For et år siden…

For et år siden skrev jeg om:

• “Chris på Vægten” halvårsopfølgning

Super seje mennesker!

Torsdag aften have jeg fornøjelsen af, at være vikar for et cykling slankehold hos fitness dk i Birkerød. Cykling er i denne sammenhæng det samme som spinning, men da der er tale om er et registreret varemærke og koncept, og fitness dk ikke er interesseret i at skulle betale en masse penge for det (lig med højere pris for medlemmerne) og samtidigt være underlagt en masse restriktioner, har fitness dk valgt at kalde spinning for cykling – selvom det altså stadigvæk er spinning :-)

Anyway, det jeg gerne vil berette om, er de super seje mennesker, der deltog på torsdagens slankehold. Jeg kalder dem super seje af flere grunde: Først og fremmest fordi at de møder op for at gøre noget ved et overvægtsproblem og/eller komme i bedre form i det hele taget. Dernæst fordi deltagerne i to omgange hoppede ud af deres personlige komfortzonen lige netop den aften.

Jeg havde på forhånd besluttet mig for, at jeg ville prøve at arbejde med holdet i forhold til at komme lidt ud af komfortzonen, ganske som Chris havde lært mig at gøre det i forbindelse med “Chris På Vægten” projektet. Netop det med at turde springe ud af sin komfortzone fra tid til anden, har i allerhøjeste grad været med til at få mig i mål i forhold til min egen livsstilsforandring, og har givet mig mod på at prøve mange ny udfordringer.

De otte deltagere havde valgt at sprede sig over det meste af salen, og de få, der sad på forreste række, havde sat sig helt ude i siden. Jeg kan selv huske, da jeg startede med at gå til spinning, at jeg sad helt oppe bag ved, og gerne ude i et af hjørnerne, hvor man kunne sidde lidt for sig selv og uden den store opmærksomhed fra instruktør eller andre på holdet. Og pudsigt nok var det samme mønster gældende for dette slankehold. Jeg startede derfor timen med at bede deltagerne om at samle sig nede på første og anden række. Dels ville jeg at samle dem lidt, da det giver energi og samling som hold, og dels ønskede jeg netop at skubbe til dem i forhold til det med komfortzonen. Og ganske som forventet afstedkom min opfordring prompte spørgsmål om hvorfor, om hvad det nu var for noget, og om det ikke var okay at blive siddende. Jeg holdt dog fast, og bad dem om at sætte sig sammen side om side på de første par rækker.

Da deltagerne havde fundet sig tilrette på deres nye pladser, brugte jeg nogle minutter på at forklare dem baggrunden for min instruktion. Jeg fortalte dem, hvordan det at lære at udfordre sig selv i forhold til at springe ud af komfortzonen, også ville kunne være med til at hjælpe dem i mål i forhold til deres ønske om vægttab/bedre kondition. Dernæst informerede jeg dem om dagens program. Under normal omstændigheder kører man disse timer med forholdsvis lav intensitet og med pauser hvert 10. minut. Jeg ønskede dog at prøve at skubbe deltagerne ud af deres fysisk komfortzone ved at presse dem til ét langt træningspas uden planlagte pauser. Jeg opfordrede dem til at lytte til sig selv, og selvfølgelig om nødvendigt tage små pauser undervejs, og tilpasse intensiteten. I samme moment opfordrede jeg dem dog også til at prøve at presse sig selv.

Heldigvis var alle deltagere friske på udfordringen, og vi gik i gang med det samme. Det var selvfølgelig fysisk hårdt for deltagerne, men også mentalt udfordrende, når kroppen begynder at være ekstra øm og træt, når man bliver presset ud over, hvad man er vant til. Så begynder hjernen at stille spørgsmålstegn til ens evner, og om man nu virkelig kan gennemføre. Ikke desto mindre kørte vi løs i næsten kvarter, og alle gav max gas med hvad de nu havde af ressourcer. Så alt i alt blev deltagerne et par erfaringer rigere: Dels var de i to omgang hoppet ud af deres personlige komfortzone, og dels fandt de ud af, at de kunne meget mere fysisk, end de umiddelbart havde troet de kunne.

Så der er virkelig noget om det, når jeg kalder alle deltagere for super seje mennesker! Total respekt for at de turde springe ud i det, og kæmpe hårdt for at nå i mål. Nu ved de, at de kan mere end de troede, og den erfaring er selvfølgelig utrolig nyttig næste gang vi prøver på at rykke grænsen lidt. Og gad vide om de så ikke også kan bruge denne erfaring andre steder i livet? Hvis de kan træde ud af komfortzonen under hårdt fysisk pres i en spinningsal, kan de selvfølgelig også gøre det i mange andre sammenhænge :-)

Respekt!

PS: Husker du selv at komme ud af din egen komfortzone fra tid til anden?

Nu også med Facebook fanside :-)

Hvis der var nogen, som havde sagt til mig for lidt over to og et halvt år siden, at jeg i tiden fremover dels ville tabe mig næsten 40 kg, gennemgå en total livsstilsforandring og gennemføre et løb på ikke mindre end 100 km, endda kun et år efter starten på “Chris på Vægten” projektet“, ville jeg havde sagt til vedkommende, at han/hun måtte være fuld af løgn!

Og havde vedkommende også sagt til mig, at jeg også ville ende med at tage en uddannelse som spinninginstruktør og holde foredrag for virksomheder, organisationer, skoler og lignende, ville jeg først tænke, at personen måtte være vanvittig!

Ikke desto mindre er det jo lige præcis, hvad der er sket, og heldigvis for det! Som jeg fortæller under mine foredrag, så føler jeg, at jeg har oplevet mere i de seneste par år, end jeg havde gjort i de forgangne 41 år. Det tilskriver jeg i høj grad, at jeg har lært at springe ud af min komfortzone og ganske enkelt bare kaste mig ud i at prøve nye ting og oplevelser.

Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg nu også oprettet min egen Facebook fanside, som du kan se ved at klikke her. I forbindelse med at jeg er begyndt at afholde flere og flere foredrag, er der en del, der har spurgt mig, om det så ikke ville være passende med en Facebook fanside, hvor jeg kan poste nyheder, fotos, videoer og andre relevante ting. Den opfordring har jeg taget imod, og oprettet en sådan side til formålet. Så hvis du har lyst til at følge med på den front, så husk at klikke på “Synes godt om”-knappen på min fanside :-)

Karriereskift til fitnessbranchen?

Jeg bliver jævnligt spurgt, om jeg nu er ved at skifte karrierevej fra at have været administrerende direktør i it-branchen, til at blive spinninginstruktør eller andet som har med fitnessbranchen at gøre.

Svaret er ganske enkelt, at det er jeg ikke.

For mig er det at tage en uddannelse som spinninginstruktør kun et udtryk for, at jeg gerne vil have et stykke officielt papir på min passion, og fordi jeg som hobby erne vil have et fast hold på aften- eller weekendbasis. For at jeg kan bringe mig i position til det, er det (selvfølgelig) nødvendigt med en officiel uddannelse.

For lidt over to år siden turde jeg ikke engang sidde på bagerste række på en spinninghold, men efter at jeg har været igennem min store livsstilsforandring over de sidste par år, har jeg med Chris MacDonalds hjælp lært at presse mig selv ud af min egen komfortzone på flere plan. I den sammenhæng har det føltes næsten helt naturligt, at jeg også skulle prøve kræfter med rollen som spinninginstruktør, specielt fordi jeg brænder for at give videre og presse folk til at blive bedre og få mere ud af deres spinningtimer.

Med hensyn til min karrieremæsssige fremtid, så er jeg nu konkret i gang med at lede efter nye udfordringer, efter at jeg tilbage i april måned besluttede mig for at sige farvel til verdens bedste job. Efter otte år hos PC-WARE Danmark og næsten seks år som administrerende direktør for denne virksomhed, følte jeg at det var tid for at stoppe op og mærke efter, hvad jeg gerne ville beskæftige mig med fremover.

Efter en periode, hvor jeg har taget den med ro og fået holdt en dejlig lang sommerferie, er jeg nået frem til den konklusion, at jeg stadigvæk gerne vil beskæftige mig med ledelse og motivation af medarbejdere, og gerne i en vækstorienteret virksomhed. Det behøver ikke nødvendigvis at være i it-branchen, og ej heller som administrerende direktør – i hvert fald ikke til at starte med. Faktisk har jeg besluttet mig for at være åben overfor stort set alle former for brancher og udfordringer, så længe jeg kan få lov til at arbejde med noget jeg brænder for – for så ved jeg, at jeg lige pludselig igen har verdens bedste job :-)

Fedt at kunne give videre :-)

Her til aften var jeg atter ude for at holde foredrag om min livsstilsforandring, 100 km løbet, og ikke mindst om det at prøve på at komme ud af sin komfortzone fra tid til anden.

Denne gang var det for en virksomhed i Roskilde, der – som et led i et internt sundhedsprojekt – havde inviteret medarbejderne til at komme og høre om mine erfaringer på dette område.

Det blev til et to timer langt foredrag for en gruppe interesserede og nysgerrige medarbejdere, der tog imod budskaber med et åbent og positivt syn. Det var efter min mening i hvert fald tydelig at mærke på det feedback som jeg fik under og efter foredraget.

Personligt føler jeg, at jeg har fået en gave for livet af Chris MacDonald i form af alt det han lærte mig under “Chris På Vægten” projektet. Af samme grund føler jeg faktisk også en vis forpligtelse til at give videre til andre mennesker i form af min viden og erfaring. Det var derfor bare super dejligt at føle, at jeg havde ramt et eller andet hos de fleste deltagere i aftenens foredrag, og at de selv samme folk således kunne gå hjem med et eller andet som de kan bruge i deres eget liv.

Fedt, fedt, fedt :-)

Gensyn med “Chris på Vægten”: 1 år efter…

I morgen, tirsdag, er det atter tid for gensyn med “Chris På Vægten“, som denne gang handler om, hvordan det går for os testpiloter et år efter at projektet sluttede.

DR har været forbi Stine, Peder, Morten og mig for at snakke lidt med os om, hvorvidt vi har kunne holde vægttabet, hvad der virker i forhold til kost og træning, hvad der har været svært efter at vi blev sluppet fri af Chris’ beskyttende vinger o.s.v.

Jeg ved selvfølgelig godt, hvad jeg selv sagde under mine egne optagelser, og da vi blev filmet sammen, men jeg er nu alligevel spændt på at høre Stine, Peder og Mortens personlige erfaringer, da DR var hjemme hos dem selv :-)

Hvor og hvornår: DR 1 i morgen  kl. 19.30 (genudsendes onsdag og torsdag).

Ud af komfortzonen igen…

Onsdag aften fik jeg atter chancen for at tage et skridt ud af min personlige komfortzone. Chris MacDonald havde nemlig spurgt mig, om jeg havde lyst til at bruge et kvarters tid på at fortælle deltagerne på et af hans store åbne foredrag om, hvad jeg gør for at holde fast i det vægttab, som jeg har opnået under min livsstilsforandring.

Jeg er på ingen måde uvant til at holde foredrag om min livsstilsforandring, men normalvis sker det foran et publikum på 25 til 100 personer. Men det at stå foran næsten 900 mennesker i Falkonér Salen på Frederiksberg, og så endda skulle fungere som en slags opvarmning til en af Danmarks bedste foredragholdere, gjorde at jeg lige måtte skubbe mig selv ud af komfortzonen, og sige til mig, at hvis jeg har kunne gøre det foran 100 mennesker, så kan jeg selvfølgelig også foran næsten 900 :-)

Det skulle nu også vise sig, at der heller ikke var nogen grund til at være bekymret, for det gik super godt, og bagefter jeg fik masser af positive tilkendegivelser på mit indlæg. Og når jeg nu tænker over det, havde jeg endda færre sommerfugle i maven end jeg plejer at have. Jeg tror, det hjalp mig, at jeg havde mærket efter og nået at tænke over det med at springe ud af komfortzonen og bare gøre det.

Og så var det selvfølgelig fedt at kunne dele mine erfaringer og oplevelser med andre mennesker, og måske endda være med til at inspirere nogle til at komme igang med en livsstilsforandring.

Samtidigt var det som sædvanlig både lærerigt og underholdende at lytte til Chris’ foredrag – det bliver jeg aldrig træt af :-)

“Chris på Vægten” halvårsopfølgning

Hvis du har fulgt med “Chris På Vægten“, og har lyst til at se, hvordan det er gået for os deltagere et halvt års tid efter at projektet sluttede, skal du slå over på DR 1 i aften kl. 19.30 og se “Ha’ Det Godt”.

DR var forbi Morten og jeg i november måned for at filme lidt og høre til, om hvordan vi har holdt livsstilsforandringen efter projektet officielt sluttede, hvad der har været svært og hvad der er gået godt. På næste tirsdag kan du se og høre om, hvordan Stine og Peder har klaret.

Hvor og hvornår: DR 1 i aften kl. 19.30 (genudsendes torsdag kl. 8.30).

Tror du dette var muligt med “små skridt”?

I de seneste dag har der været skrevet meget i pressen om Chris MacDonald og hans træningsmetoder i forbindelse med DR’s “By på Skrump” sundhedseksperiment.

Blandt andet har Landsforeningen for Overvægtige udtalt, at Chris og hans hårde træningsmetoder er med til at udstille og ydmyge deltagerne (som jo for øvrigt selv har sagt ja til at deltage og vidste, hvad de gik ind til). Ernæringsekspert Per Brændgaard Mikkelsen tilslutter sig denne kritik og kalder endda Chris’ metoder for militante og noget som man kun bør bruge på elitesoldater (jeg håber da, at de soldater, der vi sender til Afghanistan, bliver trænet endnu hårdere end “By på Skrump” deltagerne).

Jeg synes, at denne kritik generelt set er useriøs og populistisk og jeg synes i særdeleshed, at Per Brændgaaard rammer helt ved siden af og har alt for travlt med at gå efter manden (Chris) frem for bolden. Faktisk virker det for mig som om, at Per Brændgaard har travlt med at slå mønt på “By på Skrump” og den omtale som dette sundhedseksperiment giver til at få fokus på hans eget sundhedskoncept, som er kendt under navnet “Små skridt”.

Nu mener jeg selv, at jeg har noget at have det i, når jeg tillader mig at udtale mig om dette emne. Jeg har selv igennem mange år forsøgt utallige slankekure og “koncepter” og jeg har derfor en vis erfaring med, hvad der virker og ikke virker, når man er voldsomt overvægtig, som jeg selv var for 16 måneder siden. På det tidspunkt var jeg så heldig, at jeg fik mulighed for at deltage i “Chris På Vægten” projektet.

Takket være Chris og hans evne til både at informere, motivere og presse mig til at motionere og gennemføre en livsstilsforandring, hjalp han mig til at tabe små 40 kg i løbet af forholdsvis kort tid. Faktisk smed jeg 30 kilo i løbet af de første tre måneder og yderligere næsten ni kilo mere i løbet af de efterfølgende tre måneder.

Jeg nåede i mål med mit vægttab og fik en ny livsstil og et meget bedre liv gennem masser af træning, en markant omlægning af mine kostvaner, tonsvis af viden og som følge af Chris løbende coaching, støtte og sparring. Jovist, det var rigtig hårdt og Chris lagde i perioder stort pres på mig og de øvrige “Chris På Vægten” deltagere for at nå vores delmål og overordnede mål, men det var lige præcis, hvad vi havde brug for.

Jeg havde i hvert fald ikke opnået et vægttab på næsten 40 kilo, hvis jeg havde anvendt Per Brændgaards “små skridt” sundhedskoncept. Dels ville det have taget forever og dels tror jeg, at jeg ville have givet op undervejs og dels ville jeg være faldet i utallige gange og sætte de små vægttab over styr mange gange.

Personligt tror jeg, at hvis man er ekstremt overvægtigt, skal der også en ekstrem indsats til at gøre noget konkret ved problemet. Jeg tror ikke på et “slow fix” og da slet ikke på Landsforeningen for Overvægtiges forslag om, at man løser problemet ved at gå fra almindelig cola til sukkerfri cola light (jeg ved godt, at det er sat på spidsen, men det er deres egen udtalelse til pressen).

Men når det er sagt, tror jeg også det er vigtigt, at man vælger den træningsform og slankemetodik, der passer til bedst til det enkelte menneskes temperament og ambitioner. Nogen mennesker vil opnå gode resultater som følge af “små skridt” metodikken, hvor andre når i mål som følge af benhård træning og en mere markant ændring i livsstilen.

Jeg vil slutte min indlæg ved at sige, at det er selvfølgelig fair nok, hvis Per Brændgaard ikke synes om Chris’ træningsmetoder, men man kan nu engang ikke løbe fra de konkrete resultater som Chris har været med til at skabe. Like it or not, men mandens træningsmetoder (som for øvrigt dækker over andet end hård træning) virker altså!

Gensyn med 100 km med blod, sved og tårer…

Så er det i aften, at DR viser optagelserne fra mit 100 km løb, som jeg gennemførte tilbage i midten af maj måned.

Jeg er desværre på forretningsrejse i Finland i dag og i morgen, og jeg kan derfor ikke selv se programmet direkte. Jeg må således nøjes med at se det på nettet i aften.

Jeg var selvfølgelig “med” hele vejen under den 101,96 km lange løbetur, men alligevel var der lange perioder af turen, hvor jeg var i så stor smerte og bare havde fokus på at gennemføre, at jeg ikke rigtig kunne fornemme, hvad der sket omkring mig og jeg kan heller ikke huske, hvad jeg sagde til kameraet, da jeg var aller mest presset.

Det bliver sikkert lidt følelsesladet at gense, hvordan jeg gennemførte mit livs ubetinget største udfordring. Ikke desto mindre er jeg rigtig spændt på at se optagelserne og blandt andet høre Chris’ kommentarer undervejs.

Hvis du har lyst til at læse mere om, hvordan mit 100 km løb gik i detaljer og hvad jeg rent faktisk gik igennem, kan jeg anbefale at læse dette indlæg.

Hvor og hvornår: DR 1 i aften kl. 19.30 (genudsendes 17. september kl. 8.30).