For et år siden…

For et år siden skrev jeg om:

• Hvad sker der med folk?

Hvad sker der med folk?

Her til aften har jeg set et videoklip på Jyllands-Postens website omhandlende tyveri af benzin.

Ifølge indslaget bliver der stjålet benzin hvert femte minut fra danske tankstationer, svarende til over 100.000 gange om året.

Ganske vist er benzinpriserne steget til et meget højt niveau over de seneste år, men hvad er det lige der sker der med folk, når de gør sig til tyve for en tankfuld benzin?

Uetisk gyldent håndtryk til Jørgen Poulsen

Efter at der har været nævnt beløb på op til to millioner kroner i gyldent håndtryk til den tidligere Dansk Røde Kors generalsekretær, Jørgen Poulsen, er parterne nu blevet enige om, at han skal have 750.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med, at han blev valgt til Folketinget tilbage i midten af november måned. Beløbet på 750.000 kroner udbetales ikke som løn, men indsættes derimod på Jørgen Poulsens pensionsordning. Dermed er der umiddelbart sat punktum for en sag, der har givet meget store ridser i Jørgen Poulsens personlige renommé.

Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er både uetisk og utrolig frækt af Jørgen Poulsen, at han har afkrævet Dansk Røde Kors en fratrædelsesgodtgørelse, når han nu en gang selv har valgt at forfølge en ny “karriere” som folketingspolitiker. Personligt har jeg det på den måde, at hvis jeg havde valgt at stille op til Folketinget og jeg rent faktisk blev valgt, kunne jeg da aldrig finde på at afkræve løn eller fratrædelsesgodtgørelse fra den virksomhed som jeg arbejder for. Jeg ville i så fald have foretaget et personligt valg om, at forfølge en nyt retning i mit liv og det skal jeg selvfølgelig ikke kompenseres økonomisk for på nogen måde.

Jeg synes under alle omstændigheder, at det er et udtryk for dårlig moral og manglende personlig dømmekraft, at Jørgen Poulsen har presset sin tidligere arbejdsgiver til at betale 750.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Det havde klædt ham at lade være med at forlange noget som helst fra Dansk Røde Kors, der nu har 750.000 kroner mindre at gøre godt med til hjælpeorganisationens arbejde. Til gengæld må Jørgen Poulsen leve med, at den folkelige respekt for ham har lidt et stort knæk, men idet han har accepteret det gyldne håndtryk, må han jo åbenbart synes at det er prisen værd.

Når man stjæler fra staten og sin nabo…

Søndagsudgaven af Berlingske Tidende indeholder et par interessante artikler om socialt bedrageri og det chokerende store omfang af dette (der nævnes et tal på over 2,6 milliarder kroner om året). Den ene af artiklerne fortæller historien om, hvordan en 48-årig kvinde med det opdigtede navn “Sanne” igennem de sidste 12-15 år bevidst har begået socialt bedrageri i stort omfang og endda fortsætter med at gøre det. Hun foregiver at være enlig mor overfor det offentlige, men bor alligevel sammen med en kæreste med egen indtægt. Ikke desto mindre har hun år efter år på ulovlig vis malket de offentlige systemer for ekstra børnetilskud, boligsikring, fripladser m.m. Blandt andet så hun kunne få råd til en bil, som hun selv fortæller.

Jeg må indrømme, at jeg virkelig er forarget efter at have læst artiklen, både generelt set i forhold til begrebet socialt bedrageri, men i endnu højere grad i forhold til den omtalte kvinde. For mig er socialt bedrageri ikke kun et spørgsmål om at snyde sig ekstra penge og fordele på det offentliges regning – det er det samme som at stjæle fra sin nabo, der passer sit job hver eneste dag og solidarisk betaler sin skat til vores velfærdssamfund. Samtidigt bliver min retsfølelse krænket, når jeg læser om, hvordan denne kvinde kynisk snyder det offentlige, uden at der bliver skredet ind overfor disse ulovligheder.

Samtidigt vil dobbeltmoralen åbenbart ingen ende tage for denne kvinde: I artiklen fortæller “Sanne”, at hun ikke bliver forarget over, at andre enlige mødre hæver mere, end de er berettiget til. Hvis der derimod er tale om mænd, der udnytter systemet (nøjagtig lige som hende), så pisser det hende af og hun udtaler endda: “Så kom dog i gang og giv noget af det tilbage, som I har fået af samfundet. De har taget lige så mange uddannelser som mig og fejler ingenting”. Måske skulle hun starte med at feje for egen dør, inden hun begynder at bebrejde andre for social bedrageri og tyveri!

Klog beslutning af Wolfowitz

I går skriv jeg et indlæg om, at Verdensbankens direktør, Paul Wolfowitz, burde tage konsekvensen af den aktuelle nepotismeskandale, hvor Wolfowitz sørgede for, at hans kæreste fik et nyt job og en meget betragtelig lønforhøjelse. Her til morgen kom så nyheden om, at Paul Wolfowitz rent faktisk har valgt træde tilbage ved udgangen af juni måned, fordi det er “det bedste” for banken ifølge en udtalelse fra Wolfowitz.

Verdensbankens bestyrelse har meddelt, at den har accepteret Wolfowitz’ udsagn om, at han handlede i god tro og at “der er begået fejl på begge sider”. Det er dog lidt pudsigt, da et panel nedsat af netop bankens bestyrelse tidligere på ugen havde konkluderet, at Paul Wolfowitz handlede i strid med bankens kodeks i forbindelse med skandalesagen. Anyway, det er drejer sig vist mere om, at Paul Wolfowitz ønsker at tabe ansigt mindst muligt. Det vigtigste er dog, at han har taget den rigtige beslutning ved selv at tage sin afsked.

Bør gå af før det bliver mere pinligt

Jeg kan ikke lade være med at ryste på hovedet af Verdensbankens direktør, den tidligere viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, der som bekendt har givet sin kæreste en klækkelig lønforhøjelse i forbindelse med, at han sørgede for at flytte hende fra en stilling i Verdensbanken til det amerikanske udenrigsministerium.

Hvad er det, der gør, at en så erfaren politiker ikke selv kan se, at den går altså bare ikke og at en sådan handling kun kan blive set som dobbeltmoralsk, når Wolfowitz tidligere selv har talt dunder om moral og etik til den organisation han er øverste chef for. Da Paul Wolfowitz tiltrådte i 2005, meldte han netop ud, at han ville kæmpe hårdt for at mindske korruption og nepotisme – både internt i Verdensbanken og i de tredjeverdenslande, som banken låner over 100 milliarder kroner til om året.

Og nu lader det endda til, at Wolfowitz har tænkt sig at klæbe til taburetten, fremfor selv at tage konsekvensen – det er utroligt, at denne ellers drevne politiker ikke selv kan indse, at han bør gå af før det bliver endnu mere pinligt.

“En politikers hjerte må sidde i hans hoved”

Citat af Napoléon Bonaparte (1769-1821), militærgeni, nationalhelt og kejser af Frankrig i perioden 1804-1814.

Klik her for at se flere citater af Napeléon Bonaparte.

“Du kan ikke slippe for morgendagens ansvar ved at undvige det i dag”

Citat af Abraham Lincoln (1809-1865), USA’s 16. præsident i perioden 1861-1865.

Klik her for at se flere citater af Abraham Lincoln.

“En mand ser hellere, at hundrede løgne fortælles om ham end én sandhed, han ikke vil have frem”

Citat af Samuel Johnson (1709-1784), engelsk kritiker, digter og forfatter.

Klik her for at se flere citater af Samuel Johnson.

“Alt hvad jeg kan lide er enten ulovligt, umoralsk eller fedende”

Citat af W.C. Fields (1880-1946), amerikansk komiker og skuespiller.

Klik her for at se flere citater af W.C. Fields.