For et år siden…

For et år siden skrev jeg om:

• Invitation til foredrag: “Don’t Try – Do!”

Øv…

Mit forsøg på at fejre årsdagen for mit 100 km løb slog desværre forholdsvis hurtigt fejl.

Allerede kort efter Lyngby begyndte mit fordæk at vise tegn på at have mistet pusten, og selv om jeg prøvede at pumpe dækket op over flere omgange, måtte jeg erkende, at hverken slange eller dæk ville kunne klare turen – ikke engang ind til de indledende to timers spinning hos fitness dk på Østerbro.

Anyway, ud over at jeg lige skal have en snak med min cykelmand, som netop havde haft min cykel til et grundigt eftersyn, er det selvfølgelig ærgerligt, at jeg ikke kan komme til at gennemføre det planlagte program lige netop i dag.

Men så gør jeg det da bare en af de kommende søndage :-)

Dagen i dag er samtidigt blevet konverteret til næsten til ren afslapning med kun to timers spinning senere i eftermiddag :-)

100 km igen plus en sjat…

I dag er det et år siden, at jeg gennemførte mit 100 km løb.

Det var en helt unik og speciel oplevelse, om end også en meget smertefuld en af slagsen, i hvert fald når jeg tænker på anden halvdel af løbet, og i aller højeste grad de sidste 20-25 km. Ikke desto mindre ønsker jeg ikke have været foruden denne oplevelse, for den har betydet utrolig meget for mig på så mange måder, både det personlige og professionelle plan.

Og for at fejre årsdagen for mit 100 km løb, har jeg faktisk besluttet mig for at tage turen en gang til. Dog vil jeg være lidt mere nådig ved min krop denne gang, og tage de 100 km på cykel. Dermed håber jeg, at kunne nyde turen lidt mere denne gang :-)

Helt konkret står dagens program på cykling fra Birkerød til fitness dk på Nygaardsvej på Østerbro, som jo var udgangspunktet for mit 100 km løb. Der står den så på to timers spinning som opvarmning. Herefter er der afgang nord på mod Helsingør og Hornbæk via Strandvejen, hvor jeg cykler den oprindelige 100 km rute. Derefter går turen retur til Nygaardsvej igen, hvor jeg – afhængig af hvor meget energi jeg har på det tidspunkt – har tænkt mig at tage 1-2 timers restitutionsspinning, for så at slutte dagen af med at cykle hjem til Birkerød.

Det bliver selvfølgelig til en yderst solid træningsdag med 100 km plus en sjat, men jeg glæder mig rigtig meget til at genopleve ruten igen.

Gamle cirkusheste og duften af savsmuld

Jeg må indrømme, at der er altså noget om det gamle ordsprog med, at gamle cirkusheste skraber uroligt i støvet ved duften af frisk savsmuld.

I går aftes kiggede jeg forbi Copenhagen Ultramarathon, der igen i år blev afviklet i et område mellem Albertslund og Vallensbæk.

Her kunne jeg følge nogle af de sidste løbere gennemføre deres 100 km løb. Nogle løbere så ud til at være meget godt med, både i krop og sind, hvor andre tydeligvis var mærket af de mange timers løb.

For mit eget vedkommende var det lidt pudsigt at opleve, at på trods af mange timers nærmest ulidelig smerte i forbindelse med mit eget 100 km løb, så kunne stemningen alligevel ikke undgå at trække i mig. Det at se løberne nå en delrunde eller nå helt i mål, fik mig virkelig til at tænke, at jeg skulle da have været med i løbet :-)

Anyway, det blev nu bare ved tanken, men der er som sagt noget om det med gamle cirkusheste og duften af savsmuld :-)

100 km løbet på video…

Efter adskillige opfordringer har jeg langt om længe fået taget mig sammen til at få uploadet videofilmen fra mit 100 km løb til Vimeo.

Gensyn med 100 km med blod, sved og tårer…

Så er det i aften, at DR viser optagelserne fra mit 100 km løb, som jeg gennemførte tilbage i midten af maj måned.

Jeg er desværre på forretningsrejse i Finland i dag og i morgen, og jeg kan derfor ikke selv se programmet direkte. Jeg må således nøjes med at se det på nettet i aften.

Jeg var selvfølgelig “med” hele vejen under den 101,96 km lange løbetur, men alligevel var der lange perioder af turen, hvor jeg var i så stor smerte og bare havde fokus på at gennemføre, at jeg ikke rigtig kunne fornemme, hvad der sket omkring mig og jeg kan heller ikke huske, hvad jeg sagde til kameraet, da jeg var aller mest presset.

Det bliver sikkert lidt følelsesladet at gense, hvordan jeg gennemførte mit livs ubetinget største udfordring. Ikke desto mindre er jeg rigtig spændt på at se optagelserne og blandt andet høre Chris’ kommentarer undervejs.

Hvis du har lyst til at læse mere om, hvordan mit 100 km løb gik i detaljer og hvad jeg rent faktisk gik igennem, kan jeg anbefale at læse dette indlæg.

Hvor og hvornår: DR 1 i aften kl. 19.30 (genudsendes 17. september kl. 8.30).

Kroppen er en fantastisk maskine…

Jeg har igennem længere tid ville berette om, hvad der skete med min vægt i forbindelse med 100 km løbet eller måske rettere ikke skete.

Umiddelbart efter jeg vågnede lørdag morgen, cirka to timer før starten på løbet, var jeg på vægten og displayet viste 82,9 kg.

Jeg spiste derefter en forholdsvis let omgang morgenmad, da jeg ikke ønskede at være for mæt, inden jeg skulle ud og løbe. Jeg havde også i baghovedet, at jeg skulle begynde at indtage mad og drikke stort set med det samme, at jeg begav mig ud på ruten således, at jeg kunne have en god balance i forhold til, hvad jeg indtog af energi og hvad kroppen ville forbrænde under løbet.

Jeg havde konsulteret grundigt med både Chris, Jimmi og Mette i forhold til, hvad jeg skulle have af kulhydrater, proteiner, elektrolytter, salte og væske i det hele taget under hele løbet. Hver eneste time skulle jeg indtage energi svarende til cirka 55 gram kulhydrat, 15 gram protein, 250 ml isotonisk væske og 1-1,2 liter vand samt et supplement af lidt mandler, valnødder, rosiner, lidt frugt og masser af druesukker.

Dette energi-indtag skulle gerne passe nogenlunde med, at jeg ville forbrænde mellem 11.000 og 13.000 kalorier under løbeturen. Dette estimat skulle vise sig at holde ganske godt, idet mit pulsur viste, at jeg havde forbrændt ca. 11.500 kalorier i løbet af de 100 km. Faktisk svarer det til energien i næsten otte almindelige pizzaer eller hvad der svarer til mit normale daglige energi-indtag i løbet af lidt mere end fire dage!

Anyway, da jeg stod op søndag morgen, gik jeg på vægten med det samme. Displayet på vægten viste det nøjagtig samme tal som næsten præcis 24 timer tidligere, nemlig 82,9 kg.

Altså vejede jeg nøjagtig det samme som dagen forinden, desuagtet jeg havde løbet hele 100 km, forbrændt 11.500 kalorier under løbeturen og indtaget store mængder energi- og proteinbarer samt masser af frugt, mandler, nødder og druesukker.

Min egen konklusion er, at kroppen er en fantastisk maskine, som i den grad kan styres meget præcis i forhold til energi-indtag, forbrænding og vægt – hvis man altså vil :-)

Imponerende, ikke?

Så fik jeg målt ruten præcist op…

En anden ting som jeg heller ikke har fået gjort noget ved siden jeg gennemførte 100 km løbet, var at få analyseret GPS-logfilen således, at jeg kunne finde ud af, hvor langt jeg præcist havde løbet.

Nu havde jeg med vilje sørget for, at den planlagte rute ud var bare lidt længere end 100 km. Det ville lige som være rimelig ærgerligt, hvis jeg nåede i mål og så bagefter fandt ud af, at jeg faktisk kun havde løbet eksempelvis 99,7 km. Det ville jo være endsbetydende med en om’er, hvilket jeg ikke var interesseret i – i hvert fald ikke endnu.

Men nu har jeg langt om længe fået analyseret GPS-logfilen fra selve løbet og jeg kan med glæde konstatere, at jeg har løbet en distance på præcis 101,960 km.

Ergo kan jeg med sindsro stadigvæk kalde mig selv for “The 100 km Guy“, ja faktisk lidt mere end det, men 100 km kan også gøre det :-)

Tid for at komme ud af “blog’kaden”…

Som flere har bemærket, har der været forholdsvis stille på min blog i det sidste stykke tid, ja faktisk alt for stille efter min egen mening og temperament.

Det er i hvert fald blevet til en lang pause fra bloggeriet og jeg har i stedet brugt kræfter på at komme mig oven på strabadserne efter 100 km løbet tilbage i midten af maj måned.

Samtidig har jeg følt, at jeg har lidt af en slags “blogblokade”, hvor jeg slet ikke har kunne tage mig sammen til at komme i gang med at skrive igen og dermed heller ikke komme ind i rytmen med at få skrevet regelmæssigt på bloggen.

Men nu er det tid for at komme i gang igen og få genfundet rytmen. Det er i hvert fald min ambition og efter som jeg holder meget af at blogge, bør der være en god chance for at jeg lykkes i mit forehavende.

Første gang gjorde det ikke ondt…

Det gjorde ikke spor ondt, da den midterste tånegl på min venstre fod faldt af i sidste uge, som en fysiologisk efterreaktion på den massive belastning som mine fødder blev udsat for i forbindelse med 100 km løbet.

Forleden begyndte så også min venstre storetånegl at blive lidt løs og skifte farve. Imidlertid trak “løsrivelsesprocessen” ud og jeg begyndte at blive irriteret af neglen. Som en handlingens mand tænkte jeg derfor, at jeg hellere måtte hjælpe lidt til, og det jo nok ikke ville gøre særlig ondt, efter som den første negl jo var faldet af uden nogen form for smerte.

Det skulle desværre vise sig, at min logik ikke holdt vand overhovedet. Jeg skal undlade at gå i detaljer og jeg vil bare bruge følgende ord om “operationen”: Av, av og atter av :-(

Men nu skal man jo altid se det positive i enhver situation og i det mindste får jeg nu en fin ny storetånegl. Samtidigt tror jeg faktisk, at det er den sidste tånegl jeg mister – i hvert fald i denne omgang :-)