Velkommen til Leif Carlsens blog
I forlængelse af mine tidligere indlæg på min firmablog om virkningen af henholdsvis for lidt og tilpas med søvn, har jeg skrevet et nyt indlæg med følgende spørgsmål og selvfølgelig også tilhørende forklaring: Hvad er vigtigst: Søvn eller mad?
Klik her for at læse blogindlægget.
Hvis du har fulgt med “Chris På Vægten“, og har lyst til at se, hvordan det er gået for os deltagere et halvt års tid efter at projektet sluttede, skal du slå over på DR 1 i aften kl. 19.30 og se “Ha’ Det Godt”.
DR var forbi Morten og jeg i november måned for at filme lidt og høre til, om hvordan vi har holdt livsstilsforandringen efter projektet officielt sluttede, hvad der har været svært og hvad der er gået godt. På næste tirsdag kan du se og høre om, hvordan Stine og Peder har klaret.
Hvor og hvornår: DR 1 i aften kl. 19.30 (genudsendes torsdag kl. 8.30).
Jeg har netop postet et indlæg på firmaets corporate blog, om at alle mine medarbejdere skal gennemføre et maratonløb, inden udgangen af 2009, således, at vi som virksomhed er bedst mulig rustet til at komme igennem den igangværende finanskrise.
Klik her for at læse mere om dette spændende sundhedstiltag.
Her til aften blev Stine og jeg interviewet i Aftenshowet på DR 1. Vi var blevet spurgt, om vi ikke havde lyst til at komme og fortælle om vores erfaringer og resultater i forbindelse med den livsstilsændring, vi har været igennem i løbet af de sidste otte måneder under Chris På Vægten projektet.
Ud over, det var meget sjovt at prøve, at blive interviewet på live tv, var det i det hele taget bare en god og positiv oplevelse. Sisse Fiskers behagelige måde at interviewe på, gjorde bare at vi med det samme følte os trygge og dermed hurtigt kunne skrue ned for nervøsitet og scenefrygt :o) Jeg håber i hvert fald, at Stine og jeg fik viderebragt budskabet om, at det faktisk er muligt at blive normalvægtig og få et meget bedre liv ved at omlægge sin livsstil.
Da vi var færdige med interviewet og gik ud af studiet for at gå over i sminkerummet og hente vores overtøj, fik jeg endnu en sjov oplevelse. En autografjæger, der åbenbart er nærmest fast inventar udenfor Aftensshowets studie, kom pludselig hen til mig og spurgte “Øh, undskyld, er du ham fra Livvagterne?”. Nuvel, det var da ganske flatterende at høre, at han troede jeg var kendt skuespiller, men nu har jeg selv har set alle afsnit af Livvagterne, og jeg kan ikke lige se, hvem af de mandlige skuespillere jeg skulle ligne :-)
Anyway, jeg var selvfølgelig ærlig og sagde til autografjægeren, at han tog fejl og måtte forveksle mig med en anden. Stine sagde dog til mig umiddelbart bagefter, at jeg da bare skulle have spillet med og givet ham min autograf :-)
Så kan vi ikke længere løbe fra det. Vi nærmer os med hastige skridt det tidspunkt, hvor der kommer til at stå 2009 på kalenderen.
I den sammenhæng vil jeg gerne ønske familie, venner, bekendte, kolleger og medarbejdere og alle jer andre ude i blogland et rigtig godt og lykkebringende nytår. Jeg håber, det kommende år vil bringe jer masser af lykke, succes og gode oplevelser.
Som sædvanlig er nytåret det tidspunkt på året, hvor jeg ikke kan lade være med at reflektere over året, der er gået.
I den sammenhæng er det nok ikke så overraskende, at den mest markante begivenhed for mig, har været forløbet med Chris MacDonald og “Chris På Vægten” projektet. Det har ganske enkelt været en helt unik rejse mod et markant bedre og sundere livsstil med utrolig mange positive effekter og sidegevinster.
Efter at have trænet i noget der minder om gennemsnitlig et par timer hver dag igennem de sidste syv måneder, er jeg nu oppe på et samlet vægttab på 41 kg siden 1. januar 2008 og 37 kg siden projektet startede den 10. maj 2008. Det har ganske vist krævet en enorm indsats og mange ofre, men det har tydeligvis også båret frugt nu.
2009 kommer i høj grad til at dreje sig om at vedligeholde livsstilsændringen og holde fast i de gode og sunde vaner. Med det ønsker jeg også at vise omverdenen, at det faktisk er muligt at gennemføre en markant livsstilsændring i løbet af forholdsvis kort tid og at man efterfølgende kan holde fast i den.
Endnu engang godt nytår til jer alle.
Leif
I dag skulle vise sig at blive en helt speciel dag. Det blev nemlig dagen, hvor jeg nåede det overordnede mål for i forbindelse med “Chris På Vægten” projektet.
For en gangs skyld valgte jeg at lade være med at stå op på vægten fra morgenstunden. Jeg ønskede ganske enkelt, at vente med at få at vide, hvor meget jeg vejede, indtil vores kontrolvejning umiddelbart før dagens to spinningtimer med Chris.
Jeg havde spurgt Chris, om han ville være tilstede under vejningen, hvad han gerne ville. Jeg føler virkelig, at jeg skylder ham utrolig meget for den livsstilsforandring, som jeg har været igennem i løbet af det sidste halve års tid og jeg ville derfor gerne, at han var tilstede, hvis det var i dag, at jeg nåede målet.
Og det skulle vise sig, at jeg nåede målet og endda lidt til. Efter seks måneder og 21 dage viste vægten, at jeg nu vejer 84,4 kg og at jeg dermed har opnået et samlet vægttab på 36,6 kg (siden 1. januar 2008 er det endda 40,6 kg jeg har “smidt”). Det blev et meget emotionelt øjeblik for mig, da displayet på vægten viste “84,4” efter adskillige sekunders tøven som følge af mine ben ganske enkelt rystede. Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne lade være med at holde tårerne tilbage, for det betød rigtig meget for mig at nå i mål efter at have kæmpet så hårdt og ydet en så stor indsats.
Jeg vil gerne takke Chris og vores hjælpetræner Mette for deres vedholdende støtte, sparring og coaching. Uden deres assistance ville jeg utvivlsomt aldrig være nået i mål. Jeg ved godt, at jeg har gjort det meste af arbejdet selv, men uden deres opbakning, råd, vejledning og til tider også skideballer, havde jeg aldrig nået til, hvor jeg er i dag og på så forholdsvis kort tid.
Jeg vil også gerne takke resten af det oprindelige “Chris På Vægten” hold, det vil sige Cecilie, Henriette, Morten, Ole, Pernille, Søren og specielt Peder og Stine, som er i den grad bare har mødt trofast op til stort set alle fællestræninger. Jeg vil også gerne give Stine et par ekstra ord med på vejen, da hun har betydet ekstra meget for mig og er gået hen og blevet en af mine allerbedste venner. Tusind tak, Stine: I lighed med Chris og Mette, har jeg svært ved at sætte ord på den betydning som du har haft for min udvikling i forbindelse med projektet. Du har virkelig hjulpet mig igennem specielt de svære perioder af hele min livsstilsforandring. Tusind, tusind, tusind, søde Stine :o)
Efter at have forbrændt langt over 275.000 kalorier, hvad der svarer til over 110 marathonløb og have brugt næsten 400 timer på træning i løbet af mere end 225 træningspas, gælder det nu om at komme ind i god vedligeholdelsesrytme. Det er faktisk nu, at det for alvor bliver svært. For selv om jeg er nået i mål, drejer det sig nu om at få livsstilsforandringen forankret i vaner, som jeg forhåbentlig kan holde resten af livet.
Så rejsen er på ingen måde slut. Tværtimod er den først begyndt for alvor nu og jeg glæder mig til at vise omverdenen, at det er muligt at blive normalvægtig og få et meget bedre liv. Der er ingen tvivl om, at det kræver en stor indsats til at starte med, men min pointe vil altid være, at hvis man vil, er det muligt og at det er besværet og indsatsen værd – ganske som med alt muligt andet her i livet!
Endnu engang tak til Chris, Mette, Peder og Stine og alle de andre, der har støttet mig undervejs: I er bare de bedste!
PS: Hvis du ikke fik set indlægget om “Før og efter”, så klik her for at se forskellen :o)
I forbindelse med tv-optagelserne i dag, havde Chris selvfølgelig planlagt en solid omgang fællestræning. Vi var på forhånd delt op i to hold forstået på den måde, at Peder og jeg var med vores nye “elever” på et søvnlaboratorium i København med det formål, at undersøge om der er noget om myten om, at overvægtige ofte ikke sover særlig godt. Det andet hold bestående af Cecilie, Stine og Morten skulle “bare” møde op i fitness dk’s lokaler på Nygaardsvej på Østerbro og begynde at konditions- og styrketræne.
Det skulle hurtigt vise sig, at Peders og mit hold vist var det “heldige hold”. Det skulle forstås på den måde, at vores nye elever, Heidi og Thomas, som Peder og jeg skal være coach for i det videre forløb, skulle starte med at konditionstræne samme med os på crosstrainere. Imedens skulle Cecilie, Stine og Morten gå i gang med dagens udfordring, som stod på ikke mindre end 1.000 armbøjninger. Og nej, du læser ikke forkert: 1.000 armbøjninger! Selvfølgelig var det ikke i træk, men i intervaller af fem eller 10 armbøjninger af gangen, men det gjorde ikke denne udfordring mindre svær at gennemføre.
Peder og jeg slap dog ikke helt for at deltage i udfordringen. Faktisk nåede vi at få deltage med cirka 270 armbøjninger, hvilket efter min mening var mere end rigeligt. I hvert fald kan jeg sagtens mærke det i arme og bryst i dag :o) Imidlertid bøjer jeg mig i støvet med største respekt for Cecilie, Morten og sidst, men ikke mindst for Stine, der tog de 1.000 armbøjninger i stiv arm – nærmest i bogstaveligste forstand :o) Jeg synes bare, at de alle tre er for seje!
For mit eget vedkommende blev det til en solid træningsdag med 100 minutters spinning, fire timer og 10 minutters fællestræning og en lille løbetur på 70 minutter om aftenen derhjemme, medens vaskemaskinen alligevel snurrede. I alt fik jeg forbrændt lidt over 5.400 kcal :o)
Dermed tror jeg også, at jeg har en rimelig chance for at nå i mål i morgen. Det kunne bare være så vildt, hvis jeg gjorde det :o)
I weekenden står den atter på tv-optagelser i forbindelse med “Chris På Vægten” projektet. I den sammenhæng har vi torsdag og fredag været igennem de efterhånden sædvanlige tests, det vil sige BodyAge, hvilestofskifte, DEXA scanning og to gange maxtest.
Jeg har nu været igennem alle tests og det er efter min mening gået rigtig godt. Jeg er i hvert fald kæmpe stolt over at kunne fortælle, at min BodyAge nu er nede på 34 år (min fysiske alder er 41 år for dem, der ikke lige ved det). Specielt når man tænker på, at min BodyAge var 53 år for cirka et halvt år siden.
Og jeg er næsten endnu mere stolt over mig kondital, som under torsdagens test var på 60,1. Den anden test viste et lidt mindre tal, hvilket jeg tilskriver, at jeg dels skulle faste op til DEXA scanningen og dels var godt brugt efter første maxtest. Alt i alt endte jeg med et gennemsnitlig kondital på 58, hvilket stadigvæk er superflot. Faktisk er tallet ekstremt højt for en 41-årig og jeg kan ikke lade være med at smile over, at jævnfør diverse tabeller ligger min bedste maxtest i den lave ende for “verdensklasseatleter” :o)
DEXA scanningen, som vi i projektet primært bruger til at måle fedtprocent og muskelmasse, viste også en positiv udvikling. Min fedtprocent er nu nede på 15,3 procent, hvilket er en klar forbedring fra 20,6 procent sidste gang jeg blev scannet.
Så alt i alt har jeg intet at klage over :o) Tværtimod er jeg kæmpe stolt over den positive udvikling og vi mangler nu bare, at jeg når i mål med det samlede vægttab. Det går jeg for øvrigt efter at gøre på søndag, hvor vi atter skal kontrolvejes i forbindelse med projektet. Jeg krydser naturligvis fingre for, at det sker :o)
I dag var jeg blevet inviteret til at give et foredrag om, hvad man som virksomhed kan tillade sig i forhold til sundhedstiltag overfor medarbejderne. Det skete i forbindelse med en sundhedskonference som Falck Healthcare afholdte overfor cirka 180 HR-ansvarlige fra alle mulige danske virksomheder. Det gik rigtig godt med præsentationen og jeg fik masser af god feedback fra deltagerne – dejligt :o)
I forbindelse med udarbejdelsen af min præsentation, havde jeg fundet et par fotos frem til et par slides om min egen tilgang til sundhed efter at jeg gik i gang med Chris MacDonald projektet tilbage i starten af maj måned i år.
Efter som jeg har skrevet en del indlæg om min deltagelse i dette projekt, tænkte jeg, at jeg også hellere måtte offentliggøre disse “før og efter” fotos for min trofaste bloglæsere. Jeg må indrømme, at jeg ganske enkelt ikke så mig selv på den måde tilbage i starten af maj måned, men et foto lyver som bekendt ikke. Der skal dog ikke herske tvivl om, at jeg synes bedst om fotoet til højre :o)
I går så jeg den amerikanske dokumentarfilm “Super Size Me“, der omhandler, hvad der sker med kroppen, hvis man ikke lever af andet end McDonalds fastfood i 30 dage i træk.
Ud over, det var lidt pudsigt at se en film om effekten af kun at leve af fastfood, medens jeg samtidig stod og forbrændte masser af kalorier på et løbebånd i fitness centret, så var resultatet af denne 30 dages “kur” et eller andet sted forudsigelig.
Ikke desto mindre var det alligevel lidt chokerende at opleve, hvilke negative effekter en så ensidig kost havde på dokumentarfilmens hovedperson, Morgen Spurlock. En ting var, at han tog ikke mindre end 11 kilo på i løbet af de 30 dage, hvilket i sig selv var helt overdrevent. Men at han var tæt på at pådrage sig permanent leverskade samtidigt med, at blandt andet kolesteroltal og blodtryk var ved at ryge igennem loftet, var nærmest grotesk at følge.
Nu tror jeg, at enhver form for overdreven ensidig og usund kost vil have en negativ indvirkning på kroppen. Hvis jeg eksempelvis ikke spiste andet end leverpostejmadder 30 dage i træk, tror jeg nu også, min krop ville reagerer meget negativt på en så ensidig kost. Men derfor viser “eksperimentet” jo alligevel, at man skal tænke over, hvad man fylder i sin krop og at fastfood kun bør nydes engang imellem.
I forvejen har jeg med min egen livsstilsændring fået et anderledes syn på begrebet fastfood, som for størstedelens vedkommende nærmere bør betegnes som junkfood bestående af billige og meget dårlige råvarer. Det ændrer dog ikke på, at også jeg selvfølgelig kommer til at spise fastfood fra tid til anden fremover, men efter at have set filmen, tror jeg der bliver noget længere imellem.
I hvert fald var det meget tankevækkende at se “Super Size Me”.
Leif Carlsen 
Seneste kommentarer