I morgen er det atter tid for arbejdernes internationale kampdag, hvilket det har været over 100 år. Men tilslutningen til 1. maj arrangementerne vakler i disse år. Først og fremmest er det de færreste, der synes, de decideret hører til den traditionelle arbejderklasse, der var det oprindelige fundamentet i arbejderkampen. Dernæst har de fleste 1. maj arrangementer mistet deres politiske (og socialistiske) indhold til fordel for masser af øl, pølser, musik og andre underholdningsmæssige elementer.
Det virker derfor som om, arbejdernes internationale kampdag har overlevet sig selv. Dermed fremstår 1. maj efterhånden kun som en historisk mindedag og en god undskyldning for at holde en fridag og drikke øl med vennerne i parken (hvilket jo bestemt også er helt okay).
Hvad synes du? Har arbejdernes internationale kampdag overlevet sig selv eller har 1. maj stadigvæk en reel betydning i det moderne arbejdsmarked anno 2008? Skal du selv til et 1. maj arrangement og i så fald, hvorfor deltager du?
Seneste kommentarer