LinkedIn sky…

Sådan ser mit LinkedIn netværk ud i grafisk “skyform”…

Det er ser jo flot, farverigt og helt “galaktisk” ud, men hvem er hvem? :-)

Reminder: Invitation til åbent foredrag hos Lederne: “Kom ud af komfortzonen”

Blot en lille reminder om, at det er nu på tirsdag, den 3. maj 2011 kl. 17.00, at jeg afholder et åbent foredrag i Portalen i Greve under overskriften “Kom ud af komfortzonen”. Du kan læse mere om foredraget ved at klikke her.

Der er tilmeldt ca. 150 personer på nuværende tidspunkt, men der er stadig ledige pladser, og da det er gratis deltage, er der ingen undskyldning for ikke at dukke op :-)

Praktisk oplysninger:

  • Hvornår? Tirsdag, den 3. maj 2011 kl. 17:00 til 19:00.
  • Hvor? Portalen 1, 2670 Greve.
  • Hvem? Foredraget er åbent og alle kan deltage.
  • Hvor meget? Deltagelse er gratis.
  • Hvordan? Du kan tilmelde dig foredraget ved at klikke her.

Opdateret foredragsafsnit

Så er foredragsafsnittet på min blog blevet opdateret med yderligere et par udtalelser fra foredragsdeltagere (klik her for at komme til foredragsafsnittet).

Der skal lyde en stor tak til Atanu Bhattacharyya og Anders Willemoes Hansen for at have taget sig tid til at sætte ord på deres personlige oplevelse af mine foredrag. Jeg sætter virkelig pris på, at I ville tage jer tid til at reflektere over foredraget og give mig feedback!

Invitation til åbent foredrag hos Lederne: “Kom ud af komfortzonen”

Tirsdag, den 3. maj 2011 kl. 17.00 afholder jeg et åbent foredrag i Portalen i Greve under overskriften “Kom ud af komfortzonen”.

Som overvægtig igennem mange år drømte jeg om det at blive slank og normalvægtig, og endte med at finde ud af, at jeg selv kunne gøre noget for at gøre drøm til virkelighed. Det blev begyndelsen på en kæmpe livsstilsforandring, som blandt andet resulterede i et vægttab på næsten 40 kg og gennemførelsen af et 100 km løb kun et år efter at jeg havde tabt de mange kilo, og pludselig var kommet i mit livs form.

Under foredraget fortæller jeg om det at turde udfordre sig selv, og jeg vil både provokere og give dig inspiration til, hvordan du ved at komme ud af din komfortzone kan nå nye mål i dit liv – såvel på jobbet som i privat sammenhæng.

Foredraget er arrangeret af Lederne, men er åbent for alle interesserede og da det heller ikke koster noget at deltage, er der jo ingen undskyldning for ikke at dukke op. Så skynd dig at få dig tilmeldt :-)

Praktisk oplysninger:

  • Hvornår? Tirsdag, den 3. maj 2011 kl. 17:00 til 19:00.
  • Hvor? Portalen 1, 2670 Greve.
  • Hvem? Foredraget er åbent og alle kan deltage.
  • Hvor meget? Deltagelse er gratis.
  • Hvordan? Du kan tilmelde dig foredraget ved at klikke her.

For et år siden…

For et år siden skrev jeg om:

Fedt at kunne give videre :-)

Her til aften var jeg atter ude for at holde foredrag om min livsstilsforandring, 100 km løbet, og ikke mindst om det at prøve på at komme ud af sin komfortzone fra tid til anden.

Denne gang var det for en virksomhed i Roskilde, der – som et led i et internt sundhedsprojekt – havde inviteret medarbejderne til at komme og høre om mine erfaringer på dette område.

Det blev til et to timer langt foredrag for en gruppe interesserede og nysgerrige medarbejdere, der tog imod budskaber med et åbent og positivt syn. Det var efter min mening i hvert fald tydelig at mærke på det feedback som jeg fik under og efter foredraget.

Personligt føler jeg, at jeg har fået en gave for livet af Chris MacDonald i form af alt det han lærte mig under “Chris På Vægten” projektet. Af samme grund føler jeg faktisk også en vis forpligtelse til at give videre til andre mennesker i form af min viden og erfaring. Det var derfor bare super dejligt at føle, at jeg havde ramt et eller andet hos de fleste deltagere i aftenens foredrag, og at de selv samme folk således kunne gå hjem med et eller andet som de kan bruge i deres eget liv.

Fedt, fedt, fedt :-)

Farvel til verdens bedste job og goddag til et nyt verdens bedste job…

Efter otte år hos PC-WARE Danmark A/S, heraf næsten seks år som administrerende direktør, har jeg valgt at opsige det som jeg betragtede som verdens bedste job. Jeg har besluttet mig for, at give mig selv tid til at overveje min fremtid privat og karrieremæssigt.

Som mange af jer ved, har jeg været igennem en stor personlig udvikling og livsstilsforandring over de sidste to år. Professionelt set har jeg brugt mange ressourcer på at give virksomheden en mere løsningsorienteret profil og gøre mit bedste til at navigere “skibet” igennem den storm, som finanskrisen har været med til at skabe. På den personlige front er det lykkedes det mig at smide næsten 40 kilo under “Chris på Vægten” projektet og ende med at gennemføre et løb på ikke mindre end 100 kilometer.

De sidste par år har således været en meget begivenhedsrig periode af mit liv, og efter at have smidt stort set hele mit private liv op i luften, er det tid for mig at gøre det samme med mit professionelle liv. Jeg har brug for at overveje, hvad jeg vil over de næste 5-10 år, og det gør jeg ved at trække stikket nu og give mig selv tid til at mærke efter.

Lige nu har jeg ingen idé om, hvad jeg vil beskæftige mig med fremover, men det skal jeg selvfølgelig nok finde ud af. Lige nu har jeg dog lovet mig selv, at jeg ikke begynder at åbne for Pandoras Æske, men at jeg først begynde at overveje det, når jeg er færdig med at lave overdragelse af viden og opgaver hos PC-WARE.

Det har været et fantastisk privilegium at have været med i virksomheden i alle disse år, og være med til at opleve en fantastisk udvikling på utrolig mange områder. Når det er sagt, er der uden tvivl om, at det sidste års tid har været den hårdeste periode i min karriere. Omvendt siger jeg også til mig selv, at jeg har lært mere igennem de seneste seks måneder, end i de forrige seks år.

Jeg vil gerne slutte dette indlæg ved at sige tusind tak for samarbejdet og for en spændende rejse over de seneste otte år. Jeg er sikker på, at rejsen pludselig fortsætter igen og mon ikke at vores veje ikke krydses igen på den ene eller anden måde :-)

Invitation til foredrag: “Don’t Try – Do!”

Den 2. februar 2010 kl. 16:30 til 19:00 afholder erhvervscoach og mønsterbryder Nana Groth og jeg et foredrag under overskriften “Don’t Try – Do!”.

Vi vil gerne skubbe til det traditionelle tankegang omkring nytårsfortsætter, og give en både teoretisk og praktisk vinkel til, hvad der skal til for en vision fra drøm til levende handling. Hvad er det, der gør at man lykkes, når man ønsker at ændre retning uanset, om det drejer sig om at tabe sig, stoppe med at ryge, få mere succes med kærligheden, jobbet eller andre væsentlige ting her i livet.

Nana, der er medejer af coach- og kursusvirksomheden Groth & Groth, lægger ud med at fortælle om den mentale tilgang til at fastholde momentet og gå efter drømmen og visionen, og hvor stor betydning dit mindset har. Nana vil også give dig konkrete tips og redskaber til at holde fast – også når der er modvind.

For mit vedkommende tager jeg udgangspunkt i den store livsstilsforandring som jeg har været i gang med siden maj 2008, og som sluttede med at jeg gennemførte mit livs hidtil største udfordring i form af et 100 km løb. Jeg vil fortælle om det at turde udfordre sig selv, og give dig inspiration til, hvordan du kan nå nye mål i dit liv – såvel på jobbet som i privat sammenhæng.

Du kan læse mere om foredraget ved at klikke her.

Praktisk oplysninger:

  • Hvornår? Tirsdag, den 2. februar kl. 16:30 til 19:00
  • Hvor? Fodboldklubben AB’s VIP Lounge, Gladsaxevej 200, 2860 Søborg
  • Hvor meget? Foredraget koster 175 kroner pr. deltager og inkluderer lidt let at spise og vand, vin eller øl i pausen (ved grupper på 5 personer eller derover er prisen 125 kroner pr. deltager).
  • Hvordan? Tilmeld dig via mail til info@groth.dk eller telefon 70 27 20 06.

Fotos fra 100 km løbet

Jeg har uploadet en god stak fotos fra mit 100 km løb til min Flickr konto og flere fotos følger, når jeg får fingre i dem.

Så klik her, hvis du gerne vil se stemningsbilleder fra en helt speciel dag.

Et dejligt jubilæum…

Et dejligt jubilæum...

I dag kan jeg fejre, at jeg har været ansat i syv år hos PC-WARE Danmark.

At være ansat i hele syv år i samme virksomhed, er faktisk rekord for mig. Ganske vist har det ikke været i samme jobfunktion i alle syv år, men jeg har faktisk aldrig tidligere været ansat i så lang tid i samme virksomhed, men det gør på ingen måde noget. Og faktisk kan jeg se mig selv i denne virksomhed i mange år fremover.

Det skyldes helt sikkert, at jeg stadigvæk har verdens bedste job :-)