Hvis du overvejer at stemme borgerligt og bor i Gentofte Kommune…

Hvis du overvejer at stemme borgerligt og bor i Gentofte Kommune, kan jeg anbefale dig at stemme personligt på  Thomas Christensen i forbindelse med kommunalvalget.

Jeg har kendt Thomas i over syv år og kender ham som en ung erhvervsmand med masser af energi og entusiasme. Som i alt, hvad Thomas beskæftiger sig med, brænder han for sagen og Thomas har virkelig lyst til at gøre en forskel – også på det lokalpolitiske plan. Samtidig kender jeg Thomas som en god og ligefrem ven, der bakker op og altid står klar til at hjælpe, hvis man har brug for det.

Kort sagt er Thomas et super godt bud på fremtidens borgerlige kommunalpolitiker, fuld af dynamik, holdninger og lysten til at gøre Gentofte Kommune endnu bedre. Læs eventuelt mere om Thomas og hans politiske holdninger på www.stemthomas.nu.

PS: Det er selvfølgelig helt okay for ikke-borgerlige at stemme på Thomas :-)  Faktisk drejer lokalpolitik jo langt mere om den enkelte kommunalpolitikers personlige holdninger og integritet, end om politisk ståsted og partifarve. Kommunalpolitikerens stemme i byrådet gør derfor en stor forskel.

Et ikke så overraskende resultat…

Jeg har netop lige tjekket den afstemning, som jeg satte i gang i går morges og resultatet er vel ikke så overraskende, når det kommer til stykket (se ovenstående grafikfil). Det er det i hvert fald ikke efter min egen mening i forhold til den “folkestemning” , jeg fornemmer vi har her i Danmark i forhold til Obama kontra McCain.

Om resultatet af min egen lille afstemning kommer til at holde vand, finder vi ud af efter 4. november 2008, når amerikanerne selv har stemt.

Hvem tror du vinder?

OPDATERET: Efter input fra Anna, har jeg opdateret indlægget med yderligere en afstemning således, at du nu kan tage stilling til, hvem du tror vinder og hvem du håber vinder.

I forlængelse af mit indlæg i går om, at flertallet af de amerikanske tv-seere erklærede som Barack Obama den klare vinder af den tredje og sidste tv-debat mellem ham og John McCain, tænkte jeg, det var på sin plads at lave en lille afstemning på min blog. Så kan jeg også nemlig også få testet den nye afstemningsfunktion som WordPress nu tilbyder deres blogbrugere :o)

Og efter du har stemt på en af kandidaterne, kan du jo overveje, om du lige frem tør sætte penge på, hvem der vinder præsidentvalget. Mangler du et hint om, hvem bookmakerne tror vinder og hvad oddsene vil være, så tjek denne artikel på Berlingske.dk :o)

Nu ser det vist endnu mere lovende ud…

Efter den tredje og sidste tv-debat mellem John McCain og Barack Obama, ser det vist endnu mere lovende ud for sidstnævnte i forhold til chancerne for at blive USA’s næste præsident. I hvert fald har de amerikanske tv-seere erklæret Obama som en klar vinder af nattens tv-debat i følge en artikel på Berlingske.dk.

Nu skal man som bekendt ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, og der kan nå at ske meget, inden den 4. november 2008, hvor det amerikanske præsidentvalg bliver afholdt. Men som nævnt, ser det lovende ud for Barack Obama og det er stadigvæk helt okay med mig.

Det ser efterhånden lovende ud…

Det ser efterhånden lovende ud – i hvert fald, hvis man hedder Barack Obama og man skal tro forskellige meningsmålinger og udtalelser fra valgeksperter og kommentatorer efter nattens tv-debat mellem de to præsidentkandidater.

En politisk farce uden afslutning…

Med eksklusionen af Jørgen Poulsen fra Ny Alliances folketingsgruppe, fortsætter partiet desværre sin nærmeste farceagtige deroute i dansk politik. Der er dermed efterhånden intet, der kan overraske, når det gælder Ny Alliance.

Jeg skriver desværre fordi, jeg virkelig regnede med, at dette parti havde fået mere fodfæste end det er tilfældet. Jeg håbede derfor på, at de mange nye liberale idéer og reformer, som Ny Alliance har foreslået, ville vinde så meget tilslutning blandt vælgerne, at det rent faktisk ville have fået mange flere mandater end folketingsvalget endte med. For vi har hårdt brug for nytænkning i det politiske landskab, hvis vi skal videreudvikle den danske velfærdsmodel.

Beklageligvis har Ny Alliance og deres folketingspolitikere i den grad spændt ben for sig selv som følge af en en graverende mangel på partidisciplin og ikke mindst en meget uklar politik igennem hele valgkampen sidste år. Eksklusionen af Jørgen Poulsen kommer derfor ikke som en overraskelse, men der imod som en næsten forudsigelig “næste scene” i en politisk farce uden afslutning.

Politisk refleksion: Hvis valgkampen havde varet to dage mere…

Selv om Ny Alliance er et meget ungt parti, har det allerede oplevet store op- og nedture i de politiske målinger. Efter Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg tilbage i starten af maj måned meldte ud, at de ville forlade deres respektive partier for at stifte Ny Alliance, har forskellige meningsmålinger givet det nye parti helt op til imponerende 24 mandater. Men som bekendt endte valget med, at Ny Alliance måtte nøjedes med fem mandater, hvilket svarer til kun 2,8 procent af de afgivne stemmer.

I den sammenhæng kan jeg ikke lade være med at komme med følgende politiske refleksion: Hvis valgkampen havde fortsat i bare yderligere to dage, så tror jeg simpelthen ikke Ny Alliance ville have været kommet ind i Folketinget. For yderligere et par dages valgkamp ville med stor sandsynlighed havde udstillet endnu flere af Naser Khaders svagheder som partileder og have kostet endnu flere stemmer.

I forvejen havde Ny Alliance mistet tilslutning fra mange potentielle vælgere som følge af forvirringen om, hvorvidt Naser Khader nu også ville pege på Anders Fogh Rasmussen som statsminister, når det kom til stykket. Der forsvandt yderligere stemmer, da det viste sig, at Khader slet ikke havde styr på partiets skatteprogram, da en vælger konfronterede ham med spørgsmål herom.

Så jeg tror, at Ny Alliance skal være rigtig glade for, at det blev til en forholdsvis kort valgkamp – det reddede dem sandsynligvis fra, at komme under spærregrænsen på 2,0 procent.

11-tal til Søvndal, 5-tal til Khader

Som den borgerlige og liberale person jeg er, kommer det næppe som den store overraskelse, at jeg langt fra er enig med Villy Søvndal på den politiske front. Derfor tager jeg nu alligevel hatten af for hans evner som en meget stærk og klar kommunikator og debattør. Ganske vist fik Villy Søvndal en del ridser i lakken, da han under en tv-debat sagde, at han havde besøgt i nærheden af 20 plejehjem, hvor det reelle tal viste sig at være fem. Men på trods af dette, synes jeg alligevel, at Villy Søvndal var valgkampens absolut bedste partileder, når det gælder den personlige kommunikation af partiprogram, holdninger og værdier. Faktisk synes jeg, at det var lige før, at det burde have været Villy Søvndal, der skulle have været oppositionens statsministerkandidat :o)

I den anden ende af skalaen finder vi Ny Alliances partiformand Naser Khader, der i den grad skuffede, når det gælder personlig fremtræden under valgkampen. Han formåede på intet tidspunkt at komme op på et bare nogenlunde niveau i forhold til de andre partiledere. Det tror jeg virkelig har kostet mange stemmer i slutspurten, da mange vælgere inklusive mig selv ikke turde tage chancen og stemme på et parti, der i den grad flakkede i sine holdninger og politik igennem det meste af valgkampen.

Så fik jeg afgivet min stemme…

Så fik jeg afgivet min stemme og den endte med at gå til Det Konservative Folkeparti.

Oprindeligt havde jeg tænkt mig at stemme på Ny Alliance, men i den sidste ende turde jeg ganske enkelt ikke gamble med min borgerlige stemme. Som jeg har givet udtryk for i en del indlæg her på min blog, så har Naser Khader været alt for flakkende i sine holdninger og udmeldinger igennem det meste af valgkampen. Samtidigt må jeg indrømme, at jeg er skuffet over Khaders personlige præstation i forhold til de øvrige partiledere – han formåede ikke at gøre sig gældende på noget tidspunkt under valgkampen og det virkede ganske enkelt som om, at Naser Khader ikke havde sat sig ordentlig ind i sit eget partiprogram.

Dermed var Ny Alliance ikke længere nogen reel mulighed for mig som liberal og borgerlig vælger. Det tog mig dog ikke lang tid at nå frem til den konklusion, at det så måtte blive Det Konservative Folkeparti, der kunne gøre sig fortjent til min stemme.

Jeg har i mange år stemt på Venstre, men jeg synes at statsminister Anders Fogh Rasmussen efterhånden har solgt for meget ud af de liberale og borgerlige værdier ved at bevæge sig alt for meget ind mod midten i et misforstået forsøg på at kapre socialdemokratiske stemmer.

Det synes jeg til gengæld ikke, at De Konservative har forsøgt på – tværtimod har de holdt fast i en masse gode borgerlige holdninger og principper. Derfor endte det også med, at det blev netop dette parti jeg stemte på. Jeg forventer til gengæld, at De Konservative bruger min stemme med omtanke og gør deres til at sikre den fortsatte positive udvikling af Danmark som en moderne velfærdsstat.

Han får nok ikke min stemme alligevel…

Under søndagens partilederdebat meldte Naser Khader meget hurtigt ud, at Ny Alliance vil pege på Anders Fogh Rasmussen som deres statsministerkandidat efter valget. Alligevel synes jeg, at det fortsat står uklart, hvad Naser Khader og Ny Alliance rent faktisk vil efter valget. For på trods af den klare melding om, hvem partiet vil pege på som statsministerkandidat efter valget, holder Naser Khader fast i kravet om en dronningsrunde efter valget. Dermed forlanger han stadigvæk, at regeringen skal træde tilbage, selv om der måtte være et borgerligt flertal efter valget.

Her et døgn før valget tror jeg desværre, at løbet er ved at være kørt for Ny Alliance og partiet får næppe den massive vælgertilslutning som det ellers lagde ud med ved sin stiftelse – snarere tværtimod! For mit eget vedkommende vil jeg stadigvæk ikke gamble med min borgerlige stemme ved at sætte kryds ved på et parti, der stadigvæk flakker meget rundt i sin politik og er for ultimativ på en række punkter. Ganske vist vil jeg gerne være med til at begrænse Dansk Folkepartis indflydelse, men det skal ikke ske ved at vi får en socialdemokratisk regering, der kun vil være en garant for højere skatter og et offentligt overforbrug. Så med mindre Naser Khader ryster en kanin ud af ærmet i aften, tror jeg at min stemme kommer til at gå til De Konservative.