Gensyn med “Chris på Vægten”: 1 år efter…

I morgen, tirsdag, er det atter tid for gensyn med “Chris På Vægten“, som denne gang handler om, hvordan det går for os testpiloter et år efter at projektet sluttede.

DR har været forbi Stine, Peder, Morten og mig for at snakke lidt med os om, hvorvidt vi har kunne holde vægttabet, hvad der virker i forhold til kost og træning, hvad der har været svært efter at vi blev sluppet fri af Chris’ beskyttende vinger o.s.v.

Jeg ved selvfølgelig godt, hvad jeg selv sagde under mine egne optagelser, og da vi blev filmet sammen, men jeg er nu alligevel spændt på at høre Stine, Peder og Mortens personlige erfaringer, da DR var hjemme hos dem selv :-)

Hvor og hvornår: DR 1 i morgen  kl. 19.30 (genudsendes onsdag og torsdag).

Tror du dette var muligt med “små skridt”?

I de seneste dag har der været skrevet meget i pressen om Chris MacDonald og hans træningsmetoder i forbindelse med DR’s “By på Skrump” sundhedseksperiment.

Blandt andet har Landsforeningen for Overvægtige udtalt, at Chris og hans hårde træningsmetoder er med til at udstille og ydmyge deltagerne (som jo for øvrigt selv har sagt ja til at deltage og vidste, hvad de gik ind til). Ernæringsekspert Per Brændgaard Mikkelsen tilslutter sig denne kritik og kalder endda Chris’ metoder for militante og noget som man kun bør bruge på elitesoldater (jeg håber da, at de soldater, der vi sender til Afghanistan, bliver trænet endnu hårdere end “By på Skrump” deltagerne).

Jeg synes, at denne kritik generelt set er useriøs og populistisk og jeg synes i særdeleshed, at Per Brændgaaard rammer helt ved siden af og har alt for travlt med at gå efter manden (Chris) frem for bolden. Faktisk virker det for mig som om, at Per Brændgaard har travlt med at slå mønt på “By på Skrump” og den omtale som dette sundhedseksperiment giver til at få fokus på hans eget sundhedskoncept, som er kendt under navnet “Små skridt”.

Nu mener jeg selv, at jeg har noget at have det i, når jeg tillader mig at udtale mig om dette emne. Jeg har selv igennem mange år forsøgt utallige slankekure og “koncepter” og jeg har derfor en vis erfaring med, hvad der virker og ikke virker, når man er voldsomt overvægtig, som jeg selv var for 16 måneder siden. På det tidspunkt var jeg så heldig, at jeg fik mulighed for at deltage i “Chris På Vægten” projektet.

Takket være Chris og hans evne til både at informere, motivere og presse mig til at motionere og gennemføre en livsstilsforandring, hjalp han mig til at tabe små 40 kg i løbet af forholdsvis kort tid. Faktisk smed jeg 30 kilo i løbet af de første tre måneder og yderligere næsten ni kilo mere i løbet af de efterfølgende tre måneder.

Jeg nåede i mål med mit vægttab og fik en ny livsstil og et meget bedre liv gennem masser af træning, en markant omlægning af mine kostvaner, tonsvis af viden og som følge af Chris løbende coaching, støtte og sparring. Jovist, det var rigtig hårdt og Chris lagde i perioder stort pres på mig og de øvrige “Chris På Vægten” deltagere for at nå vores delmål og overordnede mål, men det var lige præcis, hvad vi havde brug for.

Jeg havde i hvert fald ikke opnået et vægttab på næsten 40 kilo, hvis jeg havde anvendt Per Brændgaards “små skridt” sundhedskoncept. Dels ville det have taget forever og dels tror jeg, at jeg ville have givet op undervejs og dels ville jeg være faldet i utallige gange og sætte de små vægttab over styr mange gange.

Personligt tror jeg, at hvis man er ekstremt overvægtigt, skal der også en ekstrem indsats til at gøre noget konkret ved problemet. Jeg tror ikke på et “slow fix” og da slet ikke på Landsforeningen for Overvægtiges forslag om, at man løser problemet ved at gå fra almindelig cola til sukkerfri cola light (jeg ved godt, at det er sat på spidsen, men det er deres egen udtalelse til pressen).

Men når det er sagt, tror jeg også det er vigtigt, at man vælger den træningsform og slankemetodik, der passer til bedst til det enkelte menneskes temperament og ambitioner. Nogen mennesker vil opnå gode resultater som følge af “små skridt” metodikken, hvor andre når i mål som følge af benhård træning og en mere markant ændring i livsstilen.

Jeg vil slutte min indlæg ved at sige, at det er selvfølgelig fair nok, hvis Per Brændgaard ikke synes om Chris’ træningsmetoder, men man kan nu engang ikke løbe fra de konkrete resultater som Chris har været med til at skabe. Like it or not, men mandens træningsmetoder (som for øvrigt dækker over andet end hård træning) virker altså!

Jeg må hellere få meldt det ud…

For lidt over en uge siden skrev jeg et indlæg om, at det er ved at være tid for at prøve at rykke sine grænser lidt igen og jeg må jo hellere få meldt ud, hvad det så helt præcis er, at jeg har givet mig i lag med.

Indlægget indeholdt som bekendt også en lille afstemning, der pr. dags dato har følgende stemmefordeling:

• 42 % synes jeg skal bestige Kilimanjaro i år
• 26 % synes jeg skal deltage i Vild med Dans
• 23 % synes jeg skal have en tatovering
• 9 % synes jeg skal deltage i et 250 km løb
• 0 % synes jeg skal tabe yderligere 5 kg

Lad mig starte med at sige, at jeg er glad for at høre, at mine bloglæsere heller ikke synes, jeg skal tabe mig yderligere. Jeg synes også selv, at min vægt ligger på et rigtig fornuftig leje nu, d.v.s. en kampvægt på ca. 83 kg.

Dernæst vil jeg gerne kommentere flertallet, der synes, jeg skal bestige det afrikanske bjerg Kilimanjaro i år, hvilket bestemt også kunne være rigtig spændende. Faktisk har jeg talt med min gode veninde Stine om emnet i forbindelse med, at hun og Chris havde snakket lidt om at gennemføre denne udfordring på et tidspunkt. Men for mit vedkommende er det nu ikke denne udfordring, som jeg ville kaste mig ud i – i hvert fald ikke lige nu.

Med hensyn til at skulle deltage i Vild med Dans, så må jeg indrømme, at det uden tvivl ville være ganske grænseoverskridende for mig, at skulle deltage i dette show. Ganske vist gik jeg til dans som barn, men da min tvillingebror og jeg fik valget mellem dans og fodbold, var det ikke svært for os at vælge :-) Men omvendt skal man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig – ej heller til vild med dans :-)

Nå, men nu ikke flere kommentarer til afstemningen eller udenomsforklaringer. Lad mig derimod berette om, hvad det nu er, som jeg har givet mig i lag med i forhold til det med, at flytte personlige grænser.

Jeg har fået lavet en lille tatovering på min venstre arm (se fotoet ovenfor) som et varigt symbol på den fantastiske rejse, jeg været på i det sidste års tid i forbindelse med”Chris På Vægten” projektet. Og da jeg kommer til at se tatoveringen i spejlet hver morgen, vil jeg også blive mindet dagligt om, at jeg skal holde fast i den sunde livsstil.

Sidst, men ikke mindst, ser jeg også tatoveringen en anerkendelse af Chris og alt det som han har gjort for mig: Tatoveringen er nemlig en gengivelser af Chris’ GRACE-logo (et G som også kan “læses” som et hjerte).

Nogen vil sikkert sige, at det er da ikke noget specielt stort at få en tatovering, men det er det altså for mig for mig. Jeg har indtil på ingen måde været stereotypen på en person, der gerne ville have en tatovering, snarere tværtimod! Men efter at Stine og jeg tilfældigvis var kommet ind på emnet i en samtale for noget tid siden, fik jeg modnet tanken hos mig selv og pludselig kunne jeg mærke, at det bare var det helt rigtige for mig.

Denne følelse er heldigvis holdt ved efter, at jeg fik lavet tatoveringen, ja, faktisk er jeg endda rigtig glad for tatoveringen, for den er som nævnt et vigtigt personligt symbol på en helt igennem fantastisk rejse.

En god oplevelse…

Her til aften blev Stine og jeg interviewet i Aftenshowet på DR 1. Vi var blevet spurgt, om vi ikke havde lyst til at komme og fortælle om vores erfaringer og resultater i forbindelse med den livsstilsændring, vi har været igennem i løbet af de sidste otte måneder under Chris På Vægten projektet.

Ud over, det var meget sjovt at prøve, at blive interviewet på live tv, var det i det hele taget bare en god og positiv oplevelse. Sisse Fiskers behagelige måde at interviewe på, gjorde bare at vi med det samme følte os trygge og dermed hurtigt kunne skrue ned for nervøsitet og scenefrygt :o) Jeg håber i hvert fald, at Stine og jeg fik viderebragt budskabet om, at det faktisk er muligt at blive normalvægtig og få et meget bedre liv ved at omlægge sin livsstil.

Da vi var færdige med interviewet og gik ud af studiet for at gå over i sminkerummet og hente vores overtøj, fik jeg endnu en sjov oplevelse. En autografjæger, der åbenbart er nærmest fast inventar udenfor Aftensshowets studie, kom pludselig hen til mig og spurgte “Øh, undskyld, er du ham fra Livvagterne?”. Nuvel, det var da ganske flatterende at høre, at han troede jeg var kendt skuespiller, men nu har jeg selv har set alle afsnit af Livvagterne, og jeg kan ikke lige se, hvem af de mandlige skuespillere jeg skulle ligne :-)

Anyway, jeg var selvfølgelig ærlig og sagde til autografjægeren, at han tog fejl og måtte forveksle mig med en anden. Stine sagde dog til mig umiddelbart bagefter, at jeg da bare skulle have spillet med og givet ham min autograf :-)

Status uge 28: Stolt og rørt…

I dag skulle vise sig at blive en helt speciel dag. Det blev nemlig dagen, hvor jeg nåede det overordnede mål for i forbindelse med “Chris På Vægten” projektet.

For en gangs skyld valgte jeg at lade være med at stå op på vægten fra morgenstunden. Jeg ønskede ganske enkelt, at vente med at få at vide, hvor meget jeg vejede, indtil vores kontrolvejning umiddelbart før dagens to spinningtimer med Chris.

Jeg havde spurgt Chris, om han ville være tilstede under vejningen, hvad han gerne ville. Jeg føler virkelig, at jeg skylder ham utrolig meget for den livsstilsforandring, som jeg har været igennem i løbet af det sidste halve års tid og jeg ville derfor gerne, at han var tilstede, hvis det var i dag, at jeg nåede målet.

Og det skulle vise sig, at jeg nåede målet og endda lidt til. Efter seks måneder og 21 dage viste vægten, at jeg nu vejer 84,4 kg og at jeg dermed har opnået et samlet vægttab på 36,6 kg (siden 1. januar 2008 er det endda 40,6 kg jeg har “smidt”). Det blev et meget emotionelt øjeblik for mig, da displayet på vægten viste “84,4” efter adskillige sekunders tøven som følge af mine ben ganske enkelt rystede. Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne lade være med at holde tårerne tilbage, for det betød rigtig meget for mig at nå i mål efter at have kæmpet så hårdt og ydet en så stor indsats.

Jeg vil gerne takke Chris og vores hjælpetræner Mette for deres vedholdende støtte, sparring og coaching. Uden deres assistance ville jeg utvivlsomt aldrig være nået i mål. Jeg ved godt, at jeg har gjort det meste af arbejdet selv, men uden deres opbakning, råd, vejledning og til tider også skideballer, havde jeg aldrig nået til, hvor jeg er i dag og på så forholdsvis kort tid.

Jeg vil også gerne takke resten af det oprindelige “Chris På Vægten” hold, det vil sige Cecilie, Henriette, Morten, Ole, Pernille, Søren og specielt Peder og Stine, som er i den grad bare har mødt trofast op til stort set alle fællestræninger. Jeg vil også gerne give Stine et par ekstra ord med på vejen, da hun har betydet ekstra meget for mig og er gået hen og blevet en af mine allerbedste venner. Tusind tak, Stine: I lighed med Chris og Mette, har jeg svært ved at sætte ord på den betydning som du har haft for min udvikling i forbindelse med projektet. Du har virkelig hjulpet mig igennem specielt de svære perioder af hele min livsstilsforandring. Tusind, tusind, tusind, søde Stine :o)

Efter at have forbrændt langt over 275.000 kalorier, hvad der svarer til over 110 marathonløb og have brugt næsten 400 timer på træning i løbet af mere end 225 træningspas, gælder det nu om at komme ind i god vedligeholdelsesrytme. Det er faktisk nu, at det for alvor bliver svært. For selv om jeg er nået i mål, drejer det sig nu om at få livsstilsforandringen forankret i vaner, som jeg forhåbentlig kan holde resten af livet.

Så rejsen er på ingen måde slut. Tværtimod er den først begyndt for alvor nu og jeg glæder mig til at vise omverdenen, at det er muligt at blive normalvægtig og få et meget bedre liv. Der er ingen tvivl om, at det kræver en stor indsats til at starte med, men min pointe vil altid være, at hvis man vil, er det muligt og at det er besværet og indsatsen værd – ganske som med alt muligt andet her i livet!

Endnu engang tak til Chris, Mette, Peder og Stine og alle de andre, der har støttet mig undervejs: I er bare de bedste!

PS: Hvis du ikke fik set indlægget om “Før og efter”, så klik her for at se forskellen :o)

En yderst solid omgang fællestræning…

I forbindelse med tv-optagelserne i dag, havde Chris selvfølgelig planlagt en solid omgang fællestræning. Vi var på forhånd delt op i to hold forstået på den måde, at Peder og jeg var med vores nye “elever” på et søvnlaboratorium i København med det formål, at undersøge om der er noget om myten om, at overvægtige ofte ikke sover særlig godt. Det andet hold bestående af Cecilie, Stine og Morten skulle “bare” møde op i fitness dk’s lokaler på Nygaardsvej på Østerbro og begynde at konditions- og styrketræne.

Det skulle hurtigt vise sig, at Peders og mit hold vist var det “heldige hold”. Det skulle forstås på den måde, at vores nye elever, Heidi og Thomas, som Peder og jeg skal være coach for i det videre forløb, skulle starte med at konditionstræne samme med os på crosstrainere. Imedens skulle Cecilie, Stine og Morten gå i gang med dagens udfordring, som stod på ikke mindre end 1.000 armbøjninger. Og nej, du læser ikke forkert: 1.000 armbøjninger! Selvfølgelig var det ikke i træk, men i intervaller af fem eller 10 armbøjninger af gangen, men det gjorde ikke denne udfordring mindre svær at gennemføre.

Peder og jeg slap dog ikke helt for at deltage i udfordringen. Faktisk nåede vi at få deltage med cirka 270 armbøjninger, hvilket efter min mening var mere end rigeligt. I hvert fald kan jeg sagtens mærke det i arme og bryst i dag :o) Imidlertid bøjer jeg mig i støvet med største respekt for Cecilie, Morten og sidst, men ikke mindst for Stine, der tog de 1.000 armbøjninger i stiv arm – nærmest i bogstaveligste forstand :o) Jeg synes bare, at de alle tre er for seje!

For mit eget vedkommende blev det til en solid træningsdag med 100 minutters spinning, fire timer og 10 minutters fællestræning og en lille løbetur på 70 minutter om aftenen derhjemme, medens vaskemaskinen alligevel snurrede. I alt fik jeg forbrændt lidt over 5.400 kcal :o)

Dermed tror jeg også, at jeg har en rimelig chance for at nå i mål i morgen. Det kunne bare være så vildt, hvis jeg gjorde det :o)

Det var ubeskrivelig hårdt!

I forbindelse med lørdagens træning og tv-optagelser, skulle Peder, en af de andre testpiloter på “Chris På Vægten” projektet, prøve at bære en rygsæk, som indeholdte jernvægte svarende til det vægttab, som han har opnået indtil nu. Dermed skulle Peder slæbe rundt ikke mindre end 42 kg, medens han skulle gå på løbebånd for at mærke den belastning som kroppen påføres, når man vejer hele 42 kg for meget.

Men inden Peder skulle prøve kræfter med det, ville Chris lige prøve det på egen krop og da han “kun” vejer ca. 73 kg, ville den ekstra belastning på 42 kg selvsagt ikke føles mindre eller lettere for Chris – snarere tværtimod! Efter 30 minutter på løbebåndet med 15 graders hældning og en hastighed på 4,5 km i timen (hvilket altså kun svarer til helt normalt ganghastighed), var Chris mere end presset og svedte som en gal. Det var tydeligt at se, at den massive “overvægt” på 42 kg virkelig belastede hans krop!

Det var nu Peders tur til at prøve og allerede efter 2-3 minutters ved samme hældning og hastighed, var han virkelig presset og stoppede. Jeg tror virkelig, at det var en så overdreven fysisk oplevelse, at Peder aldrig kommer til at tage de samme 42 kg på igen eller for den sags skyld bare det halve.

Dernæst var det min tur til at prøve at bære rundt på 42 kg ekstra og i løbet af få minutter var jeg også ganske presset med en puls på over 90 procent af min maksimale puls. Jeg blev ved i lidt over fem minutter og jeg tror såmænd, at jeg godt kunne have taget fem minutter mere, hvis jeg skulle. Men det var slet ikke nødvendigt i forhold til at give min krop om et tydeligt minde om, at heller ikke jeg skal være overvægtig igen!

Status uge 23: Jeg nærmer mig målet…

Så gik der endnu en uge med “Chris På Vægten” og faktisk har det været en af de hårdeste uger rent træningsmæssigt. Sidste søndag besluttede mig for, at jeg dels ville give den en ekstra skalle i forhold til at prøve på at få lidt mere hul på vægttabet igen og dels for at give mig selv en mental udfordring i forhold til at træne ekstra meget, uden at Chris havde skubbet på for at jeg skulle gøre det.

Jeg har faktisk trænet ikke mindre end næsten 25 timer i løbet af denne uge, hvilket selvfølgelig er rigtig meget. Men inden nogen måske bliver forarget eller lignende over for det, så er jeg i så god fysisk form, at jeg er i stand til at træne så meget, uden at jeg sætter helbred eller andet over styr. Og ikke mindst (i hvert fald for mit eget vedkommende), så har jeg gjort det med stor glæde og motivation.

Dermed kan jeg sætte et flueben ud for den mentale udfordring, jeg gav mig selv sidste søndag. Jeg har taget afsted til træning alle dage, fordi jeg havde lyst til det og fordi det gav mig energi. Samtidigt har det styrket min tro på, at når jeg skal normalisere træningen om ikke så forfærdelig lang tid, så har jeg viljestyrken til at få trænet på regelmæssig basis – blandt andet fordi, træningen til den tid, vil blive en slags “walk in the park” i forhold til træningsniveauet i løbet af de seneste 23 uger.

Med hensyn til mit vægttab, så har jeg fået “gnavet” yderligere 0,9 kg af i denne uge. At det så har krævet rigtig mange timers træning, viser jo bare, hvor meget stor en fysisk indsats det kræver at få smidt de sidste overflødige kilo. Mit samlede vægttab er dermed oppe på 33,2 kg og jeg mangler nu kun 2,8 kg for at nå i mål.

Jeg nærmer mig således mit mål og kæmper ufortrødent videre!

Status uge 22: Jeg fik smidt lidt mere…

Selv om det går langsomt, udvikler vægten sig fortsat i den rigtige retning. Ganske vist var jeg på restaurant fredag aften, men alligevel lykkedes mig at få smidt yderligere 0,4 kg i forhold til sidste søndag, hvilket jeg helt klart tilskriver min ekstra træningsindsats i denne uge.

Status er derfor, at det samlede vægttab er oppe på 32,3 kg, hvilket gør, at jeg nu “kun” mangler 3,7 kg for at nå mit mål. Det bliver utvivlsomt hårdere og hårdere at nå i mål, men som jeg skrev i sidste uge, har jeg fået fornyet energi og overskud til at give den ekstra gas med træningen i den kommende tid.

Status uge 21: Jeg er på vej tilbage…

I dag var jeg atter på vægten og det går heldigvis i den rigtige retning igen. Jeg har tabt yderligere 0,6 kg i den forgangne uge og jeg er således oppe på et samlet vægttab på 31,9 kg. Dermed mangler jeg kun 4,1 kg i at nå mit overordnede mål på 85 kg i kampvægt.

Jeg føler virkelig, at jeg er på vej tilbage med hensyn til energiniveau og lysten til at træne. Det er fedt, for uden energi og motivation, er det lidt svært at tage sig sammen til at træne løs i seks dage om ugen. Heldigvis er jeg stadigvæk rigtig glad for at træne, for det giver mig masser af energi og overskud i hverdagen – altså måske lige med undtagelse af i dag :o)