Så kunne jeg lære det :-)

I går oprandt dagen, hvor jeg skulle have min officielle debut som spinninginstruktør. Jeg havde lovet en af fitness dk’s faste og meget dygtige spinninginstruktører, Anne Vagner, at vikariere for hende nogle gange, medens hun er i træningslejr i forbindelse med hendes store velgørenhedsprojekt “Racing The World“.

Ganske havde jeg jo lige nået at snuse til det med at være spinninginstruktør, da jeg forrige fredag pludseligt blev opfordret til at springe på instruktørcyklen i fitness dk i Birkerød, da den faste instruktørs vikar ikke dukkede op som ellers forventet. Men her var der trods alt begrænsede forventninger, og jeg havde jo hverken nået at sammensætte en træningsserie eller et musikprogram. Alligevel synes jeg nu, at det gik ganske godt, selv om det var lidt improviseret. Et eller andet sted bør næsten 1.000 spinningtimer over de sidste lidt over to år jo også give en vis ballast :-)

Bagefter bed jeg dog mærke i, at jeg var ekstra smadret, for ikke alene havde jeg presset mig selv lige så hårdt som jeg plejede, men jeg måtte erkende at det tog altså også en del kræfter at skulle instruere og presse andre samtidigt. Så jeg tænkte, at jeg hellere måtte være lidt bevist om det, når jeg kom til den officielle debut.

Da lørdagen så endelig oprandt, mødte jeg veludhvilet og forberedt op hos fitness dk på Østerbro. Jeg havde selvfølgelig nået at få lavet træningsserier til både øvet og basis timerne og sammensat musik til serierne. Jeg havde også rigelig af drikkevarer med og et par energibarer til at fylde depoterne op med undervejs. Så alt i alt følte jeg mig godt forberedt og sad klar i sadlen, da spinning øvet timen startede kl. 9.20 med et næsten fyldt lokale.

Jeg havde sammensat et intenst og hårdt program til den øvede time, ganske som jeg gerne selv vil have det. Og jeg synes i al beskedenhed, at jeg fik folk til virkelig at give den gas under de forskellige serier. Jeg tænkte også, at jeg hellere måtte gå foran med et godt eksempel, og pressede mig selv benhårdt, samtidigt med at jeg var meget bevidst om løbende instruere og presse folk til at holde tempo, tage mere belastning på, løsne i skuldre og arme o.s.v.

Imidlertid var jeg slet ikke opmærksom på, hvor meget jeg pressede mig i den første time. Jeg havde godt flere gange set på pulsuret, at min maks.puls hele tiden lå langt over 80 % og ofte var oppe over 90 % under afslutningerne af serierne. Og selv under den sidste serie på ni minutter, hvor jeg tænkte at nu måtte jeg hellere sætte farten lidt ned for mit eget vedkommende, blev jeg faktisk grebet af stemningen og pressede mig selv til det yderste sammen med resten af spinningholdt.

Så da timen var forbi og jeg lige havde fået vejret igen og spist en energibar, kunne jeg godt mærke, at jeg havde det småskidt. Og selv om jeg fik drukket yderligere væske, synes jeg ikke rigtig at det hjalp. Anyway, jeg tænkte jo, at jeg altså lige måtte tage mig sammen. Den næste spinningtime var jo om få minutter,  da det “kun” var en basistime, tænkte jeg, at jeg nok skulle kæmpe mig igennem den time. Samtidig fik humøret det lidt bedre, da jeg fik en masse dejlig positiv feedback fra flere af deltagerne, da de forlod lokalet.

Men det holdt kun kort. Efter kun et kvarters tid synes jeg faktisk, at det blev værre, og jeg kunne mærke, at jeg nu virkelig fik det skidt. Og efter vel omkring yderligere fem minutter tænkte jeg, at nu var det altså tid for at stige af cyklen og sige stop. Jeg fik spurgt ud i salen, om der ikke var en der kunne tage over for mig, da jeg ikke var på toppen (mildest talt), hvorefter at jeg skyndte mig ud på toilettet og bare satte mig ned. Efter at have fået drukket noget mere vand og lige taget en 5-10 minutters timeout, fik jeg det heldigvis bedre igen, og jeg returnede til spinninglokalet – ikke for at overtage instruktørcyklen igen, men bare lige for at vise, at jeg skam stadig var i live :-)

Jeg tjekkede også mit pulsur bagefter, og kunne også erfare, at min følelse af, at jeg aldrig havde givet mig selv så meget var korrekt: Jeg havde nemlig sat personlig rekord i forbrænding: På 59 minutter havde jeg nået at forbrænde ikke mindre end 1.254 kalorier og haft en gennemsnitspuls var på 89 % og en maks.puls på 96 %. Det var ikke så mærkeligt, at jeg var flad efter den første time og at jeg havde tømt alle mulige reserver.

Anyway, jeg blev således en erfaring klogere i går med, hvor meget jeg trods alt kan presse mig selv, og at jeg skal huske, at det også kræver kræfter at instruere. Jeg ser derfor min debut som spinninginstruktør som både succesfuldt (den første time var bare en supergod spinningtime trods alt) og meget  lærerig, for jeg nu kender mine egne grænser endnu bedre.

Og heldigvis får jeg faktisk allerede lejlighed i dag til at bruge disse erfaringer. da jeg igen skal vikariere for Anne. Det hjælper jo nok også lidt, at spinning basis timen i dag ligger før øvet timen ;-)

Så fik jeg også prøvet det :-)

Egentlig var det først lørdag, den 12. juni kl. 9.20 og 10.30, at jeg skulle have min officielle “dåb” som spinninginstruktør. Jeg havde nemlig halvt i sjov og halvt i alvor sagt til en af fitness dk’s bedste spinninginstruktører, Anne Vagner, at jeg da gerne ville vikariere for hende, hvis der opstod en mulighed for det. Heldigvis blev jeg taget på ordet, da Anne forleden spurgte mig, om jeg er frisk på at stille op næste lørdag og måske også nogle andre datoer. Og selvfølgelig er jeg da frisk på det :-) Jeg synes jo også, at jeg har noget at ha’ det i, da jeg efterhånden har spinnet næsten 1.000 timer over de sidste lidt over to år, og har fået masser af inspiration og viden fra mange forskellige spinninginstruktører.

Imidlertid skulle det vise sig, at jeg allerede fik min ilddåb i dag, hvilket skete ret spontant. Jeg var tilmeldt fredags eftermiddags 90 minutters spinninglektion hos fitness dk i Birkerød. Her er det normalt en af Danmarks hårdeste og bedste spinninginstruktører, Henrik Parbst, der har denne lektion, men i dag havde han vikar på. Ja, det vil sige, at det havde han så alligevel ikke, for hun dukkede slet ikke op, hvilket vi fandt ud af fem minutter inde i timen.

Men i stedet for at forfalde til den nemme løsning, og bare kvitte lektionen og gå ud og nyde det solskinsvejret, blev jeg heldigvis opfordret til at smutte op på instruktørcyklen. Næsten i vanlig stil tog jeg selvfølgelig mod opfordringen eller udfordringen, alt afhængig af med hvilke øjne man ser på det :-)

Og det var faktisk en rigtig fed oplevelse, om end det var superhårdt, når man både skal give instruktion og selv levere varen fuldt ud! Selvfølgelig skulle jeg lige finde “formen”, men som nævnt har jeg heldigvis masser af god inspiration fra de mange dygtige spinninginstruktører, som fitness dk har ansat.

Efter at vi havde fået overstået de ca. 90 minutters spinning og lige havde fået vejret igen, fik jeg heldigvis god og positiv feedback fra deltagerne. Jeg fik ganske vist at vide, at jeg ikke var overdreven generøs med pauser mellem de forskellige serier, men det tager jeg nu som et positivt tegn på, at jeg har presset folk ud af deres komfortzone, hvilket jo netop er en af mine vigtigste opgaver som instruktør.

Så alt i alt var det en supergod oplevelse, og jeg lærte en masse omkring teknik, instruktion og musik, som jeg helt sikkert kan bruge næste lørdag, når det for alvor går løs på Nygaardsvej på Østerbro :-)

Farvel til verdens bedste job og goddag til et nyt verdens bedste job…

Efter otte år hos PC-WARE Danmark A/S, heraf næsten seks år som administrerende direktør, har jeg valgt at opsige det som jeg betragtede som verdens bedste job. Jeg har besluttet mig for, at give mig selv tid til at overveje min fremtid privat og karrieremæssigt.

Som mange af jer ved, har jeg været igennem en stor personlig udvikling og livsstilsforandring over de sidste to år. Professionelt set har jeg brugt mange ressourcer på at give virksomheden en mere løsningsorienteret profil og gøre mit bedste til at navigere “skibet” igennem den storm, som finanskrisen har været med til at skabe. På den personlige front er det lykkedes det mig at smide næsten 40 kilo under “Chris på Vægten” projektet og ende med at gennemføre et løb på ikke mindre end 100 kilometer.

De sidste par år har således været en meget begivenhedsrig periode af mit liv, og efter at have smidt stort set hele mit private liv op i luften, er det tid for mig at gøre det samme med mit professionelle liv. Jeg har brug for at overveje, hvad jeg vil over de næste 5-10 år, og det gør jeg ved at trække stikket nu og give mig selv tid til at mærke efter.

Lige nu har jeg ingen idé om, hvad jeg vil beskæftige mig med fremover, men det skal jeg selvfølgelig nok finde ud af. Lige nu har jeg dog lovet mig selv, at jeg ikke begynder at åbne for Pandoras Æske, men at jeg først begynde at overveje det, når jeg er færdig med at lave overdragelse af viden og opgaver hos PC-WARE.

Det har været et fantastisk privilegium at have været med i virksomheden i alle disse år, og være med til at opleve en fantastisk udvikling på utrolig mange områder. Når det er sagt, er der uden tvivl om, at det sidste års tid har været den hårdeste periode i min karriere. Omvendt siger jeg også til mig selv, at jeg har lært mere igennem de seneste seks måneder, end i de forrige seks år.

Jeg vil gerne slutte dette indlæg ved at sige tusind tak for samarbejdet og for en spændende rejse over de seneste otte år. Jeg er sikker på, at rejsen pludselig fortsætter igen og mon ikke at vores veje ikke krydses igen på den ene eller anden måde :-)

Gamle cirkusheste og duften af savsmuld

Jeg må indrømme, at der er altså noget om det gamle ordsprog med, at gamle cirkusheste skraber uroligt i støvet ved duften af frisk savsmuld.

I går aftes kiggede jeg forbi Copenhagen Ultramarathon, der igen i år blev afviklet i et område mellem Albertslund og Vallensbæk.

Her kunne jeg følge nogle af de sidste løbere gennemføre deres 100 km løb. Nogle løbere så ud til at være meget godt med, både i krop og sind, hvor andre tydeligvis var mærket af de mange timers løb.

For mit eget vedkommende var det lidt pudsigt at opleve, at på trods af mange timers nærmest ulidelig smerte i forbindelse med mit eget 100 km løb, så kunne stemningen alligevel ikke undgå at trække i mig. Det at se løberne nå en delrunde eller nå helt i mål, fik mig virkelig til at tænke, at jeg skulle da have været med i løbet :-)

Anyway, det blev nu bare ved tanken, men der er som sagt noget om det med gamle cirkusheste og duften af savsmuld :-)

100 km løbet på video…

Efter adskillige opfordringer har jeg langt om længe fået taget mig sammen til at få uploadet videofilmen fra mit 100 km løb til Vimeo.

Nåede det lige inden lukketid…

På trods af en travl dag med masser af møder ude i byen, nåede jeg hjem i tide til valglokalet i Birkerød – ganske vist få minutter, inden valglokalet lukkede, men tids nok til at gøre min borgerpligt ved at sætte et par store ‘C’rydser på stemmesedlerne :-)

Det gik da meget godt…

Så er jeg kommet hjem efter at have deltaget i en 12 timers cykel marathon i Slangerup, hvor jeg som bekendt givet mig selv en lille udfordring, der gik på at spinne i minimum 10 ud af 12 mulige timer i forbindelse med arrangementet.

Det endte med, at jeg fik spinnet i hele 11 timer og 20 minutter og fik fyret ikke mindre end 11.300 kalorier af, hvilket svarer til energien i næsten otte pizzaer og næsten på komma var det samme som jeg fik forbrændt under mit 100 km løb. Jeg er således ganske tilfreds med min indsats – selvfølgelig sagt med jysk ydmyghed :-)

Grunden til, at det ikke fik spinnet i alle 12 timer, skyldes at jeg sådan cirka midtvejs i arrangementet blev nødt til at få en omgang massage af mine ben, der meget tydeligt truede med at give mig muskelkramper. Massagen gjorde dog heldigvis, at jeg meget hurtigt spinne videre og holde helt frem til målet.

Jeg kan dog allerede mærke nu, at søndagen kommer til at stå på restitution og afslapning for mit vedkommende, men det er vel et eller andet sted også velfortjent :-)

Tid for en ny udfordring…

fter at være kommet mig nogenlunde oven på strabadserne efter mit 100 km løb, synes jeg det ved at være tid for at udfordre mig selv lidt igen.

Jeg er nemlig af den opfattelse, at hvis man ikke udfordrer sig selv på løbende basis, går det alt for nemt den forkerte vej i så mange sammenhænge her i livet. Samtidig synes jeg, at det er spændende, at udfordre sig selv og rykke lidt grænser fra tid til anden.

Det behøver selvfølgelig ikke altid at dreje sig som fysiske udfordringer, men i dette tilfælde drejer det sig om, at jeg igen vil presse mig selv fysisk. Jeg går nemlig efter at spinne i ikke mindre end 10 ud af 12 mulige timer i morgen.

Vi er nogle stykker i firmaet, der har har meldt os til en 12 timers cykel marathon, der afholdes i Slangerup i morgen. Idéen med arrangementet er, at man skal holde gang i spinningcyklen i 12 timer med et hold bestående af alt fra én til seks deltagere.

Det bliver utvivlsomt hårdt for specielt ben og fødder, men omvendt har jeg det også på den måde, at det nok skal gå. Jeg forventer i hvert fald ikke, at det på nogen måde bliver lige så hårdt som mit 100 km løb. Samtidig føler jeg, at jeg stadig er i rigtig god form på såvel det fysiske som mentale plan.

Så mon ikke det nok skal “gå” :-)

Tid for at komme ud af “blog’kaden”…

Som flere har bemærket, har der været forholdsvis stille på min blog i det sidste stykke tid, ja faktisk alt for stille efter min egen mening og temperament.

Det er i hvert fald blevet til en lang pause fra bloggeriet og jeg har i stedet brugt kræfter på at komme mig oven på strabadserne efter 100 km løbet tilbage i midten af maj måned.

Samtidig har jeg følt, at jeg har lidt af en slags “blogblokade”, hvor jeg slet ikke har kunne tage mig sammen til at komme i gang med at skrive igen og dermed heller ikke komme ind i rytmen med at få skrevet regelmæssigt på bloggen.

Men nu er det tid for at komme i gang igen og få genfundet rytmen. Det er i hvert fald min ambition og efter som jeg holder meget af at blogge, bør der være en god chance for at jeg lykkes i mit forehavende.

Første gang gjorde det ikke ondt…

Det gjorde ikke spor ondt, da den midterste tånegl på min venstre fod faldt af i sidste uge, som en fysiologisk efterreaktion på den massive belastning som mine fødder blev udsat for i forbindelse med 100 km løbet.

Forleden begyndte så også min venstre storetånegl at blive lidt løs og skifte farve. Imidlertid trak “løsrivelsesprocessen” ud og jeg begyndte at blive irriteret af neglen. Som en handlingens mand tænkte jeg derfor, at jeg hellere måtte hjælpe lidt til, og det jo nok ikke ville gøre særlig ondt, efter som den første negl jo var faldet af uden nogen form for smerte.

Det skulle desværre vise sig, at min logik ikke holdt vand overhovedet. Jeg skal undlade at gå i detaljer og jeg vil bare bruge følgende ord om “operationen”: Av, av og atter av :-(

Men nu skal man jo altid se det positive i enhver situation og i det mindste får jeg nu en fin ny storetånegl. Samtidigt tror jeg faktisk, at det er den sidste tånegl jeg mister – i hvert fald i denne omgang :-)