Som at være en del af Par Nummer 7

Som bekendt fik Par Nummer 7 alias Alex Rasmussen og Michael Mørkøv kørt sejren hjem i det københavnske seksdagesløb i går aftes. Det var ganske vist lige før det var ved at gå galt, men en super solid indsats udgjorde forskellen på vindere og tabere, og Par Nummer 7 endte således øverst på sejrspodiet.

Anyway, det var nu slet ikke fordi jeg ville skrive en masse om seksdagesløb, men mere fordi jeg i et stykke tid har ville tage mig sammen til at få skrevet om min egen erfaring med at prøve banecykling.

I starten af december var jeg så heldig at blive inviteret til at køre på Ballerup Super Arena. Det var ikke fordi, jeg har haft banecykling stående på en ønskeliste over ting som jeg gerne vil prøve, faktisk slet ikke endda. Men da jeg blev spurgt af en bekendt, om jeg kunne tænke mig at prøve det, overvejede jeg det nu ikke i mange sekunder før jeg sagde ja, da jeg tænkte at det kunne da være meget sjovt at prøve.

Jeg troppede derfor op i Ballerup en kold decembermorgen, og havde udover træningstøj også medbragt et åbent sind og et par portioner adrenalin – det var trods alt lidt spændende at skulle prøve noget helt nyt.

Efter en generel introduktion til banecykling og ikke mindst “what to do and not to do”, var det tid for at komme ud på selve banen og komme op på en cykel, der for øvrigt til min store overraskelse ikke har nogen former for gear. For en fyr, der nærmest kun har kørt på cykler med ufattelig mange gear, var det lidt af en overraskelse, og jeg tænkte med det samme, at så skal man godt nok holde gang i benene for at komme op i fart. Anyway, det går jo nok alligevel, tænkte jeg.

Da jeg stod ved indercirklen af banen og kigger op på hældningen i specielt de to sving, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at jeg skulle i hvert fald ikke prøve på at komme helt derop, for jeg var sikker på, at jeg ville blive opslugt af tyngdekraften og falde til jorden med et brag. Det skulle dog heldigvis vise sig, at det kom ikke til at holde stik :-)

Det er nok ikke så overraskende, når jeg fortæller, at det er lettest at køre i den inderste del af banen, hvor hældningen er ganske begrænset. I starten af runderne holdt jeg mig da derfor også til denne del af banen, alt imedens jeg fik opbygget lidt selvtillid og mod. Og stille og roligt begyndte jeg at få fornemmelsen for hvad banecykling går ud på, og jeg kunne således også begynde at prøve at komme lidt højere op på banen.

Man skal generelt set holde en god hastighed, og det siger næsten også sig selv, at jo højere man vil op på banen (hvor man jo nærmest ligger ned), desto mere fart skal der være på cyklen for at undgå at blive trukket ned mod jorden. Samtidigt skulle jeg også være opmærksom på, at jeg ikke fik rykket for vildt rundt på styret under kørslen. Der skal faktisk meget lidt til for at cyklen drejer til en den eller anden side, så det gjaldt jo om at slappe af og ikke lave alt for mange vilde bevægelser – altså lige bortset fra i benene :-)

Lidt efter lidt begyndte det hele at gå op i en højere enhed. Min selvtillid steg, samtidigt med at jeg for alvor begyndte at få en fornemmelse for, hvad der skete, når man gjorde det ene eller det andet. Så jeg fik mod på at komme længere og længere op på banen, og pludselig var jeg faktisk helt op på øverste del af svinget og “hænge”. Det var stadig lidt grænseoverskridende, fordi at jeg ikke følte at jeg var helt i kontrol, men efter nogle nogle runder begyndte det faktisk at ligne noget. Ja, faktisk var det lige før, at jeg følte som at jeg var en del af Par Nummer 7 :-)

Vi fik også lejlighed til at prøve at cykle lidt holdkørsel, og hold da fast, hvor skal man altså holde tempo for at kunne følge med, blandt andet som følge af, du som nævnt tidligere kun kan regulere hastigheden ved at dreje hurtigere rundt på pedalerne. Gennem denne oplevelse på egen krop, fik jeg pludselig en stor respekt for de professionelle banecykelryttere, og den meget høje hastighed og intensitet som de kan køre rundt med i time efter time.

Så alt i alt en ganske sjov og underholdende oplevelse, og så var det jo også ganske god konditionstræning som følge af det pænt høje tempo man hele tiden skal holde. Når det er sagt er banecykling dog ikke en sportsgren som jeg kunne falde for. Det bliver efter min mening meget hurtigt bliver kedeligt og monotont bare at køre i ring på en aflang bane, også selvom man kan lave variation med hold- og tidskørsel m.m. Ikke desto mindre banecykling nu allivel sagtens anbefales at prøve, for det var sjovt og lidt grænseoverskridende at skulle prøve at “hænge” i svingene :-)

For et år siden…

For et år siden skrev jeg et indlæg om, de deltagende danskere desværre ikke klarede cuttet i forbindelse med 2008-udgaven af “The Masters“.

Sidste år var det Søren Hansen og Anders Hansen, der ikke klarede sig igennem til finalerunderne. I år var det desværre atter Søren Hansen, der må tage hjem før weekendens finalerunder og han får følgeskab af Søren Kjeldsen, der var den anden dansker, der havde kvalificeret sig til dette års udgave af “The Masters”.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at der ikke er nogen danskere, der går videre i denne prestigefyldte turnering, men sådan er det nu engang bare, når dagsformen ikke er bedre end som så og man spiller op imod så mange andre af verdens bedste golfspillere.

Der er vel ikke så meget andet at sige end “kom igen” til Søren Hansen og Søren Kjeldsen.

Jeg er helt enig…

Som Teetime.dk skriver i en artikel, så virker det unægtelig pudsigt, at Danmarks næststørste idrætsgren i form af golfsporten, slet ikke blev nævnt i forbindelse med det stort opsatte “Sport 2008” show på DR 1. Jeg er i hvert fald enig i Teetime.dk’s betragtning.

Vi havde trods alt en dansk deltager i Ryder Cup 2008, som er en af verdens største sportsbegivenheder. Og så var det vel også værd at nævne, at Søren Kjeldsen faktisk vandt 2008-udgaven af Volvo Masters, der er Europa Tour’en flagskibsturnering.

Men trods over 150.000 aktive medlemmer i Dansk Golf Union, kunne landets næststørste idrætsgren altså ikke tilkæmpe sig lidt opmærksomhed fra DR’s side. Det er trist, for hvis der var sted, hvor det havde været fortjent at fejre flotte danske golfresultater sidste år, så var det da i forbindelse med “Sport 2008”.

PS: Fik jeg sagt, at jeg er vild med golf?

Hvor er det vildt!

Jeg har netop set Søren Kjeldsen hole sit put for sejren i dette års udgave af Volvo Masters. Hvor er det bare vildt med en dansk sejr i lige netop European Tour’s flagskibsturnering! Sejren kommer til at få stor betydning for Søren, som dermed rykker ind i top-50 på verdensranglisten og nu kan se frem til at spille i de prestigefyldte Major-turneringer i 2009.

Jeg har personligt haft fornøjelsen af, at spille indtil flere gange med Søren i forbindelse med min virksomheds deltagelse i golfarrangementer, hvor de danske golfproer deltager. I den sammenhæng har jeg lært Søren at kende som en sympatisk og helt-nede-på-jorden-fyr med en dejlig humor og en frisk tilgang til livet. Det gør bare, at jeg synes, det er endnu mere fedt, at lige netop han vinder den fineste golfturnering på European Tour :o)

Faktisk skulle jeg selv have været i Spanien fra fredag til tirsdag for dels at spille et par runder golf og dels for at overvære søndagens finalerunde af Volvo Masters. Men desværre blev turen aflyst med meget kort varsel som følge af flyselskabet Sterlings konkurs :o( Ganske vist var vejret alligevel ikke noget at råbe hurra for som følge af massive regnbyger i området i løbet af de seneste par dage. Men jeg tror nu, vi havde kunne leve med regnen, hvis vi havde været der og overværet Søren vinde den største sejr indtil nu :o)

Mange gange tillykke til Søren med den flotte sejr – hvor er det bare for vildt :o)

Hvorfor siger han ikke bare undskyld?

I sagen om den nu tidligere kulturminister og nuværende justitsminister Brian Mikkelsens løfte om skattefrihed til de danske OL-vindere, så forstår jeg ganske enkelt ikke, hvorfor han ikke bare beklager sin udtalelse.

Udtalelsen om skattefrihed i forbindelse med OL-vindernes hjemkomst fra Beijing, bar efter min mening præg af kådhed over de danske medaljer. Selvfølgelig var det dumt, at udtale sig om sådan et emne, uden at være sikker på, at det kunne lade sig gøre.

Men lige netop derfor forstår jeg ikke, hvorfor han ikke bare beklager udtalelsen overfor offentligheden og fortæller, at han ganske enkelt havde gjort regning uden vært.

Øv…

Det blev desværre Europa, der trak det korteste strå under finaledagen af den 37. Ryder Cup turnering, der blev spillet på Valhalla Golf Club i USA.

Efter at finaledagens singler var blevet spillet, blandt andet med dansk deltagelse af Søren Hansen, var det en kendsgerning at USA havde tilkæmpet sig 16½ points mod Europas 11½ points. Sejren var derfor i hus for amerikanerne og endda med en ganske stor margen. Sejren betyder også, at amerikanerne nu kan tage det prestigefyldte Ryder Cup trofæ med hjem til USA for første gang siden 1999.

Ganske vist er der ingen tvivl om, at amerikanerne spillede bedre end europæerne og derfor også fortjente at vinde. Men derfor er det altså noget øv alligevel :o(

Anyway, Europa må bare op på hesten igen og vinde trofæet tilbage om to år igen!

Det bliver spændende…

Så er det atter tid for en af verdens største sportsbegivenheder: I dag starter den 37. udgave af The Ryder Cup, som denne gang spilles i USA på Valhalla Golf Club i Louisville, Kentucky. Her kommer Europa og USA til at kæmpe om æren og det prestigefyldte Ryder Cup trofæ.

Efter Europa har vundet de seneste tre Ryder Cup turneringer, skulle man umiddelbart mene, at det europæiske hold igen burde være favoritter til at vinde. Imidlertid tror jeg ikke, at man skal tage noget for givet i år. Først og fremmest har amerikanerne fået bedre styr på holdånden, som altid har været en styrke hos det europæiske hold. Dernæst spilles turneringen denne gang på amerikanernes hjemmebane, hvilket bestemt også har en betydning.

Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge med i de næste tre dage, blandt andet fordi Danmarks bedste golfspiller, Søren Hansen, er med for første gang nogensinde.

Held og lykke til Søren og det europæiske hold.

Drop dit OL-kandidatur, Frederik

Ifølge en meningsmåling som Danmarks Radio har fået udarbejdet, er en tredjedel af danskerne imod, at kronprins Frederik bliver medlem af den internationale olympiske komité. Dermed vakler opbakningen til kronprinsens OL-kandidatur. Selv om der stadigvæk er 42 %, der bakker op omkring Frederiks kandidatur, mener flere forskere og historikere, at det kan svække Kongehuset, når så mange danskere mener, kronprinsen bør afholde sig fra at træde ind i den internationale olympiske komité.

Personligt hører jeg også til den gruppe, der mener at kronprins Frederik skal trække sit OL-kandidatur her og nu og dermed lægge låg på diskussionen. Jeg er på ingen måde royalist, men jeg har det okay med Kongehusets funktion, så længe Kongehusets medlemmer holder sig langt væk fra politik. Det er efter min mening prisen som de royale må betale ved at have den rolle (og de privilegier) som de nu engang har.

Det bør være åbenlyst for enhver, at de olympiske lege også drejer sig om politik. Dermed kan kronprinsen ikke undgå at skulle tage stilling til politiske emner, hvis han bliver medlem af den internationale olympiske komité. Og da Kongehuset skal afstå fra enhver form for politisk indblanding, bliver kronprins Frederik nødt til at erkende, at han sætter sit egen og Kongehusets troværdighed på spil, hvis han indtræder i en organisation, der i høj grad træffer politiske beslutninger.

Øv, danskerne er ude af The Masters…

Desværre kommer vi ikke til at se de danske farver i forbindelse med weekendens finalerunder af The Masters. Hverken Søren Hansen eller Anders Hansen formåede at holde sammen på spillet på den meget svære bane og score de birdies, der var nødvendige for at klare cuttet.

For Sørens vedkommende sluttede han med en samlet score på ni slag over par, hvilket var hele seks slag fra cutgrænsen. Og hvad angår Anders’ slutresultatet, så var det endnu værre, idet han sluttede med en samlet score på 11 slag over par. Dermed var ingen af danskerne i nærheden af at klare cuttet.

Det er selvfølgelig drønærgerligt, de ikke kvalificerede sig til at gå videre, men i det mindste kan Søren og Anders glæde sig over, at have deltaget i en helt unik og speciel golfturnering. Personligt ville jeg i hvert fald gerne have “nøjedes” med, at være med i de første to dage af lige netop denne turnering :o)

“Do Not Disturb” i de kommende dage…

Så er vi igen nået til et af de tidspunkter på året, hvor jeg sætter “Do Not Disturb” skiltet på dørhåndtaget – i hvert fald i de kommende fire dage.

Årsagen til det skal findes i det faktum, at det atter er blevet tid for afholdelse af en af verdens mest traditionsrige og prestigefyldte golfturneringer i form af “The Masters“, der siden turneringens start i tilbage i 1934, er blevet spillet på den legendariske Augusta National Golf Club i Georgia, USA.

Dermed kommer jeg til at sidde klistret til tv-skærmen i de næste fire aftener og blandt andet følge Anders Hansen og Søren Hansen, der i år repræsenterer de danske farver under turneringen (Thomas Bjørn kvalificerede sig desværre ikke og er dermed ikke med for første gang i otte år). Jeg krydser fingre for Anders og Søren og håber på, at de i første omgang klarer cuttet og derefter kan kæmpe sig til en flot slutplacering. De to danskere er ganske vist ikke blandt de åbenlyse favoritter til at vinde den prestigefyldte turnering, men de har i hvert fald chancen.

Men tilbage til udgangspunktet for dette indlæg: Kære mor, vær sød og lad være med at ringe til mig i løbet af de næste fire dage for at høre, hvordan jeg har det. Jeg har det fint, men send dog gerne flere penge :o) Jeg ringer til dig på mandag, når jeg igen er sluppet ud af min lille “Masters golfboble” :o)