Search Results for: htc

Minitest af HTC TyTN II

htc_tytnii.jpg

Jeg har haft lejlighed til at afprøve afløseren for Windows Mobile smartphonen HTC TyTN som producenten meget fantasifuldt har valgt at navngive TyTN II. Da jeg selv tidligere har været bruger af TyTN, tænkte jeg at det var på sin plads at lave en lille minitest af afløseren. Jeg skriver mini-test fordi, at jeg ikke vil gå i dybden med den nye model, da der i bund og grund er tale om en opdatering af den oprindelige TyTN. Jeg vil derfor tillade mig, at henvise til min grundlæggende test af HTC TyTN for detaljerede kommentarer til konceptet bag denne smartphone.

Jeg synes, at der er to ting som man med det samme lægger mærke til ved TyTN II: Den ene ting er desværre vægten, der har sneget sig op på hele 190 gram. Det er ganske vist kun 14 gram mere end den gamle model, men den var i forvejen ikke ligefrem nogen letvægter – tværtimod! Personligt synes jeg, at 190 gram er alt for meget for en smartphone – selv når den har så mange features, som TyTN II virkelig har. Den anden ting som man lægger mærke til ved den nye model, er en stærkt forbedret finish – TyTN II fremstår ganske enkelt meget flottere og den er også blevet en smule slankere i fysisk størrelse. Jeg ved ikke, hvorfor at det så har haft en negativ indflydelse på vægten af enheden, men det har det altså desværre :o(

Skærmopløsningen på HTC TyTN II er desværre uændret i forhold til den gamle model, det vil sige kun 240 x 320 pixels, hvilket er okay. Jeg havde håbet på en opgradering til 480 x 640 pixels, som nogle af HTC’s konkurrenter er begyndt på, men sådan skulle det altså ikke være :o(

[Read more…]

Mobile 6.0 update klar til HTC S620

htc_s620.jpg

Så har HTC frigivet den officielle Microsoft Windows Mobile 6.0 opdatering til S620′eren. I første omgang er det dog kun i en såkaldte World Wide English udgave, men forhåbentlig følger den danske version meget snart.

Dermed er det nu muligt at få opdateret sin HTC S620 Smartphone med den nye version af Microsoft Windows Mobile, som helt klart giver nogle forbedringer i forhold til Windows Mobile 5.0. Blandt er dagsplan overblikket i kalenderen blevet forbedret således, at man i en slags “topbar” kan se, hvilke når man har ledige “timeslots” i løbet af dagen. I opgavefunktionen (Task) er det nu muligt at redigere kategorier og start- og slutdato, hvilket er en stor forbedring i forhold til Windows Mobile 5.0, hvor man overhovedet ikke kunne rette i start- og slutdatoer, når først en opgave var oprettet – det kunne man udelukkende gøre i Outlook på pc’en.

Opdateringen kan downloades via det officielle HTC website, hvis du registrerer dig i deres “e-Club”. Der findes uofficielle Windows 6.0 downloads rundt omkring på nettet, men jeg vil anbefale, at man kun anvender de officielle opdateringer – de fungerer ganske enkelt bedre!

Afløser for HTC TyTN på vej…

htc_tytn_ii.jpg

Så er der langt om længe en afløser på vej for den over et år gamle HTC TyTN, som var en af de første 3G smartphones på markedet. Meget originalt har HTC valgt at kalde afløseren for TyTN II og ladet den bygge videre på det succesfulde koncept, hvor smartphonen er udstyret med en stor 2.8″ touch-skærm og et udtrækkeligt QWERTY-tastatur, som nu endda kan vippes (se billedet ovenfor).

Endvidere har HTC udstyret TyTN II med Mobile 6.0, indbygget GPS, Turbo-3G og et 3 megapixel kamera m.m. Samtidigt er TyTN II blevet “slimmet” lidt i højde og tykkelse, dog uden at det har gjort den lettere – tværtimod er vægten steget fra 176 til 190 gram.

Alt i alt ser det lovende ud med de annoncerede forbedringer i forhold til den nuværende model. Jeg håber dog på, at HTC har fået optimeret mobiltelefon-delen på TyTN II. Den gamle model har generelt set fået en del kritik fra mange brugerne og der er en del beretninger om, at TyTN dels kunne finde på at miste forbindelsen til netværket nærmest efter forgodtbefindende, dels kunne man risikere, at man skulle ringe op mange gange for at komme igennem, fordi man i tide og utide blev kastet af netværket og endelig kunne der gå utrolig lang tid inden man kunne modtage sms’er – nogle gange skulle man endda huske at genstarte enheden for at kunne modtage sms’er.

Jeg håber, HTC får styr på disse problemer, for så vil de helt bestemt stå med en af markedets bedste smartphones!

Mobile 6.0 update klar til HTC TyTN

htctytn2.jpg

Langt om længe har HTC nu frigivet den officielle Microsoft Windows Mobile 6.0 opdatering til den populære HTC TyTN smartphone. Opdateringen er endda i fuld dansk version, hvilket selvfølgelig altid er en fordel :o)

Efter at der har floreret en del uofficielle Windows Mobile 6.0 opdateringer på nettet, er det positivt at opleve at HTC endelig frigiver den officielle opdatering, som indeholder en en række klare forbedringer i forhold til Mobile 5.0. Eksempelvis er kalenderfunktionen blevet forbedret med et mere overskueligt dagsplanoverblik, som nu indeholder en slags “timeslot topbar”, hvilket gør at man se, hvornår der er “huller” i løbet af dagen.

Microsoft Windows Mobile 6.0 opdateringen kan downloades via HTC’s officielle website og kræver blot, at du registrerer dig i deres “e-Club”.

S620: Den bedste smartphone på markedet

htc-s620-4.jpg

HTC (tidligere kendt under navnet Qtek) lancerede for små to måneder siden deres nye S620 Windows Mobile Smartphone. Jeg var heldig, at få fat i et af de første eksemplarer, som kom til landet og jeg kan nu præsentere en lille test af den nye smartphone efter at have brugt den intensivt i halvanden måneds tid.

HTC S620 kan bedst sammenlignes med Blackberry, Nokia E61 eller Samsung i320, som er kendetegnet ved at være Smartphones, der er udstyret med et fuldt QWERTY-tastatur på fronten af enheden. Dermed er det nemt at svare på mails, sende sms’er eller bruge Messenger medens, at man er på farten. Målgruppen er derfor primært erhvervsfolk og andre med et stort behov for “messaging”.

Da jeg tidligere har brugt HTC TyTN som mit daglige “Mobile Warrior” værktøj (klik her for at læse min test af denne model), har jeg valgt at sammenligne S620 med TyTN. Du vil i den sammenhæng hurtigt opleve – hvis du vel at mærke fortsætter med at læse min test :o) – at der er store forskelle mellem disse to modeller og rettelig skal det dog også siges, at der er tale om to forskellige produkter til forskellige målgrupper og så dog alligevel. Det vender jeg tilbage til i min konklusion til sidst i dette indlæg.

[Read more…]

Stadig den bedste smartphone

htctytn9.jpg

Nu er det ved at være cirka to måneder siden, at jeg tog den nye HTC TyTN i brug og jeg tænkte derfor, at det var ved at være tid for at evaluere, om jeg stadig synes, at denne model er markedets bedste smartphone.

Fundamentalt set, synes jeg stadigvæk, at denne smartphone er en rigtig god og funktionel enhed. De teknologiske forbedringer som TyTN har undergået i forhold til forgængeren, er fortsat særdeles prisværdige og brugbare i form af 3G understøttelse, hurtigere processor, bedre tastatur, et mere funktionel tastaturlayout, jogdial og to megapixel digital kamera.

Det udtrækkelige QWERTY tastatur er stadigvæk noget af det bedste ved HTC TyTN. Det er helt ideelt, hvis man har brug for at svare på mange e-mails eller sms’er. Man vænner sig hurtigt til det og man kan rent faktisk holde en ganske god skrivehastighed, hvilket gør denne smartphone til et godt arbejdsværktøj for en ægte “roadwarrior”. Med andre ord, er TyTN’s tastatur ganske enkelt genialt!

[Read more…]

Markedets bedste smartphone

htctytn111.jpg

Så har jeg atter fået ny mobiltelefon :o) Denne gang i form af en HTC TyTN, som er en Windows Mobile 5.0 baseret Pocket PC smartphone.

Det er nok de færreste, der kender til navnet HTC – i hvert fald indtil nu. Der er nok flere, der kan nikke genkendende til navnet Qtek, som har været det brand, som HTC’s produkter har været markedsført indtil nu. Det er imidlertid slut nu og HTC vil fremover være navnet som deres produkterne vil blive markedført under.

[Read more…]