“Incommunicado” i de næste fire dage

theopenlogo2.jpg

Så vil jeg endnu engang tillade mig, at trække telefonstikket ud i hele fire dage i træk: For i dag starter verdens mest prestigefyldte golfturnering i form af British Open eller “The Open” som den også kaldes i folkemunde. Denne meget traditionsrige turnering spilles altid på en såkaldt linksbane og i år er det Carnoustie Golf Club i Skotland, der ligger bane til.

Desværre er det kun lykkedes for Thomas Bjørn og Anders Hansen at kvalificere sig til turneringen og det er derfor begrænset med repræsentationen af danske farver igen i år. Det ændrer dog ikke på, at jeg selvfølgelig vil ønske de to herrer al mulig held og lykke med turneringen og jeg krydser selvfølgelig fingre for, at de begge to er med helt fremme på søndag, når finalerunden spilles. Der er dog ingen tvivl om, at Thomas og Anders skal spille helt fabelagtig golf for at kunne følge med Tiger Woods, som ubetinget er den klare favorit til at vinde The Open for tredje år i træk og fjerde gang i alt.

Uanset, hvem der vinder, så bliver det under alle omstændigheder spændende at følge turneringen over de kommende fire dage og jeg vil i stort omfang være “incommunicado” i denne periode, hvor jeg vil sidde fastklæbet til tv-skærmen. Så kære mor, vent med at ringe til mig på mandag :o)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: