Jeg bliver nok øm i armene i morgen…

Jeg bliver nok lidt øm i armene i morgen...

I aften stod den som sædvanlig på en god omgang træning. Under normale omstændigheder har jeg ikke de store problemer med at komme afsted, da jeg jo godt kan li’ at få rørt mig og få svedt lidt stress ud efter en travl arbejdsdag. Men, hvis jeg skal være helt ærlig, så var i dag en af de få dage, hvor jeg lige måtte tage mig selv i nakken for at komme afsted.

Heldigvis fik jeg taget mig sammen og kom afsted, hvilket jeg er utrolig glad for nu. Da jeg kørte ind til fitnesscentret, tænkte jeg, at når jeg nu alligevel var kommet afsted, kunne jeg lige så godt få det bedste ud af aftenens træning og virkelig give den gas. Det fik jeg også rig lejlighed til i forbindelse med de to spinningtimer, jeg havde tilmeldt mig. Den sædvanlige tirsdagsinstruktør, Annette (som også var instruktør på den specielle tre timers spinning event i søndags) pressede os godt og grundigt og specielt under elitetimen fik jeg min sag for, hvilket også var helt okay. Det var fedt at presse sig selv og vide, at jeg havde givet mig selv 100 procent.

En anden god grund til at komme afsted, var at jeg også skulle træne med mine to “elever”, Helene og Sofie, som jeg coacher i privat regi. De deltog også i spinningtimerne og gav den virkelig gas. Derefter stod den styrketræning, men ikke en helt normal form for styrketræning. Jeg havde nemlig bestemt mig for, at vi skulle tage 300 armbøjninger og 300 mavebøjninger.

Det skulle ganske vist ikke ske i træk, men derimod på skift, d.v.s. typisk 10 armbøjninger og dernæst 10 mavebøjninger, indtil vi nåede 300 af hver. Men på trods af disse skift, kunne det selvfølgelig godt mærkes i arme og mave til sidst og sikkert også i morgen. Helene og Sofie gennemførte de 300 armbøjninger og 300 mavebøjninger sammen med mig og uden særlig meget brok. Stor respekt for det. De er sgu seje, de to tøser :-)

Så alt i alt blev det til en supergod omgang træning, hvor jeg fik fyret næsten 2.800 kalorier af og fik sat nogle ekstra point ind på kontoen i forhold til selvmotivation og det at komme afsted – også selvom man nogle gange heller vil blive hjemme i sofaen.

Comments

  1. Armbøjninger… den ultimative øvelse for krop og sjæl :-)
    Den bruger vi meget i kampsport. Nu tog I vel dem alle på knoerne ikke også? ;-)

  2. Godt gået – det er instruktiv læsning :-)

  3. Hmmmmmm…….nu er du også selv begyndt at coache! Det lyder meget spændende!

  4. OMG.. det var vel meget – det er sørme flot, I klarede den *sagde den slatne karklud* :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s