For et år siden…

For et år siden spurgte jeg, om 1. maj har overlevet sig selv.

Så er der kun ni dage tilbage…

Så er der kun ni dage inden jeg skal løbe mit 100 km løb.

Heldigvis har jeg stadigvæk så travlt med forberedelserne til løbet, at jeg heldigvis ikke har så meget tid til, at tænke over den store fysiske og mentale udfordring som løbet vil være.

Faktisk er det lige før, jeg bliver forpustet over selve forberedelserne og en kilometerlang tjekliste, der blandt andet indeholder følgende:

• Planlægge rute
• Købe nye løbesko (stor tak til de dygtige folk hos Kaiser Sport)
• Købe nyt løbetøj (tights, t-shirts, windbreaker, løbesokker m.m.)
• Købe ny rygsæk
• Købe proviant (energibarer, energigel, proteinbarer og frugt)
• Tømme pulsur for data
• Udskifte batteri på pulsur
• Udskifte batteri på pulsbælte
• Købe ekstra batterier til GPS-modtager
• Finde mobiltelefon, der kan holde strøm i mange timer
• Koordinering af, hvem der kan kører rundt med forsyninger
• Koordinering med DR i.f.m. tv-optagelser
• Evt. fotografering af mig undervejs
• Vabelplastre

Er der noget jeg har glemt?

Jeg er klar til rykke grænser igen…

Hvis du har fulgt lidt med i min livsstilsændring over det sidste års tid, er du sikkert bekendt med, at jeg ikke alene tabt en masse kilo og er kommet i ganske god form – jeg har også fået flyttet utrolig mange grænser, såvel fysiske som psykiske.

Og nu er det ved at være tid igen, for at få flyttet mine grænser lidt og her tænker jeg ikke på det kommende 100 km løb, men noget andet.

Men frem for bare at krænge min sjæl ud med det samme og fortælle om min nye udfordring, tænkte jeg, at det kunne være lidt sjovt med en lille afstemning, som jeg håber, at så mange af mine kære bloglæsere vil deltage i.

Så klik gerne på et af svarene i nedenstående stemmeboks og kom med dit bud på, hvilken slags udfordring jeg nu vil kaste mig ud i. Og har du lyst til at kommentere indlægget, er du selvfølgelig mere end velkommen til at smide en kommentar.

 

Nedtællingen for alvor i gang…

Nedtællingen til mit 100 km løb er for alvor i gang.

Der er nu kun 11 dage tilbage, inden jeg starter på den største fysiske og mentale udfordring jeg nogensinde har givet mig selv.

Lørdag, den 9. maj, formodentlig omkring klokken seks om morgenen, begiver jeg mig ud på turen, der kommer til at gå fra fitness dk lokaler på Nygaardsvej på Østerbro og så ellers bare nord på, op langs Strandvejen.

Når jeg så har løbet de første 50 km (hvilket vil være et par kilometer fra Hornbæk) vender jeg om og tager nøjagtig samme rute tilbage igen. Så har jeg nemlig fornøjelsen af, at kunne nikke genkendende til diverse seværdigheder, bygninger og lignende på returvejen og tænke, at her har jeg været før og nu er der ikke så langt igen :-)

De næste 11 dage kommer selvsagt til at gå med en hel del forberedelser og ikke mindst masser af målrettet træning.

Selv om jeg er ved godt mod og er fast besluttet på at gennemføre løbet, ville jeg lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg også er lidt nervøs. Omvendt ville løbet heller ikke være en reel udfordring, hvis jeg ikke fornemmede et vist element af usikkerhed og nervøsitet.

Det bliver spændende…

For et år siden…

For et år siden skrev jeg om, at jeg var gået ned i handicap igen.

I det seneste år er det ganske vist ikke blevet til så meget golf som følge af de ufattelig mange timer jeg har investeret i min livsstilsforandring.

Men det er kun et spørgsmål om tid, før jeg kommer til at spille mere golf igen. Der er nemlig kun cirka tre uger til, at “Chris På Vægten” projektet slutter.

At jeg ikke har kunne spille så meget golf i det sidste års tid, har dog været et acceptabel offer i forhold til alle de mange positive ting, jeg har opnået som følge af mit vægttab og omlægningen af min livsstil.

Men jeg glæder mig helt klart til at komme “mere på græs” i denne golfsæson :-)

USA: Der er nu flere, der lever af at blogge, end der er brandmænd i landet…

Jeg faldt i går over en artikel på The Wall Street Journal, der beretter om, at der nu er flere amerikanere, der lever af at blogge, end der er brandmænd i landet.

Ikke at sammenligningen nødvendigvis er relevant eller umiddelbart giver mening, men i følge artiklen er der nu over 20 millioner amerikanere, der blogger.

Heraf tjener ca. 1,7 millioner amerikanere penge på at blogge og næsten en halv million har faktisk “blogarbejdet” som deres primære indkomstkilde.

En procent af de amerikanske bloggerne laver endda over 200.000 dollars om året på at blogge, hvilket ikke kan siges at være en dårlig løn for at sidde foran skærmen og skrive blogindlæg.

Hvad tjener du selv på at blogge? Får du kolde kontanter ud af det eller bliver du “bare” rigere på modspil, meninger og nye fjender eller venner?

For et år siden…

For et år siden skrev jeg om:

• Flere roser til Restaurant Noma

Og meget apropos dette indlæg, blev Restaurant Noma faktisk kåret som verdens tredjebedste restaurant i forbindelse med “The S. Pellegrino World’s 50 Best Restaurants 2009” awardshow i London i går.

Så er jeg tilmeldt!

Så har jeg langt om længe fået tilmeldt mig Copenhagen Marathon, der i år afvikles den 24. maj. Der er dermed kun 34 dage til startskuddet lyder.

Men selv om jeg nu har tilmeldt mig og betalt tilmeldingsgebyret, er det faktisk ikke sikkert, at jeg deltager i løbet.

Det skal forstås på den måde, at jeg – som du måske ved – er ved at træne op til at løbe en distance på 100 km i ét hug. Og da jeg har planlagt at gennemføre dette løb i bededagsferien, er det ikke sikkert, at jeg kan nå at restituere nok i perioden fra den 8. eller 9. maj og så frem til afviklingen af Copenhagen Marathon.

Men jeg går selvfølgelig efter, at min krop og ikke mindst mine ben bliver tilpas restitueret til, at jeg kan deltage i maratonløbet. Jeg synes jo, at det kunne være fedt at sige, at jeg har trænet op til Copenhagen Marathon ved at løbe et 100 km løb :-)

For et år siden…

For et år siden skrev jeg om:

• Så er foråret her…
• Drop dit OL-kandidatur, Frederik

En statsminister med bid i…

I den seneste tid har jeg haft ganske travlt – både på jobbet og i forbindelse med træningen til mit kommende 100 km løb. Ja, faktisk har jeg haft rigtig travlt, hvilket også forklarer den lidt begrænsede aktivitet på min blog.

Ikke desto mindre har jeg alligevel haft tid til at følge lidt med i den politiske debat i forbindelse med udnævnelsen af Lars Løkke Rasmussen som landets nye statsminister.

Der har som bekendt været skrevet og sagt meget om Lars Løkke Rasmussen i tiden op til, at Anders Fogh Rasmussen blev udnævnt til NATO’s nye generalsekretær og bestemt også i tiden efter. hvor Lars Løkke Rasmussen overtog posten som landets leder.

Meget af denne omtale har gået på, hvorvidt manden har evner og format til at være landets statsminister, specielt efter den den såkaldt “bilagssag”. Om Lars Løkke Rasmussen så har preference for et glas koldt øl engang imellem, gør ham ikke til en dårlig statsminister i mine øjne – tværtimod!

Som jeg før har givet udtryk for, er jeg selv af den overbevisning, at Lars Løkke Rasmussen er en særdeles arbejdsom, erfaren og dreven politiker. Jeg er derfor sikker på, at denne “erhvervserfaring” vil komme ham til stor gavn i arbejdet som statsminister.

Og desuagtet, hvad de mange politiske modstandere vil mene, synes jeg, vi har har fået en statsminister med mere bid i. I modsætning til Anders Fogh Rasmussen, har Anders Løkke Rasmussen ganske enkelt mere spidse tænder og han er ikke bange for at bruge tænderne i en politisk diskussion.

Lars Løkke Rasmussen er ganske vist så dreven en politiker, at han godt ved, hvornår han bliver nødt til at “holde kæft” med, hvad hans hjerte indeholder af tanker og følelser. Ikke desto mindre synes jeg, at det er prisværdig med en politiker, der godt tør bide fra sig og sige sin mening om dette og hint.

Jeg tænker i denne sammenhæng specielt på Lars Løkke Rasmussens optræden i TV 2 News’ politiske magasin “Mogensen & Christiansen”. Her angriber han de efterhånden mange politiske kommentatorer, der på den ene eller anden måde har travlt med at gøre sig kloge på politikernes og borgernes vegne (sidstnævnte del af denne sætning er for egen regning).

I forbindelse med Lars Løkke Rasmussens deltagelse i “Mogensen & Christiansen”, kommer han ind på følgende (jeg citerer direkte fra statsministerens udtalelse i programmet):

“Jeg synes efterhånden, at det er hæmmende for demokratiet, at når man f.eks. transmitterer fra debatten i går, så er der ganske lidt transmission, og så er det sådan nogen kloge hoveder som jer, som jo er så talentfulde, at man kan undre sig over, hvorfor I ikke stiller op til et eller andet. I kunne jo lægge hele landet ned og indtage Sankt Jørgens Gård (som er Statsministeriets adresse) på en weekend, fordi I lige ved, hvordan det skal gøres. Det synes jeg, er ved at være et demokratisk problem”.

Til dette svarer/spørger politisk kommentar Peter Mogensen: “Men Lars, er det ikke defensivt klynkeri fra en statsminister, der er lidt presset, at stå og sige, at det er kommentatorernes skyld alt sammen?”

Hertil svarer Lars Løkke Rasmussen: “Nej, nej, jeg giver ikke kommentatorerne nogen skyld. Jeg føler mig overhovedet ikke presset. Altså, jeg er landet i den der stol. Jeg har det godt med det, og glæder mig til at tage på arbejdet. Jeg gider bare ikke at ligge under for, med al respekt, hvordan du synes, jeg skulle holde min tale. For hvis du kan holde en bedre tale, så hold den. Og hvis du kan blive en bedre statsminister, så stil op, siger Lars Løkke Rasmussen”.

Se, det synes jeg er en statsminister med bid i!