Så er vi i gang…

I dag var der så officiel start på det nye Chris MacDonald projekt, hvilket jeg som bekendt har sagt ja til at være med i desuagtet, jeg tror det bliver meget grænseoverskridende at være deltager i sådan et projekt/program – i hvert fald for mit eget vedkommende. Omvendt er jeg ikke i tvivl om, at det vil bringe mig utrolig mange gode ting, både hvad angår min egen sundhed og i forhold til at lære sig selv og sin krop meget bedre at kende. Samtidigt bliver det en fantastisk rejse med masser af oplevelser og udfordringer :o)

Vi startede med at mødes i fitness dk‘s lokaler på Østerbro, hvor der var lejlighed til at hilse på de øvrige deltagere, Chris, hans assisterende træner Mette samt tre medarbejdere fra Danmarks Radio. Der blev lagt ud med en generel orientering fra DR’s og Chris’ side, hvorefter vi gik over til Fælledparken. Her skulle nogle af de første tv-optagelser gennemføres i form af individuelle interviews med DR studieværten.

Herefter stod resten af dagen på diverse test og målinger, hvilket er en vigtig del af projektet. Først og fremmest skal det bruges til at finde et præcis udgangspunkt for, hvor vi deltagere er lige nu i forhold til vægt, kondition m.m. Dernæst ønsker Chris og Mette at gennemføre et videnskabeligt orienteret studie af vores udvikling over det næste års tid.

Vi fik blandt andet målt vægt, hvilestofskifte og fedtprocent samtidigt med, vi gennemførte den såkaldte “BodyAge” test, som viser kroppens alder i forhold til den reelle alder (det bliver spændende, men måske også chokerende at få resultatet på denne test). Vi gennemførte også en såkaldt “maxtest” som måler den maksimale iltoptagelse under arbejde (se ovenstående foto). Testen foregik på en motionscykel, hvor man starter med opvarmning, hvorefter intensiteten stiger markant til man til sidst simpelthen ikke kan mere – man bliver ganske enkelt fuldstændig udmattet i løbet af de “sølle” 12-15 minutter som testen varer.

Jeg kommer derfor utvivlsomt til at sove rigtig godt i nat :o)

Drop dit OL-kandidatur, Frederik

Ifølge en meningsmåling som Danmarks Radio har fået udarbejdet, er en tredjedel af danskerne imod, at kronprins Frederik bliver medlem af den internationale olympiske komité. Dermed vakler opbakningen til kronprinsens OL-kandidatur. Selv om der stadigvæk er 42 %, der bakker op omkring Frederiks kandidatur, mener flere forskere og historikere, at det kan svække Kongehuset, når så mange danskere mener, kronprinsen bør afholde sig fra at træde ind i den internationale olympiske komité.

Personligt hører jeg også til den gruppe, der mener at kronprins Frederik skal trække sit OL-kandidatur her og nu og dermed lægge låg på diskussionen. Jeg er på ingen måde royalist, men jeg har det okay med Kongehusets funktion, så længe Kongehusets medlemmer holder sig langt væk fra politik. Det er efter min mening prisen som de royale må betale ved at have den rolle (og de privilegier) som de nu engang har.

Det bør være åbenlyst for enhver, at de olympiske lege også drejer sig om politik. Dermed kan kronprinsen ikke undgå at skulle tage stilling til politiske emner, hvis han bliver medlem af den internationale olympiske komité. Og da Kongehuset skal afstå fra enhver form for politisk indblanding, bliver kronprins Frederik nødt til at erkende, at han sætter sit egen og Kongehusets troværdighed på spil, hvis han indtræder i en organisation, der i høj grad træffer politiske beslutninger.

Hvis nu TV 2 og DR havde byttet direktør…

Nu er Per Michael Jensen som bekendt allerede fratrådt som direktør for TV 2 for at tiltræde en stilling som øverste chef for Metro International i London, men forleden fik jeg den tanke, hvordan det mon ville være gået, hvis Per Michael Jensen og Danmarks Radios generaldirektør, Kenneth Plummer, oprindeligt havde fået hinandens job. Altså vil jeg gerne gennemføre et lille tankeeksperiment med Kenneth Plummer som administrerende direktør for TV 2 og Per Michael Jensen som generaldirektør for Danmarks Radio. Ville DR’s store budgetkrise være blevet håndteret anderledes af Per Michael Jensen? Ville TV 2 havde udviklet sig så hurtigt med nye kanaler og oplevet den samme lederflugt med Kenneth Plummer i spidsen? Jeg ved godt, at det er hypotetisk at tænke sådanne tanker, da det kommer med 99,999% sikkerhed aldrig til at ske, men derfor er det nu alligevel meget interessant at tænke tanken ud.

DR generaldirektør Per Michael Jensen

Hvis Per Michael Jensen var blevet udnævnt til generaldirektør for Danmarks Radio i oktober 2005, ville han i lighed med Kenneth Plummer have “arvet” en virksomhed i dyb økonomisk krise. DR’s store prestigebyggeri i Ørestaden havde allerede udviklet sig til at være et økonomisk lighus, hvor det ene skelet væltede ud efter det andet. Først var det nogle hundrede millioner i budgetoverskridelse, så blevet det til en milliard kroner og i februar måned kom så nyheden om yderligere en overskridelse på 700 millioner kroner, hvilket har givet en samlet overskridelse på (indtil videre) hele 1,7 milliarder kroner. Det blev starten på en massiv sparerunde, som blandt andet medførte at ca. 300 DR-medarbejdere mistede deres job samtidigt med, at der blev varslet store ændringer i programfladen.

Per Michael Jensen ville selvfølgelig ikke kunne have ændret noget på de massive budgetoverskridelser som sådan, efter som at de skyldtes beslutninger og manglende budgetkontrol fra den tidligere generaldirektør og DR’s bestyrelse. Jeg tror til gengæld, at Per Michael Jensen ville have været gået meget markant og kontant til værk i forbindelse med den videre proces omkring byggeriet. Han er kendt som en meget hård hund, som ikke er bange for konflikter og som kræver utroligt meget af sine medarbejdere og det tror jeg bestemt også er nogle karaktertræk, der virkelig ville have været brug for i den pågældende situation.

Samtidigt tror jeg, at Per Michael Jensen ikke ville have ventet i flere måneder med at sætte navn på de 300 medarbejdere, der desværre måtte opsiges som følge af besparelserne. Jeg tror, at han ville have gjort kort proces og opsagt de berørte medarbejdere nærmest omgående for at sikre, at den tilbageværende organisation kunne begynde at genopbygge organisationen hurtigst muligt. Personligt tror jeg også, at det ville have været det rigtige at gøre, fremfor at lade hele organisationen gå rundt i uger og måneder og afvente meldingen om, hvorvidt man havde et job eller ej.

TV 2 direktør Kenneth Plummer

Hvis Kenneth Plummer havde overtaget rollen som administrerende direktør for Danmarks største kommercielle tv-station, ville han havde overtaget en noget mere økonomisk sund virksomhed, end den som han er chef for i dag. Det ville i det hele taget havde være en helt anden form for virksomhed, som han i så fald skulle være øverste chef for end gode gamle, hæderkronede men også støvede og tunge Danmarks Radio. TV 2 har i mange år stået for dynamik, omstillingsparathed og en nærmest unik evne til at forfølge kommercielle muligheder meget hurtigt. Og under Per Michael Jensens ledelse er der endda blevet sat turbo på udviklingen i virksomheden og på under et år er det blandt andet blevet til lancering af både TV 2 News og TV 2 Radio. Der skal dog ikke herske tvivl om, at i hvert fald de fleste tiltag, hvis ikke alle endda, også ville være blevet gennemført, hvis Kenneth Plummer var direktør for TV 2 – specielt fordi at nogle af initiativerne havde været i støbeskeen igennem længere tid, om end at jeg tror at det måske ville være sket i et mere kontrolleret tempo, hvilket måske også ville have været okay.

Til gengæld tror jeg ikke, at TV 2 med Kenneth Plummer i spidsen ville have oplevet den store lederflugt, der har været under Per Michael Jensens “regeringsperiode”. Jeg prøver ikke på at drage tvivl omkring Per Michael Jensens beslutninger og hans pres på sin ledergruppe, hvilket i den sidste ende har været medvirkende til, at en lang række ledere i TV 2 ikke syntes, at de længere ville være en del af virksomheden – for det drejer sig i høj grad om, at den øverste chef sætter sit eget hold og om at den personlige kemi bare skal fungere, for ellers kan og skal man bare ikke arbejde sammen.

Jeg tror dog ikke på, at der ville have været samme store udskiftning af ledere med Kenneth Plummer som øverste chef for TV 2, for jeg tror at han er mere orienteret mod stabilitet og at man kan samarbejde sig ud af de fleste problemer. I TV 2’s tilfælde tror jeg faktisk, at de havde haft mere gavn af, at beholde de mange dygtige ledere, som man oprindeligt havde.

Konklusion

Min egen konklusion på tankeeksperimentet er således, at det måske ikke ville have været en så tosset idé, hvis Per Michael Jensen var blevet udnævnt som generaldirektør for Danmarks Radio og at Kenneth Plummer var blevet administrerende direktør for TV 2. Faktisk tror jeg, at det ville have været en gevinst for begge kanaler og såmænd også for de to herrer, men omvendt er det selvfølgelig bare gætteri og spekulation fra min side, men det er jo til gengæld også meget sjovt at lade fantasien få frit løb engang imellem :o)

Det er en OM’er, Brian!

I går blev det fremført i medierne, at kulturminister Brian Mikkelsen har forsøgt at lægge pres på Danmarks Radio til, at komme med mere positiv dækning af Irak-krigen.

Tilbage i 2003 sendte Brian Mikkelsen en en meget kritisk e-mail til DR’s daværende bestyrelsesformand, Jørgen Kleener. Udover at Brian Mikkelsen klager over DR’s kritiske og negative dækning af krigen, skrev han også, at det burde være DR og ikke TV2, der skulle privatiseres, når nu DR var så regeringskritisk.

Nu er jeg generelt set positivt orienteret overfor den nuværende regering, men jeg må sige, at den form for skjult, politisk pres mod pressen ikke er acceptabel. Det dur ganske enkelt ikke, at kulturministeren så direkte lægger pres på en organisation, som jo hører ind under ministerens eget område. Når Brian Mikkelsen var uenig i DR’s dækning af Irak-krigen, var han selvfølgelig berettiget til at komme med kritik, men så skulle det være i form af et åbent og offentlig læserbrev eller lignende. Personligt synes jeg, at det er helt fair, hvis kulturministeren får en næse for denne fadæse.

Det er en OM’er, Brian!

Trist, men nødvendigt…

Som følge af den enorme budgetoverskridelse på hele 1,7 milliarder kroner i forbindelse med Danmarks Radio‘s prestigebyggeri i Ørestaden, har generaldirektør Kenneth Plummer nu meldt ud, at ca. 300 medarbejdere beklageligvis mister deres job i løbet af juni måned.

Det er selvfølgelig trist, at så mange dygtige medarbejdere mister deres arbejde. Omvendt mener jeg også, at det er nødvendigt, at DR spænder bæltet ind og begynde at sætte tæring efter næring. Selv om DR har en public service forpligtelse (som også modsvares af mere end tre milliarder kroner i licensindtægter), ændrer det ikke på det faktum, at DR også er en virksomhed, der skal have en rimelig balance mellem indtægter og udgifter. Jeg kan derfor ikke se, hvorfor at de skal have yderligere særbehandling og jeg vil derfor appellerer til, at politikerne lader DR’s ledelse passe deres job.

Forhåbentlig er det en trøst, at der ikke i de sidste 30-40 år har været et bedre tidspunkt, at blive arbejdsløs i. Der er masser af ledige, gode jobs til de berørte medarbejdere.

Flere skubbes ud i fattigdom

Hvis du har bare lidt interesse for, hvordan det går med de hjemløse i Danmark, har der netop været et interessant interview på Danmarks Radio P1 (klik her for at høre interviewet). Journalist Niels Krause-Kjær har i programmet “Krause på tværs” interviewet formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt. Han mener, at de mennesker, som befinder sig på samfundets laveste trin (hvis der overhovedet er noget trin der), bliver fattigere og fattigere, hvorimod at “vi andre” blivere rigere og rigere.

Hvis du ikke er bekendt med de ofte forfærdelige forhold, som hjemløse og andre socialt udsatte må tåle i hverdagen (og du ellers vil tage dig tid til at høre interviewet), vil du sandsynligvis blive overrasket og måske ligefrem chokeret over, at høre, hvor galt det står til i denne “blinde” del af vort velfærdssamfund (hvad man ikke ser, har man ikke ondt af). Jeg synes, at det er utrolig trist, at vi som et af verdens rigeste lande stadig har 8-12.000 hjemløse og det er endnu mere trist, at vores politikerne ikke gør noget ved det.

Yderligere 700 millioner skæve…

Jeg har netop læst, at Danmarks Radio forventer, at byggeriet i Ørestaden kommer til at koste yderligere 700 millioner kroner (!), hvilket betyder, at den samlede regning bliver ca. 1,7 milliarder kroner (!) højere end budgetteret og ender på hele 5,5 milliarder kroner (!). Jeg kan ikke sige andet, end at det er helt grotesk, at der ikke er bedre styr på økonomien i den slags offentlige byggeprojekter.

Tilbage i september måned sidste år forsvarede jeg ganske vist generaldirektøren for Danmarks Radio, Kenneth Plummer, da politikerne havde travlt med at overfalde ham, efter de første store budgetoverskridelser var blevet offentliggjort. Jeg mente dengang, at Kenneth Plummer skulle have en reel chance for at vise, at han kunne styre processen omkring nybyggeriet. Her fem måneder senere og yderligere 700 millioner kroner i budgetoverskridelse, er jeg ikke sikker på, at jeg bakker Kenneth Plummer op på samme måde. Jeg synes ikke længere, at han kan læne sig op ad, at det er et projekt som han har “arvet” fra sine forgængere. Tværtimod er det tid for Kenneth Plummer at tage “action” – alternativt må Danmarks Radios bestyrelsesformand gøre det.

Mere “klipning” af DR?

Nyhedsavisen bringer i dag en artikel, hvori de postulerer, at Danmark Radio misbruger og fordrejer udtalelser fra en amerikanske forhørsleder i forbindelse med filmen “Den hemmelige krig”. I følge Nyhedsavisen tager den amerikanske forhørsleder endda afstand fra filmens påstand om, at danske soldater rutinemæssigt afleverede krigsfanger til de amerikanske styrker i Afghanistan.

I forlængelse af mit indlæg om ‘Politisk “klipning” af DR‘, synes jeg selvfølgelig, at det er en interessant artikel, som bestemt er værd at læse. Et eller andet sted håber jeg faktisk ikke, at Nyhedsavisen har ret i deres påstand, for det vil selvsagt være helt uacceptabelt, hvis Danmarks Radio manipulerer eller fordrejer væsentlige oplysninger i en sag, som er politisk sprængfarlig. Som landets væsentligste Public Service nyhedsmedie, må og skal Danmarks Radio gå foran med et godt eksempel og ikke forsøge på, at lave populistisk journalistik, som kan misbruges i politisk øjemed.

Politisk “klipning” af DR

Der er opstået en stor diskussion i Folketinget og noget der minder om politisk stormløb fra oppositionen mod forsvarsminister Søren Gade i forlængelse af filmen “Den hemmelige krig” og det efterfølgende indslag om filmen i TV Avisen i Danmark Radio.

I korte træk bliver forsvarsministeren beskyldt for, at have givet forkerte eller misledende oplysninger til Folketinget i sagen om, hvor mange gange danske soldater rent faktisk har udleveret Taliban krigsfanger til afhøring hos de amerikanske styrker i Afghanistan.

Det viser sig nu, at Danmarks Radio i både selve filmen og TV Avis-indslaget, har undladt at gøre opmærksom på, at den amerikanske forhørsleder, som udtaler sig i filmen, tager forbehold for, at det kun var “så vidt han husker”. Dermed er det kun redigerede udtalelse, der er blevet bragt i den danske presse.

Jeg kan ikke lade være med at føle, at Danmarks Radio i værste fald laver noget, der kunne minde om politisk “klipning” af filmen eller i bedste fald laver sjusket journalistik, når de bevidst klipper en ret væsentlig information ud af filmen.

Danmarks Radio skal som Public Service nyhedsmedie udelukkende formidle nyheder og programmer på en måde som er politisk uafhængig. Danmarks Radios journalister må og skal gerne være kritiske i deres tilgang til samfundet, regering, opposition, myndigheder, virksomheder, enkeltpersoner o.s.v., men det må være et must, at det foregår på en partipolitisk uafhængig måde.

Jeg håber derfor, at Danmarks Radio – for deres egen integritets og troværdigheds skyld – omgående hæver de interne krav til den journalistiske kvalitet. Det ville være synd, hvis landets ellers mest troværdige nyhedsmedie begynder, at være populistisk og politisk i sin nyhedsformidling – den form for nyhedsformidling har vi rigelig af i forvejen.

Fagre nye (morbide) verden

Som man ikke har kunne undgå at se i nyhedsudsendelser verden over, blev dødsdommen over Saddam Hussein eksekveret tidligt lørdag morgen, den 30. december 2006, hvor han blev henrettet ved hængning i Baghdad.

Der gik ikke mange timer, før de selv samme tv-stationer viste klip fra selve henrettelsen – dog undlod de mere seriøse tv-stationer som eksempelvis TV 2, Danmarks Radio og CNN, at vise det øjeblik, hvor bødlen eksekverede dødsdommen og Saddam Hussein udåndede. Der gik overraskende nok heller ikke mange timer, før end et ucensureret videoklip af den fulde henrettelse blev tilgængelig på nettet.

Hvad der til gengæld overrasker mig lidt mere, er den interesse, der er blandt danskere, for at se den fulde henrettelse. I statistikmodulet på min weblog kan jeg se, hvad besøgende bruger som søgeord i eksempelvis Google, hvis de “lander” på et af mine blogindlæg.

Over de sidste par dage har jeg på min blog oplevet adskillige søgninger på eksempelvis “Saddam Hussein hængning video” og “videoklip med Saddam Husseins hængning” eller lignende, hvilket har afstedkommet en del visninger af mit indlæg om, at dødsdommen over Saddam Hussein næppe ændrer noget. Imidlertid bliver disse besøgende meget skuffet, når de finder ud af, at den ucensurerede video af henrettelsen ikke er at finde på min blog (og heller ikke kommer det i fremtiden).

Det er såmænd ikke fordi, at jeg ikke synes, at folk ikke søge efter og se den slags videoklip på internettet, for jeg tror ikke på censur generelt set. Jeg kan bare ikke forstå, hvad almindelige danskere skulle få ud af, at høre Saddam Husseins hals knække og se ham udånde, altså udover at få tilfredsstillet deres morbide nysgerrighed.

Hvorfor skal noget så alvorligt som eksekveringen af en dødsdom – selv over en hensynsløs ex-diktator som Saddam Hussein – gøres til et multimediashow for masserne? Anyway, jeg kan nok bare slet ikke begribe, hvorfor at folk har den slags morbide tilbøjeligheder.

En ofte udtalt buzzword sætning er “The Internet Changes Everything”. Man må sige, at det også gælder begivenheder som eksempelvis Saddam Husseins henrettelse, hvor der atter bliver rykket grænser for, hvad offentligheden ønsker at se på. Det er desværre – efter min mening – fagre nye, morbide verden.