Kønskvotering er et skråplan…

Jeg har netop set et indslag i TV 2 Nyhederne omhandlende antallet af kvinder i lokalpolitik. Budskabet var, at der er for få kvinder i lokalpolitik, og næsten vanlig stil blev der i samme moment også nævnt ordet kønskvotering, som en måde at rette op på denne ubalance.

Udover, at problemstillingen også gør sig gældende i landspolitik og er reel nok et eller andet sted, er jeg stadig af den klare holdning, at det dur altså ikke kønskvotering – hverken inden for politik eller i erhvervslivet.

Det må nu engang være en blanding af lyst, engagement og politiske budskaber og holdninger, der afgør om en given person bliver valgt ind i lokal- eller landspolitk, og ikke om vedkommende er kvinde eller mand.

Det samme gælder diskussionen omkring kønskvotering i erhvervslivet, hvilket jeg tidligere har kommenteret i et andet blogindlæg.

Ingen virksomhed er tjent med at have en ledelse, der er baseret på kønskvotering. Skal virksomheder overleve i en globaliseret og stærkt konkurrencepræget verden, må man altid gå efter at rekruttere den bedst kvalificerede kandidat.

Når det så er sagt, synes jeg det er helt fint, at man gør en ekstra indsats for at motivere og hjælpe kvinder til at prøve kræfter med ledelsesmæssige opgaver.

I dag havde jeg ikke verdens bedste job…

Under normale omstændigheder er jeg stolt over at kunne fortælle omverdenen, at jeg føler, jeg har verdens bedste job.

Men lige netop i dag havde jeg bestemt ikke verdens bedste job, snarere tværtimod. Vi var nemlig nødsaget til at tage afsked med en håndfuld medarbejdere. Årsagen til det skyldes en blanding af generelle besparelser, centralisering af visse administrative funktioner på koncernniveau og som følge af vi nedlægger et forretningsområde, der ikke længere er en del af vores overordnede strategi.

Det er altid hårdt at skulle opsige medarbejdere, og når personerne endda har passet deres job ordentligt og loyalt, gør det ekstra ondt at skulle sige farvel til dem. Men det er nu engang en del af jobbet, og heldigvis er det ikke noget man skal gøre særlig ofte.

Vi gjorde meget ud af at gennemføre opsigelserne på en professionel måde og med respekt og omtanke for den enkelte medarbejder samtidig med, at vi gør en indsats for at hjælpe folk videre og distribuere deres CV i netværket m.m.

Jeg trøster mig med, at vi kun gør det fordi, at det er absolut nødvendigt, og fordi at vi tager et aktivt ansvar for at ruste virksomheden til både tidens aktuelle udfordringer og fremtidige forretningsmuligheder.

Det er ikke sjovt…

Det er ikke sjovt, når man som et lyn fra en klar himmel får en solid omgang madforgiftning eller Roskildesyge (diagnosen er ikke helt klar endnu).

Men uanset om det er det ene eller det andet, er det næsten ikke til at begribe, hvordan nogle små bakteriedimser kan sende en voksen og ellers rask mand til tælling i løbet af få timer.

Anyway, jeg håber bare, at jeg kommer hurtigt på benene igen. Jeg gider ikke være syg og har ej heller tid til det :-)