Status uge 28: Stolt og rørt…

I dag skulle vise sig at blive en helt speciel dag. Det blev nemlig dagen, hvor jeg nåede det overordnede mål for i forbindelse med “Chris På Vægten” projektet.

For en gangs skyld valgte jeg at lade være med at stå op på vægten fra morgenstunden. Jeg ønskede ganske enkelt, at vente med at få at vide, hvor meget jeg vejede, indtil vores kontrolvejning umiddelbart før dagens to spinningtimer med Chris.

Jeg havde spurgt Chris, om han ville være tilstede under vejningen, hvad han gerne ville. Jeg føler virkelig, at jeg skylder ham utrolig meget for den livsstilsforandring, som jeg har været igennem i løbet af det sidste halve års tid og jeg ville derfor gerne, at han var tilstede, hvis det var i dag, at jeg nåede målet.

Og det skulle vise sig, at jeg nåede målet og endda lidt til. Efter seks måneder og 21 dage viste vægten, at jeg nu vejer 84,4 kg og at jeg dermed har opnået et samlet vægttab på 36,6 kg (siden 1. januar 2008 er det endda 40,6 kg jeg har “smidt”). Det blev et meget emotionelt øjeblik for mig, da displayet på vægten viste “84,4” efter adskillige sekunders tøven som følge af mine ben ganske enkelt rystede. Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne lade være med at holde tårerne tilbage, for det betød rigtig meget for mig at nå i mål efter at have kæmpet så hårdt og ydet en så stor indsats.

Jeg vil gerne takke Chris og vores hjælpetræner Mette for deres vedholdende støtte, sparring og coaching. Uden deres assistance ville jeg utvivlsomt aldrig være nået i mål. Jeg ved godt, at jeg har gjort det meste af arbejdet selv, men uden deres opbakning, råd, vejledning og til tider også skideballer, havde jeg aldrig nået til, hvor jeg er i dag og på så forholdsvis kort tid.

Jeg vil også gerne takke resten af det oprindelige “Chris På Vægten” hold, det vil sige Cecilie, Henriette, Morten, Ole, Pernille, Søren og specielt Peder og Stine, som er i den grad bare har mødt trofast op til stort set alle fællestræninger. Jeg vil også gerne give Stine et par ekstra ord med på vejen, da hun har betydet ekstra meget for mig og er gået hen og blevet en af mine allerbedste venner. Tusind tak, Stine: I lighed med Chris og Mette, har jeg svært ved at sætte ord på den betydning som du har haft for min udvikling i forbindelse med projektet. Du har virkelig hjulpet mig igennem specielt de svære perioder af hele min livsstilsforandring. Tusind, tusind, tusind, søde Stine :o)

Efter at have forbrændt langt over 275.000 kalorier, hvad der svarer til over 110 marathonløb og have brugt næsten 400 timer på træning i løbet af mere end 225 træningspas, gælder det nu om at komme ind i god vedligeholdelsesrytme. Det er faktisk nu, at det for alvor bliver svært. For selv om jeg er nået i mål, drejer det sig nu om at få livsstilsforandringen forankret i vaner, som jeg forhåbentlig kan holde resten af livet.

Så rejsen er på ingen måde slut. Tværtimod er den først begyndt for alvor nu og jeg glæder mig til at vise omverdenen, at det er muligt at blive normalvægtig og få et meget bedre liv. Der er ingen tvivl om, at det kræver en stor indsats til at starte med, men min pointe vil altid være, at hvis man vil, er det muligt og at det er besværet og indsatsen værd – ganske som med alt muligt andet her i livet!

Endnu engang tak til Chris, Mette, Peder og Stine og alle de andre, der har støttet mig undervejs: I er bare de bedste!

PS: Hvis du ikke fik set indlægget om “Før og efter”, så klik her for at se forskellen :o)

En yderst solid omgang fællestræning…

I forbindelse med tv-optagelserne i dag, havde Chris selvfølgelig planlagt en solid omgang fællestræning. Vi var på forhånd delt op i to hold forstået på den måde, at Peder og jeg var med vores nye “elever” på et søvnlaboratorium i København med det formål, at undersøge om der er noget om myten om, at overvægtige ofte ikke sover særlig godt. Det andet hold bestående af Cecilie, Stine og Morten skulle “bare” møde op i fitness dk’s lokaler på Nygaardsvej på Østerbro og begynde at konditions- og styrketræne.

Det skulle hurtigt vise sig, at Peders og mit hold vist var det “heldige hold”. Det skulle forstås på den måde, at vores nye elever, Heidi og Thomas, som Peder og jeg skal være coach for i det videre forløb, skulle starte med at konditionstræne samme med os på crosstrainere. Imedens skulle Cecilie, Stine og Morten gå i gang med dagens udfordring, som stod på ikke mindre end 1.000 armbøjninger. Og nej, du læser ikke forkert: 1.000 armbøjninger! Selvfølgelig var det ikke i træk, men i intervaller af fem eller 10 armbøjninger af gangen, men det gjorde ikke denne udfordring mindre svær at gennemføre.

Peder og jeg slap dog ikke helt for at deltage i udfordringen. Faktisk nåede vi at få deltage med cirka 270 armbøjninger, hvilket efter min mening var mere end rigeligt. I hvert fald kan jeg sagtens mærke det i arme og bryst i dag :o) Imidlertid bøjer jeg mig i støvet med største respekt for Cecilie, Morten og sidst, men ikke mindst for Stine, der tog de 1.000 armbøjninger i stiv arm – nærmest i bogstaveligste forstand :o) Jeg synes bare, at de alle tre er for seje!

For mit eget vedkommende blev det til en solid træningsdag med 100 minutters spinning, fire timer og 10 minutters fællestræning og en lille løbetur på 70 minutter om aftenen derhjemme, medens vaskemaskinen alligevel snurrede. I alt fik jeg forbrændt lidt over 5.400 kcal :o)

Dermed tror jeg også, at jeg har en rimelig chance for at nå i mål i morgen. Det kunne bare være så vildt, hvis jeg gjorde det :o)

Test, test og atter test…

I weekenden står den atter på tv-optagelser i forbindelse med “Chris På Vægten” projektet. I den sammenhæng har vi torsdag og fredag været igennem de efterhånden sædvanlige tests, det vil sige BodyAge, hvilestofskifte, DEXA scanning og to gange maxtest.

Jeg har nu været igennem alle tests og det er efter min mening gået rigtig godt. Jeg er i hvert fald kæmpe stolt over at kunne fortælle, at min BodyAge nu er nede på 34 år (min fysiske alder er 41 år for dem, der ikke lige ved det). Specielt når man tænker på, at min BodyAge var 53 år for cirka et halvt år siden.

Og jeg er næsten endnu mere stolt over mig kondital, som under torsdagens test var på 60,1. Den anden test viste et lidt mindre tal, hvilket jeg tilskriver, at jeg dels skulle faste op til DEXA scanningen og dels var godt brugt efter første maxtest. Alt i alt endte jeg med et gennemsnitlig kondital på 58, hvilket stadigvæk er superflot. Faktisk er tallet ekstremt højt for en 41-årig og jeg kan ikke lade være med at smile over, at jævnfør diverse tabeller ligger min bedste maxtest i den lave ende for “verdensklasseatleter” :o)

DEXA scanningen, som vi i projektet primært bruger til at måle fedtprocent og muskelmasse, viste også en positiv udvikling. Min fedtprocent er nu nede på 15,3 procent, hvilket er en klar forbedring fra 20,6 procent sidste gang jeg blev scannet.

Så alt i alt har jeg intet at klage over :o) Tværtimod er jeg kæmpe stolt over den positive udvikling og vi mangler nu bare, at jeg når i mål med det samlede vægttab. Det går jeg for øvrigt efter at gøre på søndag, hvor vi atter skal kontrolvejes i forbindelse med projektet. Jeg krydser naturligvis fingre for, at det sker :o)

Spild af papir efter min mening…

Forleden fik jeg den årlige udgave af “De Gule Sider” smidt ind gennem brevsprækken. Imidlertid kommer denne telefonbog til at dele skæbne med de utallige reklamer, som jeg bliver bombarderet med i løbet af ugen. Det betyder, at telefonbogen ryger ud i genbrugscontaineren – vel at mærke uden, at jeg har bladret så meget som én gang i dette års udgave af De Gule Sider.

Som jeg før har givet udtryk for, synes jeg det er spild af papir og et enormt miljøsvineri overhovedet at udgive telefonbøger på papir nu om dage – i hvert fald i form af en husstandsomdelt publikation. Først og fremmest er internettet trods alt opfundet og dernæst synes jeg, at De Gule Sider skal være noget som man aktivt tilmelder sig. Så slipper vi for et enormt miljøsvineri i form af distribution af telefonbøger, der for størstedelens vedkommende aldrig bliver brugt og bare bliver smidt ud.

Problemet er selvfølgelig, at forlaget har travlt med at justificere behovet for dette form for reklamemedie overfor annoncørerne. De betaler nemlig i forhold til oplagstal og desværre ikke i forhold til om forbrugerne rent faktisk bruger dette medie.

Før og efter…

I dag var jeg blevet inviteret til at give et foredrag om, hvad man som virksomhed kan tillade sig i forhold til sundhedstiltag overfor medarbejderne. Det skete i forbindelse med en sundhedskonference som Falck Healthcare afholdte overfor cirka 180 HR-ansvarlige fra alle mulige danske virksomheder. Det gik rigtig godt med præsentationen og jeg fik masser af god feedback fra deltagerne – dejligt :o)

I forbindelse med udarbejdelsen af min præsentation, havde jeg fundet et par fotos frem til et par slides om min egen tilgang til sundhed efter at jeg gik i gang med Chris MacDonald projektet tilbage i starten af maj måned i år.

Efter som jeg har skrevet en del indlæg om min deltagelse i dette projekt, tænkte jeg, at jeg også hellere måtte offentliggøre disse “før og efter” fotos for min trofaste bloglæsere. Jeg må indrømme, at jeg ganske enkelt ikke så mig selv på den måde tilbage i starten af maj måned, men et foto lyver som bekendt ikke. Der skal dog ikke herske tvivl om, at jeg synes bedst om fotoet til højre :o)

En solid afrunding på en god dag…

Det har uden tvivl været en lang, men heldigvis også rigtig god dag i dag. Jeg måtte op allerede kl. 4.45, idet jeg skulle være i Vejle kl. 8.00 i forbindelse med et kundearrangement på Munkebjerg Hotel.

Jeg kom heldigvis ud af fjerenene til tiden og kom også afsted tidsnok til at kunne nå frem til kl. 8.00. Det var et godt arrangement med masser af spændende foredrag overfor vores kunder. Vi havde også arrangeret lidt underholdning i form af et indlæg med X Factor-dommer Thomas Blachman, som er mindst lige så usammenhængen, skarp og impulsiv i den virkelig verden, som han er på tv :o)

Lidt i fem om eftermiddagen gik turen så tilbage til Sjælland og det burde egentlig bare have taget et par timer. Imidlertid blev jeg fanget i en gigantisk kø nær Ringsted som følge af et trafikuheld, der havde spærret hele motorvejen. Heldigvis hang jeg kun fast i en lille times tid, hvorefter turen hjemover kunne fortsætte.

Dagen blev sluttet af med et par timers solid konditionstræning med masser af power walking, løb og intervaltræning. Alt i alt fik jeg fyret lidt over 1.800 kcal af i løbet af dette træningspas, hvilket jeg er meget tilfreds med. Jeg skylder i den sammenhæng stor tak til min træningsbuddy og gode veninde Stine, som ringede til mig i starten af træningen og gav mig moralsk energiboost. Det var helt sikkert medvirkende til, at jeg fik givet den en ekstra skalle under træningen :o)

Jeg lever skam endnu…

Der har rigtig nok været lidt stille på min blog på det sidste, men jeg lever skam endnu og har det fint (tak til dem, der har været søde og sende mig mails og høre om jeg er okay).

Jeg har ganske enkelt haft lidt for meget om ørerne på det sidste og det er gået lidt ud over opdateringen af min blog. Jeg satser dog på, at jeg i den kommende tid kan komme lidt “back on track” og igen finde tid til at skrive om dette og hint.

Så “stay tuned”, kære bloglæser :o)

Det er en skam, at det ikke er sandt…

Det er en skam, at det desværre viser sig, det var en tidlig aprilsnar, da en kopiudgave af The New York Times ellers proklamerede, at krigen i Irak er slut og at tropperne bliver trukket tilbage med det samme.

Omvendt skulle man nok være temmelig naiv for at tro, at det forholdt sig sådan i virkeligheden. Samtidigt ville det næppe være den rigtige løsning, at sende alle tropper hjem lige med det samme.

Personligt er jeg nemlig af den holdning, at hvis man har været med til at smadre glas i en isenkrambutik (eller for den sags skyld andre butikker), må man også blive og være med til at rydde op og betale for de smadrede varer – også når vi taler om USA. Det skylder de den irakiske befolkning.

Dobbelt op på gratis bøger!

For 10 dage siden “lancerede” jeg som bekendt et tiltag med gratis bøger til mine bloglæsere og jeg har da også allerede fået afsat 19 ud af 27 bøger.

Men da jeg gerne vil have afsat de sidste bøger, laver jeg nu “dobbelt op”, forstået på den måde, at man nu kan vælge to bøger kvit og frit.

Jeg har endvidere opdateret boglisten, da jeg er faldet over yderligere tre bøger, som jeg gerne vil forære væk.

Så hvis du er på udkig efter et par gratis bøger, så besøg det oprindelige indlæg om gratis bøger og drop en kommentar med titlen på den bog, som du gerne vil have. Husk blot at angive din e-mail adresse under punktet “Mail (vil ikke blive udgivet)”, så jeg kan kontakte dig efterfølgende for at få oplyst den adresse, hvor du vil have sendt bogen hen til.

PS: Til de af mine bloglæsere, der allerede har modtaget en gratis bog, så er det helt okay at skrive sig på igen :o)

Gad vide om…

I al beskedenhed betragter jeg mig selv som en menneske med mange forskellige evner og talenter. Imidlertid kan jeg ikke føde børn (sådan er det jo med os mænd), reparere en bil eller designe og bygge en Storebæltsbro, hvilket også er helt okay med mig, da jeg på ingen måde er ingeniør eller bygningskonstruktør.

Og nu vi er ved emnet om, hvad jeg ikke kan, så har det været en forholdsvis velbevaret hemmelighed, at jeg faktisk slet ikke kan spille nogen form for traditionel kortspil (det er så ikke længere nogen hemmelighed). Med kortspil mener jeg eksempelvis poker, bridge eller kabale. Det har ganske enkelt aldrig “trigget” mig og jeg har derfor ikke brugt mange minutter på at sætte mig ind i kortspil overhovedet.

Nu erfarede jeg i går, at en 22-årig dansker har vundet ikke mindre end 53,5 millioner kroner i VM i poker i Las Vegas, USA. Desværre kan jeg ikke deltage i den slags konkurrencer, når jeg nu ikke kan finde ud af at spille poker overhovedet :o(

Jeg var til gengæld vanvittig god til at spille bilkortspil som barn. Gad vide om der findes et VM i bilkortspil, hvor man kan vinde en lignende præmiesum :o)