Så har jeg atter været på kokkeskolebænken igen i forbindelse med “Chris På Vægten” projektet. Helt præcis har jeg faktisk været på kokkeskole ikke mindre end tre gange i denne uge. Tirsdag og onsdag skulle vi nemlig nå at at lave ikke mindre end otte forskellige salater og et lignende antal hovedretter som en slags generalprøve, inden vi i dag skulle stå foran tv-kameraerne og vise, at det er ganske nemt at lave sundt og velsmagende mad.
Alt sammen skete det igen under kyndig og inspirerende vejledning fra Martin Haugaard, som driver “SimplyCooking“, der blandt andet leverer sund og god mad til kantiner, arrangementer og afholder forskellige former for kokkeskoler.
Det var både sjovt og lærerigtigt og jeg kom i hvert fald hjem fra kokkeskole med hovedet fuld af inspiration, gode smagsoplevelser og en stak spændende opskrifter, som jeg snarest må få afprøvet herhjemme :o)
Det er lige det jeg har brug for…gode opskrifter til weekenden. Jeg må prøve “Efterårs toast med laks, svampe og spinat”. :-)
Vi prøvede ikke den opskrift, men den lyder bestemt lækker og indbydende. Den må jeg også prøve en dag :o)