Et anderledes foredragspublikum…

I mandags var jeg atter ude og holde foredrag om min livsstilsforandring og 100 km løb, men denne gang var det et noget anderledes publikum jeg stod foran.

Jeg har holdt foredrag for virksomheder, ledergrupper, idrætsforeninger og lignende, og som regel er det et bred gruppe af voksne mennesker i alle mulige aldersgrupper og “størrelser”. Et andet kendetegn for mit foredragspublikum var indtil i mandags, at mange har selv oplevet problemer med overvægt, og/eller føler sig begrænset i forhold til at springe ud af sin komfortzone og prøve nye spændende ting her i livet.

Imidlertid var det et helt andet og for mig nyt foredragspublikum som jeg havde fornøjelsen at møde i mandags. Jeg var nemlig blevet spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at holde foredrag for en syvende klasse på Århus Friskole, og selvfølgelig havde jeg det :-)

Jeg havde godt tænkt over, at jeg måtte ændre lidt i mit foredrag, dels af pædagogiske hensyn i forhold til målgruppen og dels fordi at 13-14 årige forståeligt nok har et helt anden udgangspunkt i forhold til livet og verdenen i det hele taget. De unge mennesker slæber jo ikke rundt med min livserfaring (på godt og ondt), og der var derfor en masse “baggrundsviden” som jeg ikke bare kunne tage for givet i forhold til mit foredrag.

Ikke desto mindre blev det alligevel til en super god og interessant oplevelse for mig, fordi det var super fedt at få lov til at give videre på en anden måde, end jeg normalt gør i forhold til et voksent publikum. Dels udfordrede det jo mig i forhold til min rolle som formidler, og dels blev jeg mødt med en masse både sjove og interessante spørgsmål fra de unge.

Hvad angår børnenes oplevelse af foredraget, så virkede det som om at de fik noget ud af det – i hvert fald at dømme ud fra deres reaktioner og spørgsmål. Og et par dage senere fik jeg endvidere en sød mail fra Hanna, som er forældrevikar på skolen, og som havde booket mig til foredraget. Hanna skrev følgende til mig (bare for god ordens skyld så har jeg fået hendes accept for at bringe udtalelsen på min blog):

“Kære Leif, jeg blev meget inspireret af din foredrag og din kamp. Er selv en kriger, så for mig er det let at komme frem med bekæmpelsen af afmagt. Men mine øjne blev mere åbent efter din foredrag, og jeg begynder at fokusere mere på fælleskabet. Jeg forstår, at det giver støtte og det gør vores beslutninger stærkere. Og at det med støtten, det gør mig til en mega stor kriger nu. Man kan meget alene, men man kan alt, hvis man har en eller flere, som man kan støtte sig i. Med hensyn til 7. klassen, så holdt du dem i fokus, og selvom der til tider var uro på gangen, var det ro og fokus hos dem. Du kan nogle ting, du tryller stemningen frem. Jeg har hørt dem diskutere, så har de vist reflekteret på problematikken omkring usund mad. Plus at jeg aldrig før har hørt min søn Max sige: “Jeg vil gerne koncentrere mig på min uddannelse, jeg går meget op i dansk nu”. Og han selv har lavet lektier i går. Mirakel!!”

Jeg blev selvfølgelig rigtig glad og rørt over Hannas mail. Jeg synes altid at det er fantastisk at få lov til at “skubbe” til folk gennem mine foredrag og personlige historie, men når man også kan ramme unge mennesker med sine budskaber og værdier, ja, så går det hele altså op i en højere enhed :-)

Comments

  1. Da jeg hverken twitter eller fjæser den, sender jeg en tak-for-sidst-hilsen her.
    Det var superhyggeligt at møde jer allesammen til blogtræf :-)

  2. Det der med lektierne kan jeg godt huske: Jeg syntes det var sjovt at lave lektier, men da det pludselig ikke var helt “in” at være den forberedte, sløjede jeg desværre af og andre ting kom i vejen. Det er faktisk ikke så meget “skub” der skal til, venlighed og forståelse danner som du siger gode modeller eller billeder, visioner, og det er ikke det værste man har :-)

    Tak for sidst :-)

    • Ja, det er pudsigt som skolekammerater både kan være med til at skabe et super godt miljø for at lære og udvikle lige, lige som at de kan være med til at gøre det stik modsatte.

      Jeg håber bare, at, at mine budskab til de unge mennesker om at passe på hinanden og lade være med til at mobbe hinanden gik ind. Hvis de støtter hinanden og skaber rammerne for et miljø, hvor det er okay at turde prøve ting, og man kan få anerkendelse for at prøve i stedet for dumme bemærkninger om at man fejlede, så kan de give hinanden en fantastisk ballast, som kan bruges resten af livet.

      Og selv tak for sidst, Donald – super hyggeligt som altid :-)

Trackbacks

  1. […] This post was mentioned on Twitter by dalsgaard, Leif Carlsen. Leif Carlsen said: Nyt blogindlæg: Et anderledes foredragspublikum: http://tinyurl.com/2vegytg #foredrag […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s