For et år siden…

For et år siden skrev jeg om:

• Måske den hårdeste træning til dato…
• Om ikke andet, er det modigt gjort…

For et år siden…

For et år siden skrev jeg et blogindlæg om Ny Alliance og partiets “genfødsel” som Danmarks nye liberale parti.

Borgerligt Centrum: Svarer det ikke til…

Så blev det gjort officielt: Simon Emil Ammitsbøl stifter et helt nyt politisk parti med navnet “Borgerligt Centrum”.

Umiddelbart virker det på mig som om, at Borgerligt Centrum er en slags klon af Liberal Alliance. Der er i hvert fald rigtig mange lighedspunkter.

Under alle omstændigheder kan jeg ikke lade være med at drage en parallel til erhvervslivet: I den aktuelle finanskrise, hvor boligmarkedet er kollapset, ville du så starte som ejendomsmægler? Næppe, for uanset om man måtte have en god forretningsidé, er timingen er ganske enkelt helt hen i vejret! Det samme mener jeg gælder Simon Emil Ammitsbøl.

Oven på Liberal Alliances nærmest farceagtige deroute i dansk politik, tror jeg, det bliver mere end svært at finde nok med vælgere, der tør sætte deres kryds ud for Borgerligt Centrum (hvis det da overhovedet kommer til at lykkes for Simon Emil Ammitsbøl, at skaffe de nødvendige 20.000 underskrifter).

Og jeg er åbenbart ikke den eneste, der ikke rigtig tror på det nye parti. For som Niels Krause-Kjær skriver på hans blog på Berlingske.dk, så synes projektet stendødt på forhånd.

Men vi kan jo begge tage fejl.

Er det starten på endnu et partiflop?

Jeg har netop læst på Berlingske.dk, at det tidligere Radikale Venstre folketingsmedlem Simon Emil Ammitsbøl måske vil stifte et nyt parti. Det skulle åbenbart ske sammen med en anden politisk løsgænger i form af det tidligere konservative folketingsmedlem Pia Christmas-Møller.

Om det kommer til at ske eller ej, bliver vi klogere på efter i morgen kl. 13.00, hvor Simon Emil Ammitsbøl har indkaldt til pressemøde på Christiansborg.

Men hvis det nu rent faktisk bliver en realitet og endnu et nyt parti ser dagens lys, kunne jeg godt frygte, at det blot vil være starten på endnu et partiflop oven på de mange op- og nedture for Ny Alliance/Liberal Alliance.

Brændt barn lugter som bekendt, og endnu et lille parti kunne på forhånd godt lugte af stemmespild og spærregrænse.

Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Liberal Alliance: Et fint nyt logo, men…

Ny Alliance har som bekendt skiftet navn til Liberal Alliance og i samme moment erklæret sig som værende et 100 procent liberalt, borgerligt orienteret parti (hvad de dog et eller andet sted allerede meldte ud ud tilbage i slutningen af marts måned i år)

Med det nye partinavn følger også et nyt logo, som jeg personligt synes er pænt og nydeligt. Men nu er det jo ikke nok med et flot logo. Der skal lige som være en god portion substans, visioner og troværdighed i et politisk parti.

Jeg kan såmænd sagtens finde substans og vision i Liberal Alliances partiprogram. Det står til gengæld mere sløjt til med troværdigheden i partiet. Naser Khader fejlede som bekendt big time under seneste folketingsvalg i forhold til at gøre det klart for vælgerne, hvem han ville pege på som statsminister. Og blandt andet af den grund, fik Ny Alliance ikke min stemme i november 2007).

Om så Liberal Alliance når at få tid nok til at rette lidt op på troværdigheden inden næste folketingsvalg, vil kun tiden vise.

Om ikke andet, er det modigt gjort…

Så sker der lidt igen i forhold til Ny Alliances, som har fået et nyt og prominent medlem – i hvert fald i erhvervskredse. Den ene af Saxo Banks to direktører, Lars Seier Christensen, har nemlig meldt sig ind i det hårdt prøvede parti. Formålet med indmeldelsen er, at han ønsker at yde et aktivt bidrag og hjælpe med at skabe liberal troværdighed bag Ny Alliance.

Personligt tror jeg ikke, at det kommer til at gøre den store forskel. Dertil har der ganske enkelt været alt for meget rod og personfnidder omkring Ny Alliance og deres folketingskandidater og folketingsmedlemmer. Ganske vist er Lars Seier Christensen præget af en stor seriøsitet og gennemslagskraft i forhold til hans virke i Saxo Bank og erhvervslivet generelt set, men i forhold til Ny Alliance tror jeg, at han kommer til kort.

Jeg ved godt, at Lars Seier Christensen ikke stiller op for partiet, men jeg kan ikke lade være med at tænke på den tidligere Oticon-direktør Lars Kolind og hans mislykkede forsøg på at gå ind i dansk politik. En ting er, at være succesfuld og visionær i erhvervslivet, en anden er at navigere og skabe resultater i det hajfyldte farvand som moderne dansk politik er.

Men om ikke andet, er det modigt gjort af Lars Seier Christensen og jeg tager hatten af for, at han i det mindste gør et forsøg.

Klik her, hvis du vil læse mere om Lars Seier Christensens indmeldelse i Ny Alliance i Berlingske Tidendes artikel om emnet.

En politisk farce uden afslutning…

Med eksklusionen af Jørgen Poulsen fra Ny Alliances folketingsgruppe, fortsætter partiet desværre sin nærmeste farceagtige deroute i dansk politik. Der er dermed efterhånden intet, der kan overraske, når det gælder Ny Alliance.

Jeg skriver desværre fordi, jeg virkelig regnede med, at dette parti havde fået mere fodfæste end det er tilfældet. Jeg håbede derfor på, at de mange nye liberale idéer og reformer, som Ny Alliance har foreslået, ville vinde så meget tilslutning blandt vælgerne, at det rent faktisk ville have fået mange flere mandater end folketingsvalget endte med. For vi har hårdt brug for nytænkning i det politiske landskab, hvis vi skal videreudvikle den danske velfærdsmodel.

Beklageligvis har Ny Alliance og deres folketingspolitikere i den grad spændt ben for sig selv som følge af en en graverende mangel på partidisciplin og ikke mindst en meget uklar politik igennem hele valgkampen sidste år. Eksklusionen af Jørgen Poulsen kommer derfor ikke som en overraskelse, men der imod som en næsten forudsigelig “næste scene” i en politisk farce uden afslutning.

Sådan kan sygeplejerskerne få mere i løn

Anders Samuelsen fra Ny Alliance har været ude i pressen med et forslag til en omlægning af brugerbetalingen i sundhedsvæsenet. Formålet med forslaget er blandt andet, at skaffe en finansering af en rimelig lønforhøjelse til sygeplejersker og SOSU-assistenter.

Helt konkret indebærer Ny Alliances forslag, at det fremover skal koste 75 kroner for at gå til lægen, 100 kroner for at få et besøg af vagtlægen, 100 kroner for at blive henvist til en speciallæge, 150 kroner for at besøge skadestuen, 125 kroner for et ambulant besøg og 50 kroner pr. dag ved sygehusindlæggelse. Dog skal man maksimalt betale op til én procent af sin årlige indtægt i brugerbetaling på sundhedsområdet. Endvidere ønsker Ny Alliance, at gøre det billigere at gå til psykolog og fysioterapeuter. Samtidigt ønsker Anders Samuelsen, at gøre det gratis at få gennemført en paradentosebehandling hos tandlægen.

Personligt synes jeg, det lyder som et interessant udspil fra Ny Alliance og jeg synes godt om den foreslåede model med brugerbetaling på sundhedsområdet. De nævnte beløb lyder rimelige og hvis det kan være med til at finansiere et fornuftigt løft i lønnen til sygeplejersker og SOSU-assistanter samtidigt med, at der bliver kigget på finanseringen af nogle af de øvrige sundhedsydelser, er det helt okay med mig.

Nye Alliance: Danmarks nye liberale parti?

Søndag er for mig altid store avisdag og i forbindelse med jeg pløjede mig igennem aviserne, faldt jeg over den interessante nyhed om, at Anders Samuelsen er ny politisk ordfører for Ny Alliance. Med kun Naser Khader, Jørgen Poulsen og Anders Samuelsen som Ny Alliance folketingsmedlemmer, er det ikke den store overraskelse, at det lige netop blev Anders, der fik rollen som politisk ordfører – han er efter min mening den absolut skarpeste af de tre, når det gælder politiske holdninger.

Hvad der til gengæld er lidt mere overraskende – i hvert fald for mig – er, at Ny Alliance nu melder ud med en meget klar liberal profil. Helt konkret vil partiet jagte liberale stemmer hos specielt Venstre, der jo ellers er kendt Danmarks liberale parti. Det er imidlertid en offentlig hemmelighed, at mange liberalt orienterede Venstre vælgere synes, at Anders Fogh Rasmussen i sin jagt på de mange midtervælgere, har flyttet Venstre alt for meget ind mod midten og har solgt ud af mange klassiske liberalistiske værdier (det gælder blandt andet mig selv). Jeg kan derfor sagtens forestille mig, at Ny Alliance kan få succes med at tiltrække denne gruppe af vælgere.

Jeg tror til gengæld også, at det er altafgørende for Ny Alliances overlevelse, at partiet nu holder fast i sin politiske platform som et borgerligt liberalt parti. Ergo skal der ikke være mere slinger i valsen fra Ny Alliances side. Det drejer sig udelukkende om skabe resultater og vælgertillid gennem hårdt og målrettet politisk fodarbejde.

Tankeeksperiment: Hvis nu Villy Søvndal var formand for Ny Alliance…

Forleden så jeg et tv-interview med Socialistisk Folkepartis formand, Villy Søvndal, der som bekendt stormer frem i alverdens meningsmålinger. Denne fremgang tilskrives ikke ufortjent Villy Søvndals evner som en stærk og klar kommunikator af SF’s politik og holdninger. I den sammenhæng kunne jeg ikke lade være med at tænke tanken om, hvad ville være sket, hvis Villy Søvndal havde været formand for Ny Alliance under folketingsvalget i november sidste år. Jeg er klar over, det aldrig kommer til at ske i den virkelige verden, men set ud fra et kommunikationsmæssig synspunkt, er det et ganske interessant tankeeksperiment.

Som bekendt kom Ny Alliance kun i Folketinget med sølle fem mandater, efter at meningsmålinger havde givet partiet helt op til 24 mandater tidligere på året. Efter min mening er der en klar årsag til dette: Ny Alliances folketingskandidater var generelt set meget uklare i kommunikationen af både partiets politik og politiske tilhørsforhold. Et eller andet sted var det nok ikke så mærkeligt, efter som ikke engang partiformand Naser Khader kunne forklare partiprogrammet på en overbevisende måde ved vælgermøder eller partilederrunder i tv. Alt dette resulterede i, at vælgerne ganske enkelt ikke vidste, hvor de havde Ny Alliance i forhold til mange væsentlige politiske punkter.