers væbnede angreb på blandt andet danske soldater. I den sammenhæng har det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov nu politianmeldt Asmaa Abdol-Hamid for landsforræderi i henhold til straffelovens § 100.

Jeg ved såmænd ikke om Asmaas udtalelser ligefrem er af en karakter, der kan straffes med bøde eller hæftestraf, men personligt finder jeg det usmageligt, at en dansker (for det betragter jeg bestemt Asmaa Abdol-Hamid som værende) verbalt støtter irakiske oprører i at angribe og forsøge på at slå danske soldater ihjel. Man kan være politisk orienteret mod midten, venstre- eller højrefløjen (eller noget helt tredje for den sags skyld) og være enig eller uenig i, at der skulle sendes danske styrker i Irak, men vi er først og fremmest danskere, før vi er noget som helst andet.

Jeg mener derfor, at vi ubetinget skal støtter vores soldater, når de nu engang først er blevet sendt på en livsfarlig mission – de sætter trods alt deres liv på spil i modsætning til os andre, der bare kan sidde i sikkerhed herhjemme – det mindste vi så kan gøre er at give de danske soldater vores fulde opbakning.

Der er som bekendt megen diskussion omkring Asmaa Abdol-Hamids person i forvejen i forbindelse med hendes holdning til det at gå med tørklæde, dødsstraf etc. Personligt har jeg ikke noget problem i, at hun ønsker at gå med tørklæde. Jeg synes til gengæld, at hun som dansker skal efterleve de danske traditioner for at give hånd, hvis man hilser formelt på hinanden – også selv om det er en mand hun hilser på.

Men at hun ligefrem støtter irakiske oprørsstyrker i det at angribe og dræbe danske soldater, det holder altså bare overhovedet ikke!

Og endnu en afsløring…

Mindre end et døgn efter det blev offentliggjort, at Astana-rytteren, Alexandre Vinokourov, var blevet testet positiv for bloddoping, er endnu en rytter blevet afsløret. Denne gang er det Cofidis-rytteren, italieneren Christian Moreni, som er blevet testet positiv for unaturligt store mængder testosteron.

Da han blev konfronteret med anklagerne, indrømmede Moreni med det samme at havde taget doping og han begyndte således ikke at kræve b-prøven analyseret eller på anden måde forsøgte på at tale sig ud af afsløringen. Og i lighed med Astana-holdet trak sig helt fra årets Tour de France i går, har Cofidis-holdet valgt at gøre det samme i dag. Samtidigt har holdets hovedsponsor meddelt, at firmaet overvejer at stoppe samarbejdet som følge af dopingskandalen.

Med den fart, som der afsløres dopingmisbrugere i lige nu, kan man vel efterhånden begynde at stille spørgsmålet om, hvorvidt Tour de France efterhånden kan overleve som sportsbegivenhed, når dopingspøgelset bare bliver større og større for hver eneste dag, der går!

Så kom den næste afsløring…

Som forudsagt i forbindelse med starten af årets Tour de France og efterfølgende da den tyske T-Mobile rytter, Patrik Sinkewitz, blev testet positiv for unaturligt store mængder testosteron, sagde jeg at der ville komme flere afsløringer for dopingmisbrug inden løbet er slut og desværre kom forudsigelsen til at holde stik igen:

Det er nemlig blevet offentliggjort, at den kasakhstanske Astana-rytter, Alexandre Vinokourov, er blevet testet positiv for bloddoping efter lørdagens enkeltstart, hvor han vandt med en margen på over et minut til nummer to. Vinokourov er følgelig blevet suspenderet med omgående virkning og hele Astana-holdet har efterfølgende også trukket sig efter krav fra præsidenten for Tour de France, Patrice Clerc.

Jeg må indrømme, at jeg simpelthen ikke forstår, hvorfor at de professionelle cykelryttere overhovedet overhovedet tør dope sig, når de tydeligvis kan se, at Tour de France løbsledelsen gør en ekstra stor indsats i år for at gennemføre masser af dopingtest i forsøget på at gøre sporten ren. Det uforståelige ligger i at rytterne (selvfølgelig) går efter at vinde og de ved derfor også udmærket godt, at jo bedre resultater de kæmper sig til, desto meget mere øges chancerne for at blive testet for doping. Anyway, der er så meget jeg ikke forstår :o)

The Open: Garcia smed sejren væk

Efter at have holdt fast i føringen igennem de første tre dage af The Open, lignede Sergio Garcia absolut en mulig vinder af årets tredje major. Der er dog næppe nogen tvivl om, at Sergio godt vidste, at forfølgerne ville lægge maksimalt pres på ham under finalerunden og angribe offensivt i håbet om, at de kunne indhente ham. Samtidigt havde nerverne sandsynligvis allerede meldt deres ankomst umiddelbart efter afslutningen på tredje runde og Sergio havde formentlig både gennemtænkt strategien for finalerunden adskillige gange og mentalt set spillet de sidste 18 huller indtil flere gange i løbet af natten. Under alle omstændigheder så Sergio i hvert fald noget nervøs ud, da han slog det første slag på første tee under fjerde og sidste runde af The Open.

Det skulle også vise sig, at Sergio havde god grund til at være nervøs, for indtil flere af de nærmeste konkurrenter spillede rigtig godt under finalerunden. Australske Richard Green gik en superrunde i 64 slag, hvilket bestemt gav ham en chance for at komme med i et muligt omspil. Det samme gjaldt Ernie Els, der gik en solid 69’er. Argentinske Andres Romero gjorde det også rigtig godt med en runde i 67 slag, som endda kunne have blevet meget bedre, hvis det ikke var fordi at han lavede to bogeys og to dobbelt bogeys i løbet af runden. Til gengæld udgjorde Steve Stricker ikke den store trussel under finalerunden, selvom han dels startede i førerbold med Garcia og Stricker havde spillet helt fantastisk under tredje runde. Desværre kunne han ikke holde fast i det gode spil og det blev til en skuffende 74’er, hvilket kun rakte en delt 8. plads.