SF: En moderne udgave af S?

En frisk meningsmåling viser, at der kun er ca. fire procent mellem Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti i vælgertilslutningen, hvis der var folketingsvalg nu. Det skyldes, at Socialdemokraternes tilbagegang fortsætter samtidigt med SF bliver ved med at tiltrække socialdemokratiske vælgere. Endvidere fortæller meningsmålingen, at to ud af tre socialdemokratiske vælgere mener, at Villy Søvndal er den oppositionsleder, der klarer sig bedst.

Personligt tror jeg, at det er lykkedes for SF at skabe en moderne socialistisk profil, hvilket ikke mindst skyldes, at Villy Søvndal er meget dygtig til at kommunikere partiets politiske budskaber og værdier. SF har således gennemgået en større modernisering og fremtræder i dag som et tidssvarende socialistisk parti med en større politisk spændvidde og rummelighed end nogensinde før. I den sammenhæng tror jeg også, at SF mere EU-venlige attitude har været med til at gøre partiet mere acceptabelt for tidligere socialdemokratiske vælgere.

Samtidigt er Socialdemokratiet hårdt ramt af den identitetskrise som partiet er ramt af som følge af Anders Fogh Rasmussen har overtaget mange tidligere socialdemokratiske mærkesager og således har trukket Venstre mod midten i det politiske landskab.

Dermed står Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne med det store dilemma, at de kæmper med Venstre om den store klump af midtersøgende vælgere. Denne kamp tvinger Socialdemokratiet mere ind mod midten og udvander dermed også partiets socialistiske profil. Og når SF nu fremstår som en slags moderne udgave af Socialdemokratiet, er det mere end forståeligt, at de mere venstreorienterede socialdemokratiske vælgere fremover vil sætte deres kryds ud for SF på stemmesedlen.

Spørgsmålet er, om Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokratiet reelt set kan gøre noget for at vende denne udvikling? Har partiet overhovedet en chance for at holde på socialistiske kernevælgere, når man samtidigt gerne vil have andel i den store klump af vælgere på midten? Eller har den borgerlige fløj allerede har vundet kampen om denne vælgergruppe?

Tid for yderligere et lys i kagen

Så er det atter blevet tid for at finde fødselsdagslysene frem og erkende, at man er blevet et år ældre. Pudsigt nok gælder det samme også for min tvillingebror, så hjertelig tillykke med fødselsdagen, brormand :o)

Heldigvis lider jeg ikke af samme bekymringer og overvejelser som sidste år, hvor jeg fyldte 40 (klik her, hvis du har lyst til at læse om mine tanker på nogenlunde samme tid sidste år). Tværtimod er jeg – i modsætning til sidste år – helt og aldeles ubekymret over at fylde år.

Så hvis jeg skal være helt ærlig, bekymrede jeg mig vist alt for meget sidste år over at runde et skarpt hjørne og tydeligvis langt mere end der overhovedet var grund til :o)

OK at droppe livslang kunstnerstøtte

I løbet af ugen meldte Venstre og Dansk Folkeparti ud, at man mener at Statens Kunstfonds livslange ydelser til kunstnere er urimelige og enten skal afskaffes eller i det mindste laves om. Som tingene er i dag, udbetaler Statens Kunstfond ikke mindre end 23,5 millioner kroner om året til 275 kunstnere, der modtager disse ydelser sålænge den enkelte kunstner er i live.

De udbetalte ydelser reguleres efter den enkelte kunstners indtægtsforhold, hvilket betyder at der minimum udbetales kr. 15.358 om året og maksimalt 140.787 kroner. Kulturminister Brian Mikkelsen har indvilliget i at se på de livslange ydelser og tage en snak med de kulturpolitiske ordfører, når der foreligger en undersøgelse fra Kunstrådet.

I lighed med jeg synes, at arbejdsløse kunstnere skal forsøge på at finde et del- eller heltidsjob indenfor andre erhverv, hvis man ikke kan finde beskæftigelse inden for kunstverdenen (klik her for at læse Tina Thomsens indlæg om dette emne), synes jeg det er helt okay, at staten ikke bare skal udbetale støtte igennem hele livet for en kunstner (og da slet ikke til de kunstnere, der sagtens kan forsørge sig selv). Det er helt fint, at vi har forskellige former for kulturstøtte til at hjælpe en kunstner i gang og få udbredt kendskabet til dansk kunskt og kultur.

Men når det er sagt, kan det ikke passe at kunstnere skal have støtte hele livet igennem. Jeg synes derfor, at det er helt fint, at der nu bliver kigget på de livslange ydelser og at reglerne som minimum bliver revideret.

Interessant artikel i Berlingske Tidende

Søndagsudgaven af Berlingske Tidende indeholder en meget interessant artikel om det amerikanske retssystem, der ofte omtales som “Jackpot Justice” eller “Lawsuit Lottery” i forhold til de mange civile søgsmål om erstatninger i millionklassen (klik her for at læse artiklen på nettet). Ifølge artiklen anlægger amerikanerne over 20 millioner civile søgsmål om året, hvilket selvsagt giver en voldsom belastning af retssystemet. Kritikere mener, at op imod halvdelen af disse søgsmål er unødvendige og blot er et forsøg på at jage den store gevinst.

Som jeg allerede gav udtryk for tilbage i maj og juni sidste år, hvor et ægtepar blev sagsøgt for ikke mindre end 365 millioner kroner, fordi et par bukser forsvandt fra deres renseri, er proportionerne i det amerikanske retssystem helt ude af synk med virkeligheden. Men desværre lader det ikke til de amerikanske politikere har tænkt sig at gøre noget ved et retssystem, hvor de eneste rigtige vindere er de advokater, der fører sagerne. Tværtimod betyder de mange ekstra udgifter som amerikanske virksomheder har til forsikringer og advokatomkostninger, at en amerikansk gennemsnitsfamilie betaler omkring 10.000 dollars mere om året for deres varer.

Så det er godt, at vi bor her i lille Danmark. Her behøver man jo ikke at frygte alle mulige uberettigede civile søgsmål om millioner af kroner. Vi kan nøjes med at frygte topskatten, 25 procent moms og døden :o)

Uklar udmelding fra Jørgen Poulsen

I går meldte Ny Alliance ud, at partiet tager arbejdstøjet på og kæmper videre oven på en mildest talt kaotisk start med frafaldne folketingsmedlemmer og masseflugt af partimedlemmer. Partiformand Naser Khader meldte selv meget klart ud under pressemødet og kunne fortælle, at han “er i kampform” og at han tror på projektet.

Samme klare udmelding kom Jørgen Poulsen ikke ligefrem med. Da en journalist spurgte den tidligere Røde Kors generalsekretær, om han nu kunne garantere, at han blev i Ny Alliance, svarede Jørgen Poulsen: “Jeg render ikke rundt i utide og siger, at nu er jeg medlem, og nu er jeg ikke medlem. Jeg handler. Og det vil sige, at den dag jeg ikke er i Ny Alliance, så skal du nok få det at vide”.

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår Jørgen Poulsen og hans efterhånden mange uklare meldinger om, hvorvidt han bliver hos Ny Alliance eller ej. Hvis jeg var partiformand ville jeg i hvert fald tage en kammeratlig samtale med Jørgen Poulsen og bede om en klar udmelding: “Kære Jørgen, kan jeg stole på din fulde opbakning til genopbygningen af partiet eller tror du ikke længere på projektet?”. I lighed med når en virksomhed i dyb krise, har Ny Alliance også behov for at mobilisere alle interne kræfter og ressourcer og få afklaret, hvem der fuldt ud tror på projektet og bakker det ubetinget op. Det virker ikke som om Jørgen Poulsen rigtig tror på projektet, når han hele tiden skal have en bagdør åben, når han taler med journalisterne.

Hvad synes du? Er det okay med Jørgen Poulsens uklare meldinger eller bør han melde klart ud af og fortælle de mange vælgere, der stemte på ham og Ny Alliance i november sidste år, at han bakker loyalt op omkring partiet og kæmper ufortrødent videre?

Geranium: Så absolut et besøg værd!

I går aftes havde jeg den store fornøjelse, at spise middag på Restaurant Geranium. Restauranten, der kun har eksisteret i et lille års tid, må ubetinget betegnes som en vaskeægte gourmetrestaurant. Det betyder dermed også, at man besøger restauranten med ekstra høje forventninger – både med hensyn til mad og vin, men bestemt også i forhold til service og helhedsoplevelse.

Og jeg skal sandelig love for vi ikke blev skuffet desuagtet, at forventningsniveauet var højt, da vi trådte ind af døren til restauranten, der ligger i Kongens Have i det indre København. Tværtimod leverede Restaurant Geranium en madoplevelse i absolut topklasse. Jeg fik blandt andet smagt letrøget stenbiderrogn, kongekrabbe med “ukrudt fra haven”, luftig kartoffel og en fantastisk hovedret som kokkene meget sigende havde valgt at kalde for “glad kalv” :o) Alle retter smagte helt fantastisk og det samme gjaldt vinene, der hver især passede perfekt til den enkelte ret.

Prisniveauet på Restaurant Geranium er ganske vist i den absolut dyre ende, men set i forhold kvalitet og den samlede oplevelse, er prisen såmænd ikke urimelig. Jeg kan derfor uden at blinke anbefale Restaurant Geranium, der sagtens kan måle sig med andre Københavnske gourmetrestauranter som eksempelvis Noma, Era Ora, Formel B m.fl. Så skynd dig at prøve Geranium, når du næste gang skal ud og have en gourmetoplevelse ud over det sædvanlige.

“2½ generationer”

Foto af min tvillingebror, hans datter og min søster i fotorammen i baggrunden.

Det holder bare ikke!

Jeg har netop set et indslag på Go’ Aften Danmark på TV 2 omkring selvtægt. Sagen drejer sig om en internet spilbutik, der har været udsat for fem indbrud i løbet af forholdsvis kort tid. Da der ikke rigtig er sket noget i forhold til den politimæssige udforskning af sagen, har virksomhedsejeren, Jacob Risgaard, valgt at lægge en video fra et overvågningskamera ud på nettet i håbet om det kan medvirke til at få afsløret indbrudstyven eller indbrudstyvene.

Imidlertid er Jacob Risgaard nu blevet meldt til politiet af Datatilsynet for brud på persondataloven. Det er nemlig ulovligt, at offentliggøre videoklip fra overvågningskameraer uden tilladelse fra den eller de personer, der vises på videoklippet. Og i det konkrete tilfælde har det pudsigt nok ikke været muligt at indhente en tilladelse fra indbrudstyven.

Generelt set er jeg modstander af selvtægt, men i dette tilfælde virker det som om persondataloven er skruet helt forkert sammen! Det kan da ikke passe, at man på denne måde beskytter en indbrudstyv, der i den grad ikke respekterer den private ejendomsret, men derimod bryder ind og stjæler værdier. Hvis persondataloven virkelig er indrettet på denne måde, bør den virkelig laves om, efter min mening. Det bliver derfor spændende at følge udviklingen i denne sag og se, om Jacob Risgaard tager sagen eller bliver frifundet. , hvilket jeg bestemt ikke håber – det ville ikke være fair eller rimeligt.

Hvad synes du? Er denne form for selvtægt er acceptabel eller er det okay, at den pågældende virksomhedsejer er blevet meldt til politiet? Eller bør lovgivningen ændres således, at det bliver lovligt at offentliggøre overvågningsvideoer i.f.m. forbrydelser?

Lad nu være med at provokere…

I dag bringer Berlingske Tidende, Politiken og en række andre aviser en af de meget omtalte Muhammed-tegninger igen (det er dog første gang Berlingske Tidendes viser Muhammed-tegninger). Det sker i forlængelse af gårsdagens nyhed om, at Politiets Efterretningstjeneste har forpurret et mordforsøg på en af de 12 Muhammed-tegnere efter længere tids overvågning.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan forstå, hvorfor at den danske presse begynder at genoptrykke en eller flere af Muhammed-tegningerne. Jeg er meget stor tilhænger af ytringsfriheden og jeg synes rent faktisk, at vi under Muhammed-krisen sidste år fik bevist med al tydelig, at ytringsfriheden heldigvis lever og er en tydelig del af det danske samfund.

Men fordi vi har ytringsfrihed som en grundlovssikret ret, er det ikke det samme som at vi har ytringspligt. Jeg synes ikke der er nogen grund til igen at hælde benzin på et næsten slukket bål i forhold til diskussionen om Muhammed-tegningerne og dermed risikere en ny Muhammed-krise. Så min opfordring til de danske medier er: Lad nu være med at provokere ved at genoptrykke flere Muhammed-tegninger, men hold jer derimod til selve historien om mordforsøget.

Er Bjørnen på vej ud af vinterhi?

De golfinteresserede her i landet er sikkert bekendt med, at Thomas Bjørn har kæmpet meget med sit spil igennem det sidste års tid. De manglende sportslige resultater har således medført, at Thomas’ placering på verdensranglisten næsten har været i frit fald siden 31. december 2006, hvor han lå på en respektabel 46. plads (som blandt andet giver adgang til de prestigefyldte majorturneringer) til i dag, hvor han ligger på en 109. plads (klik her for at læse et tidligere indlæg om, hvad jeg mener der skal til for at få Thomas Bjørn tilbage i verdens top-50).

Men nu er Bjørnen måske på vej ud af sit vinterhi. I hvert fald er det et faktum, at Thomas opnåede en særdeles fornuftig delt sjette plads under Emaar-MGF Indian Masters golfturneringen, der netop er blevet afholdt i Delhi, Indien. Han måtte ganske vist kæmpe lidt undervejs, men alligevel lykkedes det for Thomas at holde fast i spillet, hvilket altså resulterede i den delte sjette plads.

Men det er nok alligevel lidt for tidligt at komme med forudsigelser om, at Thomas dermed er tilbage i verdens top-50 i løbet af 2008-sæsonen, for det kræver en del flere top-10 og top-20 resultater. Men jeg krydser nu alligevel fingre for, at sjette pladsen i Indien er starten på en stime af gode sportslige resultater for Bjørnen.