Velkommen til Leif Carlsens blog
Danmarks Statistik i dag har offentliggjort tal, som viser, at forbrugertilliden blandt danskerne er den laveste i de sidste 16 år.
Det virker jo unægtelig pudsigt, når man tænker på, at arbejdsløsheden er den laveste i over 30 år og at der i moderne tid aldrig har været så mange i beskæftigelse.
Det får mig til at tænke på et citat af Storm P.: “Statistik er som en gadelygte. Ikke særligt oplysende, men god at støtte sig til”.
Langt om længe er statsminister Anders Fogh Rasmussen og Venstre begyndt at fortælle, om de rigtig mange gode resultater som VK-regeringen har været med til at skabe siden 2001, hvor den tiltrådte. Det sker konkret i form af en helsides annonce, der er blevet indrykket i flere af landets aviser i dag.
På det personlige plan synes jeg, at Socialdemokraterne i alt for høj grad har fået lov til at prædike overbudspolitik og velfærd under valgkampen og det er vel at mærke uden at Venstre eller de Konservative har gjort meget for at fortælle befolkningen, at der faktisk er tilført ikke mindre end 37 milliarder kroner mere til offentlig velfærd, at arbejdsløsheden er den laveste i 30 år og at det samtidigt har været muligt at sænke skatten på arbejde.
Her “før lukketid” vil jeg gerne komme med et råd til regeringen: Få nu kommunikeret dette budskab massivt i den resterende del af valgkampen således, at alle danskere kan blive gjort bekendt med, at den borgerlige regering rent faktisk har gennemført en masse gode tiltag, der har været med til at skabe en bedre hverdag for langt de fleste danskere. Denne positive udvikling kan en ny borgerlig regering selvfølgelig være med til at videreføre. Derimod tror jeg ikke på, at en socialdemokratisk regering vil gøre andet end at sætte skatterne op for at kunne finansiere deres useriøse overbudspolitik.
Som jeg skrev om for en uges tid siden, var Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt allerede ude på førstedagen af valgkampen med en melding om, at hvis Socialdemokraterne kom til magten, vil de annullere den skattelettelse, som regeringen vedtog i slutningen af oktober måned. Dermed brød Helle Thorning allerede løftet om, at Socialdemokraterne ville overholde skattestoppet.
Det sker nu igen og denne gang går det ud over erhvervslivet, der skal til at betale mere i skat, hvis Helle Thorning bliver statsminister efter valget. Under en valgdiskussion på TV 2 i torsdags svarede hun ellers “nej” til, at erhvervslivets skatter skal sættes op, men igen skifter Helle Thorning mening og bryder dermed skattestoppet: Nu vil hun nemlig ophæve den sænkelse af selskabsskatten, der blev gennemført i januar måned i år og dermed hæve denne skat fra 25 procent til 28 procent.
Efter min mening bliver Helle Thorning-Schmidt mere og mere utroværdig, når hun gang på gang vælger at bryde allerede indgåede aftaler eller tilbageføre de nuværende skattelove til tidligere tiders niveau. Altså kommer hun med al tydelighed ikke til at overholde skattestoppet, hvis hun bliver statsminister efter valget. Tværtimod er der indtil flere beviser på, at både almindelige borgere og virksomheder kommer til at betale mere i skat, hvis vi får en socialdemokratisk statsminister.
Jeg krydser fingre for, at de, der overvejer at stemme på Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne, snart begynder at gennemskue hende. Den vækst vi har haft i velfærden og den rekordlave arbejdsløshed vi har haft i de sidste seks år under VK-regeringen, skal vi ikke sætte over styr, bare fordi Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne begynder at blive desperate og useriøse.
Dansk Industri og Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark er netop gået i gang med årets første overenskomstforhandlinger og det bliver spændende at se, hvad parterne bliver enige om. I vanlig stil har både arbejdsgiver og fagforening trukket linierne lidt skarpt op i forbindelse med opstarten af forhandlinger, men man må selvfølgelig håbe, at de alligevel kan blive enige om en fornuftig overenskomst.
Arbejdsløsheden har som bekendt ikke været lavere i de sidste 30 år og der begynder nu, at være mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for adskillige fagområder. Økonomer og vismænd frygter, at det økonomiske opsving, som vi oplever lige nu, risikerer at blive sat over styr i de kommende år, hvis arbejdsmarkedet bliver pålagt for høje lønstigninger.
Inden for det sidste års tid har den generelle lønstigning været på ca. tre procent, men i år forventer mange arbejdere og fagforeninger, at få lønstigninger på næsten det dobbelt, det vil sige mellem fem og seks procent mere.
Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er lidt af et paradoks, hvordan der stadig kan være over 120.000 ledige samtidig med, at arbejdsmarkedet i den grad efterspørger og mangler medarbejdere (og her tænker jeg altså ikke kun på de mange ubesatte stillinger som avis- og postbude).
Jeg er af den overbevisning, at arbejdsløsheden nu er ved at være så langt nede, at de tilbageværende ledige skal motiveres langt mere til at tage et job. Og i visse sammenhænge skal vi måske også kigge på, om der skal lægges mere pres på, for at man skal tage beskæftigelse, selv om at det måske ikke er det fedeste job man kan få. Men så kan man i det mindste komme fra passiv overførselsindkomst, til at tjene sine egne penge.
Takket være understøttelsessystemet og et højt skattetryk på arbejde, bliver man som bekendt ikke økonomisk motiveret til at tage et job, som aflønnes efter mindstelønsniveau.
Det ændrer dog ikke på, at det efter min mening til enhver tid er bedre at forsørge sig selv, end det at er at være ledig og på passiv overførselsindkomst. Dels må være bedre at holde sig i gang i et job (hvilket også gør det nemmere at søge videre, hvis det er det, som man har lyst til) og dels har man som borger her i Danmark en forpligtelse til at prøve på at forsørge sig selv, hvis det overhovedet er muligt.
Om de tilbageværende ca. 122.000 ledige skal motiveres og hjælpes med efteruddannelse, jobstøtteordninger eller om der skal bruges mere pisk eller gulerod (eller en kombination af virkemidler) for at få dem i arbejde, må være op til Beskæftigelsesministeren, Arbejdsformidlingen og A-kasserne.
Faktum er i hvert fald, at der skal gøre en større aktiv indsats, hvis antallet af ledige skal reduceres yderligere.
Leif Carlsen 
Seneste kommentarer