Find Holger 2nd Edition

A mix of thoughts - Leif Carlsen

Find Holger…

Find Holger

LinkedIn sky…

Sådan ser mit LinkedIn netværk ud i grafisk “skyform”…

Det er ser jo flot, farverigt og helt “galaktisk” ud, men hvem er hvem? :-)

Big Brother is Watching Birkerød…

En dag for nyligt, da jeg gik fra min lejlighed og hen ad Hovedgaden i Birkerød, bed jeg mærke i, at en af de lokale frisørsaloner havde fået sat et par overvågningskameraer op – vel at mærke på ydersiden af butiksfacaden.

Jeg kunne mærke, at jeg følte mig stærkt provokeret ved tanken om, at jeg og min familie nu ville blive videoovervåget af en frisørsalon, når vi bare gik fra lejligheden og hen for at handle eller gå hen til bilen.

Personligt har jeg det fint med at banker, guldsmede, vekselkontorer og lignende har tilladelse til at sætte udvendige videokameraer op for dels at forebygge og dels for at hjælpe med dokumentation ved eventuelle røverier og indbrud, og indvendigt må butikkerne efter min mening filme som de har lyst til. Men at en frisørsalon ligefrem vælger at sætte kameraer op direkte på ydersiden af butikken og filme alle der går forbi, er at gå for langt!

Desuden var og er jeg af den overbevisning, at det ganske enkelt er ulovligt for almindelige butikker at sætte udvendige videokameraer op og bare lade dem filme i dette offentlige rum. Og da frisøren, som ellers er en særdeles venlig mand, var ved at åbne butikken og sættte et skilt udenfor da jeg gik forbi, kunne jeg ikke lade være med at konfrontere ham med min holdning og mening om, at han overtræder lovgivningen.

Det var han imidlertid på ingen måde enig i. Først og fremmest sagde han, at hans leverandør havde garanteret at udstyret var lovligt. Samtidigt forsvarede han sig med, at han var af den overbevisning, at politiet næppe ville gøre ret meget, hvis han ikke kunne stille med en videofilm af indbrudstyve. Han havde derfor valgt at sætte ind- og udvendige videokameraer og gemme optagelserne på en harddisk-recorder. Jeg sagde så til ham, at bare fordi andre bryder loven ved at begå indbrud, så bliver det ikke bedre af, at han også bryder loven ved at filme alle, der går forbi frisørsalonen – endda uden at have tydelig skiltning med informatiom om, at man bliver videofilmet både udenfor og indeni butikken.

Desværre viste det sig hurtigt, at frisøren ikke var interesseret i dialog, og da jeg spurgte ham, om han ville kontakte Datatilsynet med henblik på at tjekke om installationen er lovlig, afviste han dette og gentog, at hans leverandør havde garanteret lovligheden af installationen. Jeg havde imidlertid ikke tænkt mig at lade emnet ligge, da jeg som tidligere skrevet følte det meget provokerende, at jeg og min familie nu ville blive videofilmet så snart vi forlader vores lejlighed og går forbi frisørsalonen. Jeg sagde derfor til ham, at jeg – når han ikke selv var indstillet på det – ville kontakte Datatilsynet med henblik på at høre dem omkring lovligheden af, at videofilme i dette offentlige rum, når der er tale om en forholdsvis almindelig butik som en frisørsalon.

Det har jeg nu gjort og Datatilsynet har meddelt tilbage både skriftligt og mundtligt, at det generelt set ikke er tilladt at videoovervåge i det offentlige rum med mindre at der er tale om “udsatte” virksomheder som banker, guldsmede og lignende, og man skal skilte tydeligt med det. Datatilsynet har nu videresendt sagen til politiet, der følger op overfor frisørsalonen.

Nogle vil måske sige, at jeg går i små sko, og at så længe at jeg ikke gør noget ulovligt, har jeg jo ikke noget at frygte ved at blive videoovervåget i det offentlige rum. Jeg synes bare at det er ved at blive for meget med videokameraer alle mulige steder. Og når noget så fredeligt som en frisørsalon nu også vælger at gøre det, og så endda i en stille og rolig by som Birkerød, og det dermed også kommer til at involverer mig og min familie, synes jeg det er for meget nu. Sidst, men ikke mindst, må man vel også kunne forvente, at butikker overholde gældende lovgivning og ikke bare sætte videokameraer op på må og få.

Hvad med dig? Synes du det er i orden, at en frisørsalon sætter videokameraer op og filmer folk, der går forbi butikken?

Endnu en god foredragsoplevelse…

Tirsdag aften havde jeg endnu en gang det privilegium, at få lov til at komme og fortælle om min livsstilsforandring over de sidste par år, om det at komme ud af sin komfortzone og sidst, men ikke mindst, om mit livs indtil nu største udfordring i form af mit 100 km løb.

Jeg var blevet spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at komme en tur til Kolding for at holde foredrag for en gruppe mennesker, der er i gang med et coach- og terapeutuddannelsesforløb hos CClifeacademy i Kolding.

Og selvfølgelig havde jeg lyst til at komme og fortælle min historie og på den måde give videre, og måske motivere andre til et “kursskifte” i livet.

I efterhånden vanlig stil blev det til et foredrag af et par timers varighed med god energi, historiefortælling, venligt mente provokationer, grin og tårer. Det, der gjorde dette foredrag lidt anderledes, var at “målgruppen” var det var en gruppe mennesker, der lever af at hjælpe andre med at blive mentalt udfordret og motiveret, hvor min historie i høj grad drejer sig om at blive fysisk udfordret. Det afstedkom nogle ganske interessante spørgsmål, og var bare med til at gøre aftenen endnu mere udbytterig – bestemt også for mig.

Alt i alt endnu en rigtig god foredragsoplevelse :-)

Jeg er på hver onsdag… i Helsingør…

I forlængelse af mit blogindlæg om, at jeg nu har gennemført spinninginstruktøruddannelsen, er det med stor glæde at jeg nu kan fortælle, at jeg hver onsdag aften i november, december og januar måned har spinninghold hos fitness dk i Helsingør.

Det drejer sig som spinning basis kl. 16.45 og spinning øvet kl. 17.45 og altså hver onsdag.

Ses vi?

Så fik jeg den ged barberet :-)

Over de seneste uger har jeg været en del på skolebænken i forbindelse med min uddannelse som spinninginstruktør, og i går skulle det så stå sin prøve.

Vi var 14 elever, der skulle op til eksamen, som bestod af en teoretisk og praktisk del. Den teoretisk eksamen fik vi forholdsvis hurtigt overstået i løbet af en times tid om formiddagen, hvorefter programmet stod på masser af spinning fra ca. 12.30 og frem til kl. 19.00, hvor den sidste deltager var færdig med at demonstrere sin kunnen.

Den praktiske eksamen foregik ved, at man skulle trække en given opgaven, som dels bestod af en case, som man skulle svare på mundtligt, og dels af et 20 minutter langt spinningprogram, som man skulle bygge op på basis af casen. Herefter skulle man i praksis udføre programmet på instruktørcyklen for de øvrige elever, der  fungerede som deltagere på spinningklassen. Undervejs blev vi vurderet af vores lærer og en censor, som til sidst, når alle havde været oppe, ville give os karakter på basis af den nye 12-skala.

Jeg skulle på sent på eftermiddagen, og trak en opgave med et spinning øvet program, hvilket jeg var rigtig glad for, idet jeg følte at opgaven passede perfekt til min instruktørform. Der var 20 minutter til forberedelse, men da jeg allerede i mit hoved havde program og musik som jeg følte var det helt rigtige til opgaven, kunne jeg bruge tiden på at forberede mig mentalt og finpudse lidt detaljer. Allerede der fornemmede jeg et godt mentalt overskud, og tænkte derfor, at det kunne ikke gå helt galt :-)

Kl. 18.00 var det blevet min tur til at sætte mig op på instruktørcyklen foran de andre og give mit bud på, hvordan opgaven skulle løses. Selvfølgelig havde jeg lidt sommerfugle i maven, men egentlig følte jeg en god indre ro, og var derfor ikke bekymret. Jeg var godt forberedt og med vel omkring 25 gennemførte vikartimer, havde jeg trods alt også et vist erfaringsgrundlag med som mental bagage.

Jeg kunne derfor “fyrer” mit program af med masser af kraft og overbevisning, og i al beskedenhed synes jeg, det gik rigtig godt. Jeg fik udvist overskud og drive med hensyn til at coache og motivere deltagerne til at få det maksimale ud af mit program. I hvert fald så det ud til at virke efter hensigten, alene bedømt ud fra deltagernes fysiske fremtoning efter de 20 minutter :-)

Og heldigvis havde det også gjort et godt indtryk på lærer og censor: De kvitterede nemlig med karakteren 12 for min opgaveløsning og performance :-)

Jeg er selvfølgelig super stolt over 12-tallet, og over at jeg nu officielt kan kalde mig for uddannet og certificeret spinninginstruktør. Dermed fik jeg billedlig talt den ged barberet, og er klar til få mit eget faste hold – ganske vist bare på hobbybasis, men det ændrer jo ikke på, at jeg er bidt af en gal spinningcykel og elsker at give folk en fed spinningoplevelse :-)

There is a first time for everything…

I går fik jeg atter lejlighed til at teste mig selv lidt, og endnu en gang komme ud af min personlige komfortzone.

Min gode ven, Thomas, der er butikschef for Tøjeksperten i Birkerød, spurgte mig for nyligt, om jeg ikke kunne tænke mig at gå model i forbindelse med at der ville blive afholdt et”Open By Night” arrangement i byen.

Der er ingen tvivl om, at hvis han havde spurgt mig inden min livsstilsforandring, altså for lidt over to år siden, havde jeg sagt nej med det samme! Ved nærmere eftertanke ville Thomas nok heller ikke have spurgt mig den gang, da mit “modelpotentiale” var en hel del mere begrænset på det tidspunkt :-) Men efter at have været igennem “Chris På Vægten” projektet, hvor Chris lærte mig, at der er så mange nye skønne oplevelser her i livet, hvis man fra tid til anden tør træde ud af sine komfortzone, var der ikke så meget at være i tvivl om: Selvfølgelig skulle jeg da prøve at gå model!

Det er jo ikke fordi, at jeg tænkte at det måske kunne være en ny karrierevej (så høje tanker har jeg trods alt ikke om mig selv), men udover at gøre en god ven en tjeneste, så tænkte jeg mest af alt, at det kunne være super sjovt at prøve det. Samtidigt tænkte jeg, at det at jeg endnu engang springer ud i at prøve noget helt nyt, ville det kun bidrage positivt i forhold til selvværd og selvtillid, fordi at jeg ved at godt tør prøve noget som i hvert fald tidligere har været totalt “no go” for mit vedkommende.

Hvordan gik det så? Som bekendt er der en første gang for alting her i livet, og jeg ville lyve, hvis der ikke var et strejf af nervøsitet og sceneskræk, da klokken nærmere sig 19:00, hvor modeshowet startede. Men ganske som jo næsten altid går, gik det rigtig godt trods nervøsiteten. Vi var to fyre og 17 piger (passende forhold vil nogen sige), og i løbet af en times tid fik vi vist alle mulige former for efterårsmode foran en masse af byens borgere. Og ud fra klapsalverne fra publikum at dømme, var der stor tilfredshed med aftenens modeshow.

Ergo overlevede jeg min debut som model, og det var rigtigt sjovt at prøve. Jeg er samtidigt blevet nogle erfaringer rigere, og kan således tilføje en ny side i min personlige oplevelsesbog. Om jeg så kommer til at kunne gøre brug af erfaringerne igen, må tiden jo vise :-)

Hvad med dig selv? Har du været ud af din komfortzone på det sidste?

Karriereskift til fitnessbranchen?

Jeg bliver jævnligt spurgt, om jeg nu er ved at skifte karrierevej fra at have været administrerende direktør i it-branchen, til at blive spinninginstruktør eller andet som har med fitnessbranchen at gøre.

Svaret er ganske enkelt, at det er jeg ikke.

For mig er det at tage en uddannelse som spinninginstruktør kun et udtryk for, at jeg gerne vil have et stykke officielt papir på min passion, og fordi jeg som hobby erne vil have et fast hold på aften- eller weekendbasis. For at jeg kan bringe mig i position til det, er det (selvfølgelig) nødvendigt med en officiel uddannelse.

For lidt over to år siden turde jeg ikke engang sidde på bagerste række på en spinninghold, men efter at jeg har været igennem min store livsstilsforandring over de sidste par år, har jeg med Chris MacDonalds hjælp lært at presse mig selv ud af min egen komfortzone på flere plan. I den sammenhæng har det føltes næsten helt naturligt, at jeg også skulle prøve kræfter med rollen som spinninginstruktør, specielt fordi jeg brænder for at give videre og presse folk til at blive bedre og få mere ud af deres spinningtimer.

Med hensyn til min karrieremæsssige fremtid, så er jeg nu konkret i gang med at lede efter nye udfordringer, efter at jeg tilbage i april måned besluttede mig for at sige farvel til verdens bedste job. Efter otte år hos PC-WARE Danmark og næsten seks år som administrerende direktør for denne virksomhed, følte jeg at det var tid for at stoppe op og mærke efter, hvad jeg gerne ville beskæftige mig med fremover.

Efter en periode, hvor jeg har taget den med ro og fået holdt en dejlig lang sommerferie, er jeg nået frem til den konklusion, at jeg stadigvæk gerne vil beskæftige mig med ledelse og motivation af medarbejdere, og gerne i en vækstorienteret virksomhed. Det behøver ikke nødvendigvis at være i it-branchen, og ej heller som administrerende direktør – i hvert fald ikke til at starte med. Faktisk har jeg besluttet mig for at være åben overfor stort set alle former for brancher og udfordringer, så længe jeg kan få lov til at arbejde med noget jeg brænder for – for så ved jeg, at jeg lige pludselig igen har verdens bedste job :-)

På skolebænken igen…

Den seneste måneds tid har jeg været i gang med noget som jeg ikke har prøvet i rigtig mange år, nemlig at være på skolebænken. Det skal forstås på den måde, at jeg har været i gang med fitness basisuddannelsen i forbindelse med, at jeg er ved at tage en formel uddannelse som spinninginstruktør.

Som du måske har læst her på bloggen, har jeg nogle gange fungeret som afløser for nogle af fitness dk’s faste spinninginstruktører, primært i Birkerød og på Nygaardsvej på Østerbro. Det har været rigtig sjovt og udfordrende, og det har givet mig blod på at prøve at få et fast hold eller to på et tidspunkt – for jeg synes det er super motiverende at give videre og presse folk til at få mere ud af timerne og blive bedre på en spinningcykel :-)

For at kunne komme i betragtning til faste timer, er det nødvendigt med en officiel uddannelse som spinninginstruktør, hvilket er helt forståeligt: Faglighed, kompetence og sikkerhed skal selvfølgelig været i orden i et moderne fitnesscenter. Uddannelsen, som jeg tager via Instruktørskolen, indebærer, at jeg dels skal igennem en fitness basisuddannelse og en specifik spinninginstruktøruddannelse. Basisuddannelsen har til formål at give en fundamental viden om blandt andet kost, ernæring, anatomi og fysiologi og førstehjælp. Spinninguddannelsen er målrettet i forhold til cykelspecifik fysiologi, teknik, stræk, musikforståelse og lignende.

Det har været spændende at prøve at komme på skolebænken igen, og vel at mærke at skulle sidde og lære noget helt nyt. Selvfølgelig har jeg qua “Chris På Vægten” projektet en rigtig god viden omkring kost, ernæring og motion i det hele taget, men pensum indeholdte også en hel del som jeg bestemt ikke havde stiftet bekendtskab med tidligere. Vi skulle blandt andet lære de latinske navne på en række træningsrelevante muskler, hvor de udspringer fra og på hvilke knogler og led musklerne fæster, fysiologilære, forbrændingsprincipper på celleniveau og meget andet. I hvert fald måtte jeg konstatere, at udenadslære pludselig blev til et yderst relevant koncept :-)

I tirsdags var jeg oppe til skriftlig eksamen i basisuddannelsen, og i går fik jeg den gode nyhed om, at jeg har bestået denne del af uddannelsesforløbet. Dermed mangler jeg nu bare den specifikke spinninginstruktøruddannelse, som starter den 2. oktober og slutter den 17. oktober med en praktisk eksamen.

Med vel omkring 1.000 timers spinning på “bagen” over de sidste lidt over to år føler jeg ganske godt rustet til den afsluttende del af min uddannelse som spinninginstruktør :-)