Til interesserede teenagere og forældre…

Via mit netværk har jeg fået en opfordring til at slå lidt på tromme for ungdomsprojektet “Camp True North“. Her kan unge mennesker mellem 13 og 17 år få lejlighed til at arbejde med deres personlige udvikling og sociale kompetencer samtidigt med de lære at blive bedre til at sætte sig mål her i livet. Alt dette og mere til sker i løbet af en fem dages ungdomscamp, hvor de unge både får en fantastisk oplevelse og en masse nye venner.

Så hvis du enten selv er teenager i alderen 13-17 år eller er forælder og kunne tænke dig at læse mere om Camp True North, så klik her for at komme til True North’s website. Hvis du skulle være blogger og har lyst til at sprede budskabet om dette spændende ungdomsprojekt, skal du være mere end velkommen til enten at linke til dette indlæg eller genbruge tekst og billeder til din egen blog.

Måske skulle PGA Tour’en tage fat i turneringsudvalget hos Simon’s

Hvis du følger lidt med på den amerikanske PGA Tour, har du måske hørt om indførelsen af en ny cut-regel, der har til formål at forhindre feltet i at blive for stort til finalerunderne. Den nye regel har imidlertid skabt vrede blandt en række spillere, der synes reglen er uretfærdig. Kort fortalt indebærer cut-reglerne, at det kun er de 70 bedste spillere og dem, der ligger lige med nummer 70, der går videre efter de indledende runder.

Den nye regel betyder dog, at der højest kan gå 78 spillere videre til finalerunderne. Hvis der er flere end 78 spillere, flyttes cutgrænsen ned med ét slag, hvorefter der sorteres fra. Eksempelvis klarede 85 spillere det “normale” cut i denne uges PGA turnering, men den nye regel gør, at der bliver skåret yderligere 19 spillere fra således, at kun 66 spillere går videre.

Man kan altid diskutere om den nye regel er for hård, men hvis det er fordi PGA Tour’en har svært ved at håndtere så mange spillere i et finalefelt, vil jeg meget gerne hjælpe med at skabe kontakt til de dygtige mennesker i turneringsudvalget hos Simon’s Golf Club. Vores turneringsudvalg har nemlig ikke noget problem med at håndtere en turnering med op til 120 deltagere i finalerunden :o)

Skal bidrag være skattefri før vi gider støtte en god sag?

Jeg har netop læst en artikel på Politikens website om, at bidrag til den stort markedsførte Danmarks Indsamling (eller for den sags skyld andre fomer for indsamlinger) ikke er skattefri, hvis man sender det sms eller telefonopkald. Det er nemlig ikke muligt at registrere CPR-nummer i forbindelse med denne type bidrag, hvilket er et krav fra skattemyndighedernes side. Endvidere skal beløbet være på over 500 kroner for at man kan trække det fra på selvangivelsen.

I den sammenhæng kan jeg ikke lade være med at spørge om, hvorfor bidrag til velgørenhed skal være skattefri? Er det fordi vi ikke gider støtte en god sag med mindre vi kan trække det fra i skat? Er det fordi staten håber, at befolkningen spytter lidt mere i indsamlingsbøssen, hvis man får en “skatterabat” på bidraget således staten kan holde igen på ulandsstøtten?

Personligt mener jeg, at denne fradragsret burde fjernes helt og aldeles. Jeg kan nemlig ikke se, hvorfor at man skal have en skatterabat bare fordi man støtter en god sag. I min verden skal man give et økonomisk bidrag til en given sag, fordi man med egne penge ønsker at give en hjælpende hånd og det behøver man altså ikke statens hjælp til, efter min mening. Og rent faktisk tror jeg ikke folk ville give mindre i bidrag, hvis fradragsretten faldt bort. Tænk også på al den administration, der skal til hos både velgørenhedsorganisationer og skattemyndighederne for at holde styr på, hvem der skal have skattefradrag for deres bidrag. Hvis man fjernede denne fradragsret, kunne regeringen til gengæld hæve Danmarks generelle ulandsstøtte.

Et slag mod fagbevægelsens troværdighed

Jeg har netop læst et par artikler fra tidligere på måneden om den tidligere LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger og hendes krav om at få op imod seks millioner kroner i pension. I forvejen havde hun fået tildelt et års løn på 732.000 kroner for at tage en uddannelse. Alt dette sker desuagtet det var Tina Aurvig-Huggenberger selv, der opsagde sin stilling og forlod LO efter hun tabte formandsvalget til Harald Børsting i slutningen af oktober måned sidste år. Altså blev Aurvig-Huggenberger hverken fyret eller presset ud – tværtimod havde hun forud for selve afstemningen selv meldt ud, at hun ville forlade LO, hvis hun tabte.

Jeg må indrømme, at jeg på det moralske plan ikke forstår, hvordan Tine Aurvig-Huggenberger kan få sig selv til at stille sådanne krav mod sin nu tidligere arbejdsgiver, når hun selv har valgt at opsige sin stilling og forlade LO. Selvfølgelig skal Aurvig-Huggenberger have løn i den aftalte opsigelsesperiode og naturligvis også den pension, som hun har optjent medens hun har været ansat. Men udover disse rimelige krav, mener jeg det er at gøre hån mod de menige fagforeningsmedlemmer, hvis en afgående næstformand bliver forgyldt, efter selv at have opsagt sit job i skuffelse over at have tabt valget.

Når det er sagt, er jeg også af den holdning, at hvis de indgåede aftaler rent juridisk gør, at Tine Aurvig-Huggenberger er berettiget til alle disse millioner kroner, så skal hun selvfølgelig have dem. At sager som denne så er med til at sætte pres på fagbevægelsens samlede troværdighed, er et helt andet problem. Personligt tror jeg det får den moderne lønmodtager til at lægge yderligere afstand til fagbevægelsen, der i forvejen har svært ved at retfærdiggøre sin eksistens og mister medlemmer til den helt store guldmedalje i disse år. Måske er Aurvig-Huggenberger-sagen det der skal til, for at fagbevægelsen erkender, at hvis dens troværdighed skal reddes, må også LO-toppen gå foran med et godt eksempel således man gør en aktiv indsats for at slippe af med det pamperspøgelse, der altid har forfulgt fagbevægelsen.

Barselsorlov: Lad dog folk selv bestemme!

I dag har Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fremsat et forslag om, at tre måneder ud af forældrenes i alt 12 måneders barselsorlov skal øremærkes til faderen. Det “hellige” formål skulle være, at få flere fædre til at tage barsel i længere tid og dermed bidrage til mere ligestilling.

Jeg må indrømme jeg simpelthen ikke forstår, hvorfor politikerne skal blande sig i forældrenes fordeling af barselsorloven. Hvorfor er det lige man vil tage et så drastisk skridt som til at lovgive på området? Hvorfor er det lige politikerne skal blande sig i noget som forældre sagtens selv kan finde ud af? Vi siger ofte, at det er en fri verden vi lever i, hvorfor jeg mener man skal lade forældrene suverænt selv bestemme, hvad det er de ønsker i forhold til fordelingen af barselsorlov.

I det hele taget synes jeg det er et stort problem, at politikerne oftere og oftere forsøger at lovgive sig ud af problemstillinger, som befolkningen godt selv kan finde ud af at regulere. Imidlertid føles det efterhånden som om liberalisme er blevet et fyord, men det er virkelig et samfundsmæssig begreb som vi sagtens kunne få meget mere fokus på. Men i takt med den stærkt øgede lovgivning på stort set et hvilket som helst område (i 2006 kom der ikke mindre end 1.854 nye love og regler), er individets frihedsrettigheder blevet mindre og mindre.

Er det virkelig, hvad vi ønsker i et moderne og frit demokrati?

17 utrolig flotte vidvinkel fotos

Hvis du er bidt af et gal digital spejlrefleks kamera og måske derfor også interesserer dig for vidvinkel fotografering, bør du smutte forbi Digital Photography School‘s website. Der finder du nemlig en samling af 17 utrolig flotte vidvinkel fotos. Klik her for at se disse fotos.

Det viste billede er taget af Pete Carr. Klik her for at se flere af hans flotte fotos på Flickr.

Spændende foredrag med Morten Albæk

Jeg er netop kommet hjem fra arbejde, hvor vi her til aften afholdt et meget spændende arrangement med den markante og skarpe samfundsdebattør og filosof Morten Albæk.

Vi havde inviteret medarbejdere med partner samt en række kunder og leverandører til at komme og høre Morten fortælle om hans betragtninger om “Generation Fucked-Up”. Det blev til lidt over halvanden times foredrag og debat om Morten Albæks egen generation som han betegnede som “fucked-up”, egocentrisk, ansvarsløs og uden ambition om at involvere sig i samfundsdebatten.

Jeg har engang før oplevet Morten Albæk og jeg synes han er befriende direkte og ligefrem i tilgangen til de emner han kommenterer og diskuterer. Det er ikke altid jeg er lige enig med Morten i hans betragtninger, men han formår alligevel altid at give mig en frisk og nyt perspektiv på mindst ét emne i forbindelse med hans foredrag. Jeg kan derfor klart anbefale Morten til virksomheder eller foreninger, der gerne vil have en foredragsholder med en markant mening om livet omkring os.

X Factor dommerkritik: Snup en tudekiks!

I den sidste uges tid har der været skrevet og talt en del om, hvorvidt den ene dommer i DR’s X Factor underholdningsshow, Thomas Blachman, er for grov i sine bedømmelser og kommentarer overfor deltagerne. Der har blandt andet været kritik fra flere mobbekonsulenter, der mener Thomas Blachmans hårde kommentarer kan være med til at inspirere børn og unge til mobning.

Personligt tror jeg altså ikke X Factor dommernes kommentarer er med til at inspirere til mere mobning end der i forvejen findes blandt børn. Og skulle der være forældre, der er bekymret for om programmet har en negativ indflydelse på deres børn, så mener jeg, at man som forælder enten må tage ansvar for at snakke med sine børn om det eller ganske enkelt lade være med at lade børnene se X Factor.

Hvad angår kritikken om Thomas Blachman er for grov i hans kommentarer, er jeg af den holdning, at hvis man stiller op til den slags underholdningsshow og “risikere” at videre i en benhård showbusiness verden, så hjælper det ikke noget, hvis man ikke kan tåle kritik. Jeg er erkender der er et stort element af underholdningsmæssig værdi i at have et dommerpanel bestående af “The Good, The Bad and The Ugly” (du må selv afgøre, hvem der er hvem), men der er altså nu engang en del af showet.

Så til X Factor kritikerne vil jeg sige: Snup en tudekiks og skift kanal, hvis du ikke synes om Thomas Blachmans kommentarer – der er masser af andre tv-kanaler at vælge imellem!

Stop The Bullets. Kill The Gun

På Junioramas blog faldt jeg over nedenstående YouTube videoklip, som har et meget klart og tydeligt budskab. Klik på play-knappen og døm selv.

No surprise at iPhone ikke sælger i Europa

Jeg læste forleden, at salget af Apples meget hypede iPhone skuffer fælt i Storbritannien. Ikke engang julehandlen kunne sætte gang i salget af iPhone, der er prissat til 269 pund plus minimum 35 pund om måneden i 18 måneder i abonnement og forbrug (altså vil en iPhone koste minimum ca. 9.000 kroner i Storbritannien). Hvor der er blevet solgt op imod fire millioner iPhones i USA og der fortsat er stor efterspørgsel efter produktet, har Apple oplevet noget der minder om det modsatte i de få europæiske lande, hvor iPhone er blevet lanceret.

Egentlig er jeg ikke så overrasket over iPhone ikke er en succes i Europa. Det virker nemlig som om Apple ikke forstår de afsætningsmæssige forudsætninger, der ligger til grund for det store europæiske mobilmarked. Her sælges en stor del af mobiltelefonerne med tilskud fra mange forskellige operatører og forhandlere i modsætning til Apples afsætningsmodel, hvor man kun vælger ét mobiltelefonselskab per land. Desuden hjælper det heller ikke på den “naturlige” prissætning af iPhone, at Apple kræver at få andel i mobiltelefonselskabernes indtægter på taletid og datatrafik. Tværtimod gør det iPhone forholdsmæssig dyrere end tilsvarende smartphones fra andre producenter. Sidst, men ikke mindst, er det selvsagt også et problem, at Apple har valgt at lancere en 2G-mobiltelefon i et forholdsvis teknologimodent marked som det europæiske.

Jeg tror derfor Apple skal overveje at ændre afsætningsmodellen i Europa og erkende, at “one size fits all” ikke dur i et europæiske marked, der er kendetegnet ved at have mange forskellige operatører, et utal billige og forbrugervenlige abonnementsformer samt en massiv konkurrence på mobiltelefoner med tilskud. Vælger Apple til gengæld at tilpasse sig til de generelle vilkår i det europæiske marked for mobiltelefoner, tror jeg til gengæld godt de kan få succes med iPhone, om end jeg ikke tror på samme vilde salgstal som vi har set i USA.