Doping-lovgivning er ikke nødvendigt…

I forlængelse af de mange dopingskandaler i den seneste tid, er det kommet frem, at regeringen med kulturminister Brian Mikkelsen i spidsen vil undersøge, om det via lovgivning er muligt at straffe sportsfolk, som anvender doping. Dermed ønsker regeringen at man skal kunne idømme sportsfolk bøde eller fængselsstraf, hvis de bliver afsløret i at anvende ulovlige præstationsforbedrende midler.

Ganske vist er jeg helt på det rene med, at doping er ødelæggende for enhver sportsgren og at de relevante organisationer skal slå hårdt ned på de sportsudøvere, der bliver testet positiv for doping med flerårige udelukkelser fra fremtidige konkurrencer. Men når det er sagt , synes jeg ikke at vi skal til at have en masse lovgivning på området. Jeg er et liberalt tænkende menneske, som tror på, at de meget stærke markedskræfter, der er indenfor professionel cykelsport, i sig selv er nok skal få ryddet op i snyderiet. Der er således mere end rigelig med straf og konsekvens indenfor denne sportsgren – man risikerer trods alt at være ude af branchen i to år!

Man kan selvfølgelig synes, at det eksempelvis går for langsomt indenfor professionel cykling og jeg ville da også ønske, at der blev arbejdet mere med den foregbyggende indsats, men der er næppe nogen tvivl om, at der er ved at ske noget. Sponsorerne vil ganske enkelt ikke være med længere, hvis cykelsporten ikke igen kan blive en ren og respektabel sportsgren. Desuden er det allerede muligt i dag at straffe folk, der findes skyldige i distribution, fremstilling eller handel med præparater, som står på den officielle dopingliste og det er efter min mening rigeligt med den form for lovgivning. Markedet skal nok rydde op i de brodne kar af sig selv uden, at der skal mere lovgivning til. Vi har i forvejen mere end rigelig med love og regler, der skal tolkes, administreres og overholdes.

Og endnu en afsløring…

Mindre end et døgn efter det blev offentliggjort, at Astana-rytteren, Alexandre Vinokourov, var blevet testet positiv for bloddoping, er endnu en rytter blevet afsløret. Denne gang er det Cofidis-rytteren, italieneren Christian Moreni, som er blevet testet positiv for unaturligt store mængder testosteron.

Da han blev konfronteret med anklagerne, indrømmede Moreni med det samme at havde taget doping og han begyndte således ikke at kræve b-prøven analyseret eller på anden måde forsøgte på at tale sig ud af afsløringen. Og i lighed med Astana-holdet trak sig helt fra årets Tour de France i går, har Cofidis-holdet valgt at gøre det samme i dag. Samtidigt har holdets hovedsponsor meddelt, at firmaet overvejer at stoppe samarbejdet som følge af dopingskandalen.

Med den fart, som der afsløres dopingmisbrugere i lige nu, kan man vel efterhånden begynde at stille spørgsmålet om, hvorvidt Tour de France efterhånden kan overleve som sportsbegivenhed, når dopingspøgelset bare bliver større og større for hver eneste dag, der går!

Så kom den næste afsløring…

Som forudsagt i forbindelse med starten af årets Tour de France og efterfølgende da den tyske T-Mobile rytter, Patrik Sinkewitz, blev testet positiv for unaturligt store mængder testosteron, sagde jeg at der ville komme flere afsløringer for dopingmisbrug inden løbet er slut og desværre kom forudsigelsen til at holde stik igen:

Det er nemlig blevet offentliggjort, at den kasakhstanske Astana-rytter, Alexandre Vinokourov, er blevet testet positiv for bloddoping efter lørdagens enkeltstart, hvor han vandt med en margen på over et minut til nummer to. Vinokourov er følgelig blevet suspenderet med omgående virkning og hele Astana-holdet har efterfølgende også trukket sig efter krav fra præsidenten for Tour de France, Patrice Clerc.

Jeg må indrømme, at jeg simpelthen ikke forstår, hvorfor at de professionelle cykelryttere overhovedet overhovedet tør dope sig, når de tydeligvis kan se, at Tour de France løbsledelsen gør en ekstra stor indsats i år for at gennemføre masser af dopingtest i forsøget på at gøre sporten ren. Det uforståelige ligger i at rytterne (selvfølgelig) går efter at vinde og de ved derfor også udmærket godt, at jo bedre resultater de kæmper sig til, desto meget mere øges chancerne for at blive testet for doping. Anyway, der er så meget jeg ikke forstår :o)

Tour de France i dyb økonomisk krise

I lørdagens udgave af Berlingske Tidende har journalist Mads Kastrup skrevet en interessant artikel om den dybe krise som Tour de France befinder sig midt i.

Jeg vidste faktisk ikke, at Tour de France er i en en så dyb økonomisk krise som artiklen beretter om, idet jeg troede at flertallet af sponsorer (desværre) holdt fast, men det er altså ikke tilfældet.

Faktum er ifølge artiklen, at de mange dopingskandaler skaber massive fald i seertal rundt omkring i verden. Eksempelvis har USA indtil sidste år været et stort tv-marked for Tour de France, men efter afsløringen af Floyd Landis’ dopingmisbrug, er seertallet styrtdykket og i år er der faktisk flere der ser Tour de France i Danmark end USA, selv om landet har over 50 gange flere indbyggere end Danmark!

Og tour’ens økonomiske udfordringer bliver ikke mindre af mange virksomheder, der overvejer sportssponsorater, åbenbart ikke har professionel cykling og Tour de France inde i overvejelserne som følge af de mange dopingskandaler. Som en medierådgiver udtaler i artiklen: “Hvis ikke Touren får styr på doping, hvis ikke de er i stand til at levere et rent løb, så vil det langsomt glide ud i glemslen. En rent løb er et publikumskrav, og lever man ikke op til det, vil det være kommercielt skadende i et omfang, vi end ikke har set endnu”.

Det ville selvfølgelig være trist, hvis professionel cykelsport nærmest kommer til at kollapse økonomisk, men hvis det omvendt er det, der skal til for at gøre sporten “ren”, så må det nu engang være sådan!

Så kom den første afsløring…

Som jeg forudsagde i forbindelse med starten af årets Tour de France, ville det kun et spørgsmål om, hvor hurtigt det går inden den første rytter bliver afsløret for dopingmisbrug.

Og nu skete det så, kun 11 dage efter at tour’en er startet. Det nationale tyske antidoping agentur har netop oplyst, at en prøve afgivet af den tyske T-Mobile rytter Patrik Sinkewitz, indeholder unaturligt store mængder testosteron. Det betyder også, at det rullende dopingcirkus således er blevet et medlem fattigere og der er en læge, der har mistet en god kunde. Patrik Sinkewitz udgik dog allerede i søndags i forbindelse med et alvorligt sammenstød med en tilskuer og var under alle omstændigheder ude af årets Tour de France.

Man kan så allerede nu begynde, at gætte på, hvem der bliver den næste Tour de France rytter, der bliver afsløret for dopingmisbrug? For Patrik Sinkewitz var helt sikkert ikke en enlig svale :o(

Så starter Tour de Doping igen…

I dag starter årets udgave af Tour de France og dermed også det rullende dopingcirkus som professionel cykelsport har udviklet sig til over de sidste mange år. Som bekendt endte sidste år vinder, Floyd Landis, også med at blive testet positiv for doping og efter min mening vil det ikke være et spørgsmål om der bliver afsløret dopingmisbrug i løbet af 2007-udgaven af Tour de France, men kun et spørgsmål om, hvor hurtigt det går inden den første rytter bliver afsløret.

Som jeg har tilkendegivet før, så forstår jeg fortsat ikke, hvorfor at så mange store virksomheder vælger at være sponsorer for professionelle cykelryttere og dermed blive associeret med doping og snyd. Desværre lader det til at være håbløst, at prøve på at gøre denne sportsgren “ren” og troværdig igen og jeg er efterhånden af den mening, at man lige så godt bare kan give los og lade rytterne dope sig med hvad pokker de vil. Hvis de vil blive ved med at snyde og ødelægge deres helbred, så lad dem dog. Der er jo alligevel ikke nogen, der længere tror på, at det er den bedste sportsmand, der vinder Tour de France, for det er det ikke: Det er er derimod den cykelrytter, der har den bedste læge!

No surprise: Bjarne Riis var dopet…

Jeg har netop hørt i radioen, at Bjarne Riis har indrømmet, at han har taget doping i perioden 1993 til 1998, hvilket også betyder, at han snød sig til den historiske Tour de France-sejr i 1996. Et eller andet sted kommer hans “tilståelse” ikke som en overraskelse, da vel nok det meste af Danmark har haft en mangeårig mistanke om, at Bjarne Riis var dopet, efter som han altid svarede meget kryptiske på spørgsmål om doping.

Her er i hvert fald et par eksempler, som understøtter min påstand om, at Bjarne Riis ikke ligefrem selv gjorde en indsats for, at flere skulle tro på ham: “Jeg har aldrig været testet positiv. Og jeg går ind for en proper cykling”, Bjarne Riis, 23. juli 1998 i TV 2. “Jeg har naturligvis ikke taget doping. Jeg er træt af, at man ikke snart kan lade mig være i fred. Hvis det skal fortsætte på den måde, gider jeg ikke mere. Jeg vil betragtes som en seriøs sportsmand. Ser jeg ud som en junkie?”, Bjarne Riis, 1998 i TV 2. “Jeg har aldrig været dopet”, Bjarne Riis, 23. august 2006 i DR’s Profilen.

Anyway, det vigtigste er, at Bjarne Riis langt om længe har fået indrømmet sit “misbrug” og ulovlige anvendelse af epo.

En rigtig god beslutning

Høreapparatvirksomheden Phonak har meddelt, at de ved udgangen af 2006 stopper som sponsor for Phonak Cyckling Team. Moralen indenfor professionel cykelsport og specielt Tour de France er ganske enkelt for dårlig til, at Phonak ønsker at blive forbundet hermed.

Jeg synes, at det er en rigtig god beslutning, som Phonak nu har taget og jeg ville ønske, at der var flere sponsorer, som havde modet til at smække pengekassen i, hvis deres hold bliver taget for doping. Et totalt stop for sponsorstøtte, hvis et hold bliver taget for doping, er nemlig en effektiv måde at bekæmpe dette store problem på. Det skal ganske enkelt være økonomisk uinteressant for en holdejer, at have dopede cykelryttere med på holdet.

Den danske direktør for Phonak, Søren Hougaard, kommer næppe heller til at ligge vågen om natten, som følge af koncernens beslutning om, at droppe sponsoreringen af professionel cykelsport. Til Berlingske Tidende udtaler Søren Hougaard: “Jeg er lettet over, at vi ikke længere skal forbindes med en sport, der virker som ét stort dopingcirkus og som både etisk og moralsk har vist sig at ligge langt fra de værdier, som Phonak står for”.

Denne kommentar drejer sig lige præcis om essensen i det at være en god sponsor. Det handler jo netop ikke bare om at smide en sæk penge efter et cykelhold og prøve på at udnytte de generelle muligheder i et sponsorat, for det kan – forstår mig ret – enhver idiot gøre. Det drejer sig i høj grad også om, at man som ansvarlig virksomhed indestår for høj grad af god moral og etik og man forlanger det samme af sine samarbejdspartnere – også et cykelhold, som man støtter med sponsorpenge.

For mig er diskussionen om moral ikke anderledes, end når eksempelvis en butikskæde indgår et samarbejde med en producent af håndklæder i fjernøsten. Når butikskæden ønsker at fremstå som en god arbejdsplads med høj moral og etik på hjemmemarkedet, hjælper det selvfølgelig ikke noget, hvis man samarbejder med en virksomhed, som behandler deres medarbejdere som noget der minder om slaver. Her må man som ansvarlig virksomhed må drage omsorg for, at ens samarbejdspartnere også udviser en passende høj grad af moral og etik – også selv om at man betaler en lav timeløn.

Så kan han lære det!

Den Internationale Cykel Union har meddelt, at også B-prøven for dette års Tour de France vinder, Floyd Landis, er blevet testet positiv for testosterondoping. Floyd Landis’ arbejdsgiver, Phonak, har følgelig valgt at afskedige ham med øjeblikkelig virkning for at have brudt holdets etiske regelsæt. Endvidere vil Floyd Landis blive frataget den officielle Tour de France sejr.

Jeg synes, at det er helt i orden, at hans arbejdsgiver og Tour de France komiteen vælger, at det skal have så alvorlige konsekvenser overfor Floyd Landis. Når man snyder sig til en titel, som han åbenbart har gjort, er der kun én vej og det er ud af vagten. Desværre er det kun for et begrænset antal år – det burde være for altid!

Snyd skal koste dyrt

Her til aften hørte jeg et interview med B.S. Christiansen i “Go’ aften Danmark” på TV 2. Her udtalte B.S. sig blandt andet udtalte sig omkring anklagerne om doping mod dette års Tour de France vinder, Floyd Landis.

B.S. Christiansen blev spurgt om, hvilken konsekvens, at det skulle have for Floyd Landis, hvis den såkaldte B-prøve også viser sig positiv for testosteron. Til dette spørgsmål svarede B.S., at Landis i så fald burde blive udelukket for altid fra professionelle cykelløb. Altså har B.S. den holdning, at det have en meget hård konsekvens, hvis man forsøger på at snyde sig til en sejr.

Jeg er 100 % enig med B.S. Hvis vi skal have bugt med dopingproblematikken, skal det ganske enkelt ikke kunne betale sig at spekulere i doping. Det skal ikke være sådan, at man bliver idømt en udelukkelsesdom på et år eller to, som man i bund og grund bare kan bruge som en ekstraordinær træningsperiode, inden at man igen indtræder igen i de professionelle cykelløb. Hvis man snyder (hvad doping så absolut kan betegnes som), skal man være udelukket fra at deltage i professionelle cykelløb for altid.

Moralen skal derfor være ganske simpel: “Just don’t do it”.

Og som B.S. også udtalte under udsendelsen, så tror han på, at det virkelig er muligt at vinde professionelle cykelløb som Tour de France uden nogen form for doping. Der skal utvivlsomt trænes meget hårdt op til Tour de France og der skal ydes en optimal indsats, når selve cykelløbet skal afvikles samtidigt med, at den mentale indstilling skal være i top for at man kan vinde.

Nu er Floyd Landis’ B-prøve ikke blevet offentliggjort endnu, men adskillige læger har allerede udtalt, at man kan ikke have så høje naturlige testosteron-værdier i kroppen, som hans A-prøve har udvist. Så, hvis det skulle vise sig, at også Floyds B-prøve tester positivt, vil jeg tro at hans vindersmil stivner en hel del. Jeg håber det imidlertid ikke, for den professionelle cykelsports skyld, for det bliver for alvor op ad bakke for sporten med hele dopingspøgelset, hvis årets tourvinder bliver stemplet som en dopingsvindler.

Præsidenten for den Internationale Cykel Union, Pat McQuaid, har gjort det klart, at hvis B-prøven også viser, at Floyd Landis tester positiv for testosteron, vil han blive idømt i alt fire års udelukkelse fra professionelle cykelløb. Det vil i praksis betyde, at Floyd Landis’ professionelle karriere er slut. Om Pat McQuaid har ret i det, skal jeg ikke gøre mig klog på. Til gengæld synes jeg, at straffen – hvis Floyd Landis’ B-prøve tester positiv – ikke er hård nok. Her bakker jeg op omkring B.S. Christiansen udmelding om, at hvis man bliver taget for doping, skal man udelukket for altid fra professionelle cykelløb.

Læs eventuelt også mit blogindlæg “Tour de Doping” omkring dopingfænomenet indenfor den professionelle cykelverden og specielt Tour de France. Du finder indlægget ved at klikke her.