Alder ingen hindring…

Jeg har tidligere undervist i spinning hos fitness dk i Gentofte, og i den sammenhæng havde jeg den store fornøjelse at møde et helt specielt menneske i form af en norsk kvinde, som hedder Agnes.

Udover at hun altid er sød, smilende og livsglad, er det specielle ved Agnes, at hun desuagtet en alder på 75 år alligevel giver den max gas på alle de øvet og elite timer som jeg har været instruktør på. Hun presser sig selv helt op i det røde felt under hele timen, og når man som instruktør går rundt blandt deltagerne for at presse dem lidt mere under intervaller og finaler, formår Agnes at fyre den endnu mere af – faktisk så meget at hun nærmest “kører fra” fra flertallet af de øvrige deltagere, som er en hel del yngre end Agnes.

Nu underviser jeg ikke længere fast i Gentofte, da jeg har nok i mine faste spinning- og cirkeltræningshold hos fitness dk i Birkerød. Det afholder dog ikke Agnes fra at kigge forbi Birkerød engang imellem. Faktisk havde jeg igen i går glæden ved at have besøg af Agnes, som for øvrigt havde valgt at bruge sin cykel som transportmiddel for at komme fra Gentofte til Birkerød. Det er jo alligevel en frisk cykeltur på 14 km hver vej, men det afholder ikke Agnes for at komme til Birkerød for at gennemføre en times benhård spinning :-)

Jeg har den dybeste respekt for Agnes, hendes indsats og altid store livsglæde og dejlige humør, som smitter på fantastisk vis. Hvis jeg ender med at have bare halvdelen af den energi som Agnes har nu, når jeg bliver 75 år, vil jeg stille mig tilfreds og være ovenud lykkelig :-)

Man siger jo, at alder ikke behøver at være en hindring, og jeg tænker at Agnes er noget nær det absolutte bevis på, at det er sandt som det er sagt!

Hvad passer ind i din kalender?

Cartoon by Randy Glasbergen, used with special permission from www.glasbergen.com.

Super seje mennesker!

Torsdag aften have jeg fornøjelsen af, at være vikar for et cykling slankehold hos fitness dk i Birkerød. Cykling er i denne sammenhæng det samme som spinning, men da der er tale om er et registreret varemærke og koncept, og fitness dk ikke er interesseret i at skulle betale en masse penge for det (lig med højere pris for medlemmerne) og samtidigt være underlagt en masse restriktioner, har fitness dk valgt at kalde spinning for cykling – selvom det altså stadigvæk er spinning :-)

Anyway, det jeg gerne vil berette om, er de super seje mennesker, der deltog på torsdagens slankehold. Jeg kalder dem super seje af flere grunde: Først og fremmest fordi at de møder op for at gøre noget ved et overvægtsproblem og/eller komme i bedre form i det hele taget. Dernæst fordi deltagerne i to omgange hoppede ud af deres personlige komfortzonen lige netop den aften.

Jeg havde på forhånd besluttet mig for, at jeg ville prøve at arbejde med holdet i forhold til at komme lidt ud af komfortzonen, ganske som Chris havde lært mig at gøre det i forbindelse med “Chris På Vægten” projektet. Netop det med at turde springe ud af sin komfortzone fra tid til anden, har i allerhøjeste grad været med til at få mig i mål i forhold til min egen livsstilsforandring, og har givet mig mod på at prøve mange ny udfordringer.

De otte deltagere havde valgt at sprede sig over det meste af salen, og de få, der sad på forreste række, havde sat sig helt ude i siden. Jeg kan selv huske, da jeg startede med at gå til spinning, at jeg sad helt oppe bag ved, og gerne ude i et af hjørnerne, hvor man kunne sidde lidt for sig selv og uden den store opmærksomhed fra instruktør eller andre på holdet. Og pudsigt nok var det samme mønster gældende for dette slankehold. Jeg startede derfor timen med at bede deltagerne om at samle sig nede på første og anden række. Dels ville jeg at samle dem lidt, da det giver energi og samling som hold, og dels ønskede jeg netop at skubbe til dem i forhold til det med komfortzonen. Og ganske som forventet afstedkom min opfordring prompte spørgsmål om hvorfor, om hvad det nu var for noget, og om det ikke var okay at blive siddende. Jeg holdt dog fast, og bad dem om at sætte sig sammen side om side på de første par rækker.

Da deltagerne havde fundet sig tilrette på deres nye pladser, brugte jeg nogle minutter på at forklare dem baggrunden for min instruktion. Jeg fortalte dem, hvordan det at lære at udfordre sig selv i forhold til at springe ud af komfortzonen, også ville kunne være med til at hjælpe dem i mål i forhold til deres ønske om vægttab/bedre kondition. Dernæst informerede jeg dem om dagens program. Under normal omstændigheder kører man disse timer med forholdsvis lav intensitet og med pauser hvert 10. minut. Jeg ønskede dog at prøve at skubbe deltagerne ud af deres fysisk komfortzone ved at presse dem til ét langt træningspas uden planlagte pauser. Jeg opfordrede dem til at lytte til sig selv, og selvfølgelig om nødvendigt tage små pauser undervejs, og tilpasse intensiteten. I samme moment opfordrede jeg dem dog også til at prøve at presse sig selv.

Heldigvis var alle deltagere friske på udfordringen, og vi gik i gang med det samme. Det var selvfølgelig fysisk hårdt for deltagerne, men også mentalt udfordrende, når kroppen begynder at være ekstra øm og træt, når man bliver presset ud over, hvad man er vant til. Så begynder hjernen at stille spørgsmålstegn til ens evner, og om man nu virkelig kan gennemføre. Ikke desto mindre kørte vi løs i næsten kvarter, og alle gav max gas med hvad de nu havde af ressourcer. Så alt i alt blev deltagerne et par erfaringer rigere: Dels var de i to omgang hoppet ud af deres personlige komfortzone, og dels fandt de ud af, at de kunne meget mere fysisk, end de umiddelbart havde troet de kunne.

Så der er virkelig noget om det, når jeg kalder alle deltagere for super seje mennesker! Total respekt for at de turde springe ud i det, og kæmpe hårdt for at nå i mål. Nu ved de, at de kan mere end de troede, og den erfaring er selvfølgelig utrolig nyttig næste gang vi prøver på at rykke grænsen lidt. Og gad vide om de så ikke også kan bruge denne erfaring andre steder i livet? Hvis de kan træde ud af komfortzonen under hårdt fysisk pres i en spinningsal, kan de selvfølgelig også gøre det i mange andre sammenhænge :-)

Respekt!

PS: Husker du selv at komme ud af din egen komfortzone fra tid til anden?

Suunto pulstræning rocks!

Her til aften afholdte jeg min første officielle Suunto pulstræning hos fitness dk i Helsingør, hvor jeg har fast hold hver onsdag kl. 16.45 og 17.45 i november, december og januar.

Kort fortalt så går pulstræning ud på, at man i højere grad end normalt styrer intensitet og indsats ud fra deltagernes individuelle pulsniveau. Så i stedet for at instruktøren på løbende basis beder deltagerne sætte mere eller mindre belastning på under træningen, angiver han eller hun et pulsniveau som deltagerne skal ligge på i løbet af et givent tidsinterval. Og da pulsen generelt set er et par minutter om at stabilisere sig, når man ændrer på belastningen, er det vigtigt at arbejde med længere træningspas, hvor man giver deltagerne mulighed for at ramme det ønskede pulsniveau. Det er også med til at “dræne batteriet” på en anden måde end traditionelle spinninglektioner. Man opnår således man en meget effektiv træning, som både øger udholdenhed og samtidig er en effektiv måde at forbrænde fedt på.

Det hele sker via et avanceret og alligevel let tilgængeligt system fra finske Suunto, som producerer pulsure og specialure indenfor dykning, trekking og lignende. Deltagerne udstyres med et specielt pulsbælte, som man kan låne ganske gratis i receptionen hos de fitness dk afdelinger, der anvender systemet. Man kan selvfølgelig også købe sit eget bælte og få dette indstillet med sine helt individuelle indstillinger og data. I selve spinningsalen er der opsat en trådløs modtager, et lærred og en projektor, som i realtid viser alle deltagernes konkrete puls og pulsen i procent i forhold til makspulsen. Dermed kan alle deltagere følge med i både deres egen og de øvrige deltageres pulsniveau. Instruktøren bruger selvfølgelig disse oplysninger til at at “dirigere slagets gang”, primært i forhold til om en given deltager presser sig selv for lidt eller hårdt. Som udgangspunkt er disse tal anonyme forstået på den måde, at der blot står anført et tilfældigt pulsbælte-ID på lærredet. Dette pulsbælte-ID kender den enkelte deltager imidlertid selv bekendt, hvorimod at andre som udgangspunkt ikke kender det. Hvis man køber sit eget bælte, kan man til gengæld få kodet det med sit eget unikke kaldenavn.

Når timen så er slut, får deltagerne et overbliksbillede med gennemsnitlig pulsniveau og et estimat over, hvor meget de har forbrændt i løbet af lektionen. Endvidere giver systemet mulighed for, at man enten kan få udskrevet eller tilsendt en e-mail med detaljerede træningsoplysninger, heriblandt en graf over pulsudviklingen. Har man sit eget pulsbælte husker systemet endvidere de seneste træningspas således, at man kan se udviklingen i sin pulstræning.

Ud fra de mange postive tilbagemeldinger som jeg fik efter timen, er der ingen tvivl om, at Suunto pulstræningssystemet er et fantastisk system, der virkelig kan hjælpe den seriøse spinning-/cyklingdeltager til at målrette træningen, og lære at arbejde mere intelligent med pulszoner og intensitet.

Så min egen konklusion er helt klar: Suunto pulstræning rocks!

Jeg vil derfor helt klart opfordre alle interesserede til at kigge forbi fitness dk i Helsingør og prøve systemet. Jeg står i hvert fald klar med systemet hver onsdag kl. 17.45 i november, december og januar måned :-)

På skolebænken igen…

Den seneste måneds tid har jeg været i gang med noget som jeg ikke har prøvet i rigtig mange år, nemlig at være på skolebænken. Det skal forstås på den måde, at jeg har været i gang med fitness basisuddannelsen i forbindelse med, at jeg er ved at tage en formel uddannelse som spinninginstruktør.

Som du måske har læst her på bloggen, har jeg nogle gange fungeret som afløser for nogle af fitness dk’s faste spinninginstruktører, primært i Birkerød og på Nygaardsvej på Østerbro. Det har været rigtig sjovt og udfordrende, og det har givet mig blod på at prøve at få et fast hold eller to på et tidspunkt – for jeg synes det er super motiverende at give videre og presse folk til at få mere ud af timerne og blive bedre på en spinningcykel :-)

For at kunne komme i betragtning til faste timer, er det nødvendigt med en officiel uddannelse som spinninginstruktør, hvilket er helt forståeligt: Faglighed, kompetence og sikkerhed skal selvfølgelig været i orden i et moderne fitnesscenter. Uddannelsen, som jeg tager via Instruktørskolen, indebærer, at jeg dels skal igennem en fitness basisuddannelse og en specifik spinninginstruktøruddannelse. Basisuddannelsen har til formål at give en fundamental viden om blandt andet kost, ernæring, anatomi og fysiologi og førstehjælp. Spinninguddannelsen er målrettet i forhold til cykelspecifik fysiologi, teknik, stræk, musikforståelse og lignende.

Det har været spændende at prøve at komme på skolebænken igen, og vel at mærke at skulle sidde og lære noget helt nyt. Selvfølgelig har jeg qua “Chris På Vægten” projektet en rigtig god viden omkring kost, ernæring og motion i det hele taget, men pensum indeholdte også en hel del som jeg bestemt ikke havde stiftet bekendtskab med tidligere. Vi skulle blandt andet lære de latinske navne på en række træningsrelevante muskler, hvor de udspringer fra og på hvilke knogler og led musklerne fæster, fysiologilære, forbrændingsprincipper på celleniveau og meget andet. I hvert fald måtte jeg konstatere, at udenadslære pludselig blev til et yderst relevant koncept :-)

I tirsdags var jeg oppe til skriftlig eksamen i basisuddannelsen, og i går fik jeg den gode nyhed om, at jeg har bestået denne del af uddannelsesforløbet. Dermed mangler jeg nu bare den specifikke spinninginstruktøruddannelse, som starter den 2. oktober og slutter den 17. oktober med en praktisk eksamen.

Med vel omkring 1.000 timers spinning på “bagen” over de sidste lidt over to år føler jeg ganske godt rustet til den afsluttende del af min uddannelse som spinninginstruktør :-)

14.400 sekunders spinning!

Lørdagens træningspas kommer til at stå på hele fire timers spinning i streg, og jeg glæder mig allerede helt vildt :-)

Det er et stykke tid siden, at der har været en længerevarende spinning event, og da jeg bruger den slags events som en god form for udholdenhedstræning, er det superfedt at fitness dk og to af spinninginstruktørerne har stablet dette arrangement på benene.

Jeg satser på at få fyret i hvert fald 4.000 kcal af i løbet af de fire timer, så mon ikke der bliver plads til et glas rødvin i aften :-)

Så blev der maxtestet igen…

I forgårs havde jeg atter “fornøjelsen” at blive maxtestet, altså gennemgå en meget hård fysisk test med henblik på at finde ud af, hvad mit aktuelle kondital er.

Når jeg skriver “fornøjelsen” i anførselstegn skyldes det helt klart, at jeg altid føler mig halvt skræmt og halvt spændt, når jeg går ind til en en maxtest og skal presse mig selv helt ud til sin maksimale fysiske grænse = deraf navnet maxtest :-)

Jeg mødte nu alligevel op hos fitness dk på Østerbro med god portion ro i maven, da jeg jo dels har prøvet testen flere gange før og derfor vidst, hvad jeg gik ind til, og dels følte jeg mig godt fysisk forberedt, da jeg stadigvæk træner regelmæssigt og på et højt niveau.

Da jeg sidst blev testet, var det lige op til mit 100 km løb, og her havde jeg et kondital på lidt over 62, hvilket er super flot for en fyr på min alder (på det tidspunkt 42 år). I aldersgruppen 40-49 år bør mænd have et kondital på mellem 36 og 43. Har man et kondital over 60, ryger man op i kategorien “verdensklasseatleter”, og selv om mit kondital på lidt over 62 således er i den nedre ende af denne skala, var jeg selvfølgelig meget stolt over finde ud af det :-)

Anyway, jeg havde lidt den holdning, at jeg ville blive superglad, hvis jeg “bare” havde et kondital på nogenlunde samme niveau, i hvert fald omkring de 60. Imidlertid skulle det vise sig, at jeg ville blive positivt overrasket over resultatet.

Efter vel omkring 21-22 minutter på motionscyklen havde jeg givet alt, hvad jeg havde i mig og havde således nået mit aktuelle maximum. Jeg havde igennem de sidste ca. 10 minutter af testen ingen idé om, hvilket niveau jeg lå på, da man lige som ikke rigtig kan koncentrere sig om andet end bare at knokle løs for at “overleve” en sådan test.

Men efter et par minutters hvile, hvor jeg lige fik vejret igen og lidt at drikke, kunne Mette (Chris’ hjælpetræner) fortælle mig, at jeg var nået op på et kondital på ikke mindre end 68,4! Det er hele 6 points bedre end mit kondital umiddelbart op til 100 km løb, hvor dengang jeg tænkte at jeg var i mit livs form og at jeg nok ikke kunne nå højere op end det. Men i virkeligheden viser jo bare, at hvis man i forvejen har et godt grundniveau, ja, så skader det på ingen måde at holde fast – tværtimod kan man endda udbygge sit konditionsniveau yderligere.

Over and out fra en stolt mand :-)

Af skade bliver man klog…

Af skade bliver man som bekendt klog, og med gårsdagens lærdom i bagagen, drog jeg igen i dag afsted til Østerbro for at agere spinninginstruktør i et par timer.

Og det gik det heldigvis rigtig godt med begge spinningtimer, hvilket helt sikkert skyldtes min nyligt tillærte disponering af energi og fokus :-)

Moralen må derfor være, at det faktisk er ret nemt og hurtigt at lære af sine fejl – det skal bare gøre ondt nok :-)

Så fik jeg også prøvet det :-)

Egentlig var det først lørdag, den 12. juni kl. 9.20 og 10.30, at jeg skulle have min officielle “dåb” som spinninginstruktør. Jeg havde nemlig halvt i sjov og halvt i alvor sagt til en af fitness dk’s bedste spinninginstruktører, Anne Vagner, at jeg da gerne ville vikariere for hende, hvis der opstod en mulighed for det. Heldigvis blev jeg taget på ordet, da Anne forleden spurgte mig, om jeg er frisk på at stille op næste lørdag og måske også nogle andre datoer. Og selvfølgelig er jeg da frisk på det :-) Jeg synes jo også, at jeg har noget at ha’ det i, da jeg efterhånden har spinnet næsten 1.000 timer over de sidste lidt over to år, og har fået masser af inspiration og viden fra mange forskellige spinninginstruktører.

Imidlertid skulle det vise sig, at jeg allerede fik min ilddåb i dag, hvilket skete ret spontant. Jeg var tilmeldt fredags eftermiddags 90 minutters spinninglektion hos fitness dk i Birkerød. Her er det normalt en af Danmarks hårdeste og bedste spinninginstruktører, Henrik Parbst, der har denne lektion, men i dag havde han vikar på. Ja, det vil sige, at det havde han så alligevel ikke, for hun dukkede slet ikke op, hvilket vi fandt ud af fem minutter inde i timen.

Men i stedet for at forfalde til den nemme løsning, og bare kvitte lektionen og gå ud og nyde det solskinsvejret, blev jeg heldigvis opfordret til at smutte op på instruktørcyklen. Næsten i vanlig stil tog jeg selvfølgelig mod opfordringen eller udfordringen, alt afhængig af med hvilke øjne man ser på det :-)

Og det var faktisk en rigtig fed oplevelse, om end det var superhårdt, når man både skal give instruktion og selv levere varen fuldt ud! Selvfølgelig skulle jeg lige finde “formen”, men som nævnt har jeg heldigvis masser af god inspiration fra de mange dygtige spinninginstruktører, som fitness dk har ansat.

Efter at vi havde fået overstået de ca. 90 minutters spinning og lige havde fået vejret igen, fik jeg heldigvis god og positiv feedback fra deltagerne. Jeg fik ganske vist at vide, at jeg ikke var overdreven generøs med pauser mellem de forskellige serier, men det tager jeg nu som et positivt tegn på, at jeg har presset folk ud af deres komfortzone, hvilket jo netop er en af mine vigtigste opgaver som instruktør.

Så alt i alt var det en supergod oplevelse, og jeg lærte en masse omkring teknik, instruktion og musik, som jeg helt sikkert kan bruge næste lørdag, når det for alvor går løs på Nygaardsvej på Østerbro :-)

100 km med blod, sved og tårer som rejsekammerater…

Lørdag den 16. maj 2009 gennemførte jeg mit livs ubetinget største, enkeltstående fysiske og mentale udfordring. Jeg løb en distance på 100 km, der strakte sig fra Nygaardsvej på Østerbro, forbi Helsingør og videre til et vendepunkt cirka to kilometer før Hornbæk, hvorefter turen gik retur til Østerbro via nøjagtig samme rute.

Det blev til en fantastisk rejse på 100 km med blod, sved og tårer som faste rejsekammerater. Det blev også til en lang kamp mod tvivl, træthed, smerter og ikke mindst mig selv.

Sidst, men ikke mindst, blev rejsen også til et bevis på, at vi kan være små eller store, stærke eller svage som individer, men at vi som mennesker altid er større, når vi gør noget stort sammen. Jeg kunne nemlig ikke have gjort, hvad jeg gjorde, uden opbakningen fra holdet bag mig.

Dette blogindlæg har to formål: Først og fremmest vil jeg gerne dele min oplevelse med dem af jer, der gider læse det. Dernæst tjener indlægget som en slags personlig dokumentation og reflektion over, hvad jeg var igennem (derfor er det også et meget lang indlæg). For den dag, hvor alle smerter, ømhed og andre eftervirkninger fra løbet er væk, vil jeg gerne kunne finde lige netop dette indlæg frem og forhåbentlig genfremkalde mange af de følelser, der gik igennem min krop og sind den 16. maj 2009.