Politikere skal kunne tåle at blive set efter i kortene

Tilbage i 2013 spurgte DR-journalisten Martin Krasnik den daværende justitsminister (også kendt som mørklægningsminister) Morten Bødskov ikke mindre end 14 gange uden at få svar i.f.t. at få konkrete eksempler på, hvor den daværende offentlighedslov har skadet regeringens arbejde.

Du finder link til artiklen om Martin Krasniks interview med anti-demokraten Morten Bødskov lige her: http://www.dr.dk/…/krasnik-interview-med-boedskov-spurgte-1…

Desværre blev lovet vedtaget, og dermed kunne politikerne i større omfang end nogensinde før slippe for at stå til regnskab over for selv samme borgere, som havde stemt dem ind i Folketinget for at varetage vores interesse og værdier.

Moral er godt og dobbeltmoral er som bekendt dobbelt så godt. Pudsigt nok så stemte de radikales Zenia Stampe for offentlighedsloven (mørklægningsloven), men havde så ikke noget problem ved at kritisere Lars Løkke Rasmussen for at nedlægge Irak-kommissionen. Enten må man altså være for eller imod offentlig indsigt, men sådan gælder det åbenbart ikke visse politikere…

Anyway, selv om jeg ikke stemmer på de konservative og Søren Pape Poulsen, så er det positivt at høre om en politiker, der mener at alle politikere skal kunne tåle at blive set efter i kortene. Respekt for at han tør stå frem og have den holdning!

Det er sikkert ikke noget som Morten Messerschmidt og andre synes om, men jeg er af den mening at vores folkevalgte nu engang må leve med at de skal kunne stå til regnskab for deres beslutninger og holdninger. Jeg vil til enhver tid foretrække en politiker som kalder en spade for en spade og siger, at derfor vælger vi at gøre som vi gør, end at politikere og embedsmænd forsøger at gemme beslutninger væk under henvisning til at det rager ikke demokratiet og borgerne…

Efter min mening drejer demokrati sig om åbenhed og at alle borgere kan være med. Det kræver generelt set åbenhed. Fair nok at der er noget som hedder landets sikkerhed, men helt generelt set bør politikere kunne stå på mål for alle deres handlinger. De er jo lige som os borgeres demokratiske repræsentanter.

Hvad tænker du om offentlighedsloven? Er den okay eller skal der være åbenhed omkring politikernes gøren og laden?

Nul tolerance mod dødstrusler

manu_sareen-2.jpg

Jeg har lige læst på Politikens website, at den Radikale Venstre politiker og integrationskonsulent, Manu Sareen, har sagt sin stilling op hos Københavns Kommune efter at være blevet udsat for dødstrusler. I starten af oktober måned blev han konfronteret på sin arbejdsplads af to velklædte mænd, der – som Manu Sareen fortæller det – “var venlige på en pervers måde”, da de fortalte ham, at hvis Sareen hjalp flere af deres kvinder, ville han blive slået ihjel.

Jeg har hørt flere interviews med Manu Sareen og han virker som en meget kompetent politiker og integrationskonsulent, som på en venlig og seriøs måde forstår at argumentere for hans holdninger. Det er derfor meget trist (om end meget forståeligt), når Manu Sareen nu vælger at sige sin stilling op. For dermed mister Københavns Kommune ikke alene en dygtig integrationskonsulent, men samtidigt opnår de personer, der fremsatte truslerne, netop hvad de ville.

Jeg synes, at det er usmageligt og helt uacceptabelt, når der bliver fremsat trusler mod offentlige ansatte og politikere. I den konkrete sag håber jeg, at politiet kan finde frem til disse to personer således, at de kan blive straffet for at fremsætte dødstrusler mod en offentlig ansat. Der bør udvises nul tolerance overfor enhver form for trusler og vold mod offentlige ansatte. De passer trods alt bare deres arbejde og skal derfor ikke trues på deres person på nogen som helst måde.

Hvorfor gøre grin med vort demokrati?

f-e-m.jpg

Forleden hørte jeg om et politisk initiativ ved navn “Flyt et mandat”. Det går i bund og grund går ud på, at en gruppe af mennesker er begyndt på at indsamle penge og gerne op til flere hundrede tusindvis af kroner, som skal bruges til at bestikke en politiker til at flytte fra den borgerlige blå blok over til den socialistiske røde blok. Dermed håber gruppen selvfølgelig på, at det parlamentariske VKO-flertal på 90 mandater forsvinder og der skal igen udskrives folketingsvalg.

Selv om at jeg ikke kan lade være med at være lidt provokeret over initiativet, så tager jeg det nu primært som et udtryk for, at personerne bag “Flyt et mandat” gruppen er rigtig dårlige tabere. Det kan godt være, at de ikke syntes om, at VK-regeringen kunne fortsætte efter valget, men det er nu engang det som et flertal af den danske befolkning har besluttet sig for. Jeg synes virkelig, at det er at gøre grin med vort demokrati, når man ikke respekterer den enkelte borgers demokratiske stemme.

Opportunistisk af Dansk Folkeparti

soeren_espersen200.jpg

Efter at det er kommet frem i pressen, at en af de evakuerede irakiske tolke har medbragt to koner med børn og ønsker at søge asyl til sin samlede familie, har man næsten kunne tælle ned til, hvornår Dansk Folkeparti på sædvanlig opportunistisk vis ville forsøge på at udnytte situationen politisk set. DF’s Søren Espersen har da også allerede meddelt, at hans parti forlanger, at regeringen skal sætte en stopper for, at tolken skal kunne søge asyl for sig selv og begge koner og at han til gengæld enten må lade sig skille fra den ene kone eller forlade landet med begge koner.

Jeg synes at det er trist for demokratiet, at Dansk Folkeparti bliver ved med kun at tænke i populisme og slå plat på den forfærdelige situation, som den stakkels tolk og hans familie er kommet og som nu tvinger dem til at forlade deres hjemland som flygtninge, efter at manden har arbejdet som tolk for de danske styrker i Irak.

Ja, det er ganske vist ulovligt med bigami i Danmark i form af, at man ikke må gifte sig med flere, hvis man i forvejen er gift. Men i følge dansk lov er det selve handlingen (altså hvis man gifter sig med flere), der er ulovlig, men derimod ikke “tilstanden” i form af man allerede er gift med flere koner, hvis man kommer fra et andet land, hvor bigami er tilladt. Jeg mener, at vi som ansvarlig nation under alle omstændigheder bare skal koncentrere os om at hjælpe tolken og hans familie med asyl og samtidigt ignorere Dansk Folkepartis forsøg på at udnytte situationen til egen politisk vinding.

“Demokrati er en charmerende regeringsform, fuld af afveksling og forvirring, som fordeler en slags lighed til både de lige og ulige”

platon.jpg

Citat af Platon (ca. 428-348 f.Kr.), græsk filosof

Klik her for at se flere citater af Platon.

“Det bedste argument imod demokrati er en fem minutters konversation med den gennemsnitlige vælger”

winston_churchill5.jpg

Citat af Sir Winston Churchill (1874-1965), britisk premierminister og statsmand.

Klik her for at se flere citater af Winston Churchill.

“Democracy don’t rule the world, You’d better get that in your head; This world is ruled by violence, but I guess that’s better left unsaid”

bob_dylan3.jpg

Citat af Bob Dylan (født 1941), amerikansk sanger og sangskriver.

Klik her for at se flere citater af Bob Dylan.

“Hele ideen med demokrati er at løfte proletaren til samme niveau af stupiditet, som borgeren har opnået”

gustave_flaubert.jpg

Citat af Gustave Flaubert (1821-1880), fransk forfatter.

Klik her for at se flere citater.