En god lang snak om service

Hvis du har fulgt lidt med her på min blog, så ved du også at jeg går meget op i begrebet service.

Jeg har som de fleste også fokus på prisen på de varer, som jeg erhverver, men jeg har i den grad også fokus på god service. Faktisk nægter jeg at ligge mine penge i en butik eller virksomhed, hvor der ikke er bare et minimumsniveau af respekt for mig som kunde og ditto kundeservice.

Desværre er der langt mellem snapsene her i Danmark, og god service er derfor ofte en by i Rusland. Men så meget mere undrer jeg mig over, hvorfor at butikker og virksomheder ikke i langt højere dyrker god service som en måde at skille sig ud fra konkurrenterne på. Stort set alle brancher taler om at de er presset på pris, og specielt detailbutikkerne klager over konkurrencen fra nethandlen. Meget få af disse butikkerne bruger dog særlig mange kræfter på at arbejde målrettet med service som en konkurrenceparameter.

Dette emne og meget mere har jeg netop lavet en podcast om i samarbejde med Leon Birdi. I podcasten, som har fået titlen “Vind kundernes hjerte med god service“, taler vi generelt om, hvad service er for en størrelse med vores øjne, og hvad man helt konkret kan gøre for at arbejde med service som en måde at øge salg og ikke mindst kundeloyalitet på.

Du finder podcasten lige her.

 

Godt du ikke bor i USA, kære Søren…

Du skal ikke kende mig særlig længe, før du ved, at jeg går meget op i god service og positive købsoplevelser, når jeg handler ind – både som privatperson og professionelt. Dette har jeg ofte berettet om her på bloggen under punktet “God og dårlig service“.

Og apropos emnet god service, så har jeg netop skrevet et blogindlæg om det på mit firmawebsite med udgangspunkt i, at alting er større i USA – også den gode service. Du finder blogindlægget ved at klikke her.

God læsning :-)

En guldvask til taxibranchen?

I dagens udgave af Børsen kan man læse om, at det står skidt til for den danske taxibranche, og at specielt de storkøbenhavnske taxier lider.

Ifølge artiklen er mere end hver fjerde taxitur forsvundet over de sidste 10 år, og der kører nu 400 færre taxier rundt i Storkøbenhavns gader. Men desuagtet at der er færre taxier i byen (ca. 2.100 biler i alt nu) er branchen fortsat i dyb krise og det er langt fra nemt at drive en profitabel forretning ved at være taxivognmand.

Der er mange gode bud på årsagerne til, at taxibranchen har været igennem en årelang nedtur. Udover at de seneste års krise har gjort, at både virksomheder og privatpersoner kigger ekstra på omkostninger og forbrug, får også den københavnske metro noget af skylden for nedgangen og endelig nævnes også dårlig service som en årsag til at flere fravælger at bruge taxien som transportmiddel.

Personligt synes jeg, at den høje pris er en af de væsentligste årsager til, at jeg ikke kører mere i taxi end jeg gør. I min verden er det generelt set for dyrt at køre i taxi i Danmark. Det er så dyrt, at det er kun noget jeg gør, når det er absolut nødvendigt.

Hvis jeg eksempelvis skal køre fra Birkerød til lufthavnen, skal jeg regne med en taxibon på ca. 600 kroner – hver vej! Hvis man forudbooker sin parkering i lufthavnen, kan jeg faktisk parkerer i 12 dage for de samme penge. Hvis der nu var en fast pris på eksempelvis 400 kroner hver vej, ville jeg helt klart overveje det mere, hvis jeg skal afsted på forretningsrejse eller en ferie.

De små ture er også en dyr fornøjelse efter min mening. Hvis jeg har haft min bil til service, har jeg nogle gange taget en taxa fra Birkerød til kontoret i Allerød og her bliver dankortet suget for ca. 160-180 kroner hver vej – for at køre 2 x ca. 10-11 km. Jeg kan forestille mig, at denne problemstilling gør, at man også fravælger taxien inde i Storkøbehavn som transportmiddel til små ture rundt i byen.

I en moderne og konkurrencedreven verden kan det for øvrigt undre mig, hvorfor at taxibranchen stadig får lov til fra central sted (det såkaldte Taxinævn) til at fastsætte prisniveauet. Prisen er jo for øvrigt den samme uanset om jeg som kunde bliver fragtet fra punkt A til B i en stor og dyr Mercedes eller om det sker i en noget mindre og billigere Toyota Prius. I andre brancher kalder man det for karteldannelse og ulovlig prisdannelse, men i taxibranchen er det okay.

Jeg tænker, at reel og sund konkurrence er lige præcis, hvad taxibranchen har brug for, hvis den skal udvikle sig og overleve på sigt. I stedet for hele tiden at tænke i samme prisniveau for startgebyrer og pr. kørt kilometer, burde branchen tænke i helt nye produkter og koncepter, og med differentiering på prisen i forhold til, hvilken bil man bliver kørt i, graden af service o.s.v. Nogle er til en helt skrabet pris (discount) og andre vil gerne betale for høj service og komfort (premium). Der er masser af muligheder, hvis man tænker ud af helt ud af boksen og tør tage chancen og afprøve nye ting!

Branchen – som jeg for at være helt ærlig opfatter som gammeldags og uforandringsvillig – vil desværre næppe tage så markante skridt. Tværtimod vil de ledende vognmænd og kræfter i taxinævnet sandsynligvis hellere kører endnu flere biler i garagen, afmelde nummerpladerne og tilbagelevere taxibevillingen, end at foretage en nødvendig reformering af hele branchen.

I det hele taget tror jeg, at taxibranchen trænger til at blive støvet godt og grundigt af. Så i stedet for bare at lade taxierne kører igennem vaskehallen hver uge, skulle hele branchen og ikke mindre Taxinævnet give sig selv en guldvask med hele svineriet, og få et nyt syn på en verden, som i den grad er forandret.

Man ser nu engang klarere gennem nypudsede briller :-)

Så kan man jo love hvad som helst…

Her til aften modtog jeg en servicemail fra DSB, som venligst orienterede mig om problemerne med S-togsdriften i København, som følge af en nedfalden køreledning ved Østerport.

Dels informerer DSB om, at S-togsdriften mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport er indstillet efter kl. 18.00, og dels tilbyder DSB, at man i tidsrummet mellem kl. 15.00 og 18.00 kan få gratis kaffe, te eller kakao i DSB’s Kort & Godt kiosker, som et lille plaster på såret for besværet i forbindelse med den uregelmæssige S-togsdrift.

Det lyder jo umiddelbart som god service overfor de rejsende. Problemet er bare, at DSB først udsender mailen kl. 18:48, hvilket jo betyder at man først kan blive klog på at der ikke kører S-tog mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport efter at S-togsdriften er indstillet. Og hvad angår tilbuddet om gratis kaffe, te og kakao, så er det jo lige som ikke så meget værd, når man først bliver gjort opmærksom på det 48 minutter efter at tilbuddet udløber!

Jeg har derfor bestemt mig for at følge op på denne markedsføring ved at udlove 10.000 kroner kontant til den første person, der som ringer på min dør i dag, den 12. november i tidsrummet mellem kl. 15.00 og 18.00. Medbring venligst udskrift af denne blogpost, som først er blevet publiceret kl. 19.51 :-)

Det går hurtigt nok når man skal betale…

Det er ikke fordi det nødvendigvis kom som den helt store overraskelse, men jeg har alligevel haft en oplevelse med Elgiganten som jeg gerne vil dele med interesserede bloglæsere.

Jeg var på udkig efter et par nye hovedtelefoner til min MP3-afspiller, og var efter jul kørt forbi Elgiganten i håbet om, at de havde et passende stort udvalg til fornuftige priser.

Det var såmænd også tilfældet, men imidlertid kunne jeg ikke få lov til at afprøve den ønskede vare, inden købet. Heldigvis fortalte en venlig ekspedient, at der var 14 dages returret på varen, hvis jeg ikke var tilfreds med produktet. Jeg spurgte så, om det virkelig betød, at jeg kunne bryde emballagen, og reelt set afprøve hovedtelefonerne, og ekspedienten bekræftede, at det kunne jeg skam sagtens. So far, so good!

Jeg købte derfor produktet og tog det med hjem med henblik på at finde ud af, om det levede op til mine forventninger og krav. Det gjorde det desværre ikke, hvorfor at jeg måtte returnere til Elgiganten med henblik på at få pengene tilbage, og prøve på at finde et nyt produkt.

Og det er så her, at jeg føler behov for at fortælle om min oplevelse med god kundeservice: Det tog mig vel under tre minutter at få lov til at betale 799 kroner for produktet. Imidlertid skulle det tage mig over ti gange så lang tid at få lov til at returnere produktet og få krediteret de 799 kroner på mit dankort.

Fair nok, der var ingen diskussion eller problemer med at få pengene tilbage. Ikke desto mindre kunne jeg alligevel ikke lade være med at føle en vis form for disproportion i forhold til, at det tog under tre minutter at betale, men det skulle tage over 30 minutter at få mine penge tilbage.

Har du prøvet noget lignende og hvad tænker du om denne form for kundeservice? Er det en del af “pakken”, når man handler i et lavprisvarehus for eletronik eller burde Elgiganten gøre det bedre?

Farvel og tak til bageren i Birkerød

Jeg må indrømme, at jeg her til morgen har fået nok af dårlig service hos “Bagergården”, som er den lokale bager her i Hovedgaden i Birkerød.

Jeg har adskillige gange tidligere spurgt personalet om, hvorfor de ikke yder lidt ekstra god service ved at lægge brødet ned i en plastikpose, når man som kunde beder om det. Desværre bliver det hver gang til hovedrysten fra medarbejderne, der fortælller mig, at den form for service tilbyder man skam ikke i denne specialbutik.

Men da jeg her til morgen blandt andet skulle købe et rugbrød og en pakke smør og jeg så bliver bedt om selv at hente smøret i et køleskab, der står halvvejs gemt væk bag disken, synes jeg, at bægeret flød over.

En ting er, at denne butik åbenbart ikke ønsker at pakke varerne ned som en god service mod de kunder, som gider besøge en specialbutik og betale merprisen i forhold til supermarkeder og tankstationer. Men når man ligefrem bliver bedt om selv at hente en pakke smør, stopper festen for mit vedkommende. Jeg tillod mig endda at spørge, om det virkelig kunne passe, at man som kunde i en specialbutik selv skulle hente smøret bag disken, når jeg nu beder om en pakke smør, men det ændrede ikke på noget. Hvis jeg ville købe en pakke smør, måtte jeg selv hente den.

Nu er det muligvis mig, der er ved at blive gammel og forstokket, men jeg troede jo netop, at en specialbutik skulle udemærke sig på minimum tre punkter: Kvalitet, udvalg og service. Både kvalitet og udvalg er okay hos Bagergården, men jeg må indrømme, at denne bager dumper big time, når det gælder service. Og når så priserne oven i købet er i den høje ende (hvilket er helt okay med mig, hvis bare kvalitet, udvalg og service også følger med), så stopper festen for mit vedkommende.

Så ud over at få luft for mine frustrationer over dårlig kundeservice, er det hermed også farvel og tak til den lokale bager i Birkerød for mit vedkommende. Hvis jeg ikke engang kan få lidt god service, når jeg besøge en specialbutik og betaler vel mellem 20 og 50 procent mere for varerne i forhold til et supermarked, en 7-Eleven eller en tankstation, ja så fortjener man efter min mening ikke mine penge.

Det undrer mig egentlig ikke…

Som bekendt er landets betalingsaviserne generelt set er i krise og har svært ved at drive en rentabel forretning. De gamle mediehuse er presset af gratisaviser, et vigende annoncemarked samt ikke mindst masser af gratis nyheder på nettet.

Men når nu en betalingsavis som Berlingske Tidende ikke engang kan finde ud af, at levere den vare som jeg har abonnement på, undrer det mig egentlig ikke at de mister læsere og kunder. Nu har jeg igennem de sidste 2-3 måneder forgæves forsøgt at få adgang til mit Berlingskes e-avis abonnement. Trods gentagne henvendelser til Berlingskes kundeservice, har jeg stadigvæk ikke fået adgang til avisen.

En ting er, at tabe en kunde til en konkurrerende betalingsavis på grund af eksempelvis pris – det er sådan set fair nok! Men hvis man ikke engang kan holde på sine kunder som følge af interne fejl og der ikke bliver udvist den store lyst til at ville hjælpe en kunde med at få den avis, som han/hun har betalt for, ja så ser det ganske sort ud for en virksomhed i et stærkt konkurrencepræget marked.

Anyway, i hvert fald har jeg mistet tålmodigheden med Berlingske Tidende og opsagt mit abonnement nu. Der findes sikkert en anden avis, der kan gerne vil have en ny kunde og efterfølgende vil gøre en indsats for at holde fast i mig.

“Det bliver jeg ikke betalt for”

De som kender mig, ved at jeg har en lille kæphest i forhold til den service man får i butikker og på tankstationer (læs eventuelt min såkaldte “posehistorie” ved at klikke her).

I den sammenhæng kan jeg ikke lade være med at berette om en oplevelse jeg havde i dag, da jeg kom forbi Statoil tankstationen ved Bellevue strand. Jeg var inde og købe noget køligt at drikke og en is og jeg bad i den sammenhæng om en pose til min varer. Men som det desværre mere er reglen end undtagelsen, valgte medarbejderen at smide posen på en nonchalant måde oven på min varer desuagtet, at han sagtens kunne have ydet god service ved pakke mine varer ned, medens, jeg kørte betalingskortet igennem dankortterminalen.

Jeg kunne derfor ikke lade være med at spørge den unge mand om, hvorfor han ikke gav mig en god serviceoplevelse ved at putte min varer i posen, sagde han uden at tøve: “Det bliver jeg ikke betalt for”.

Det står i forvejen skidt til med det generelle serviceniveaue i Danmark, men det bliver i hvert fald ikke bedre, når en butikssælger nu ikke engang kan se, at det altså er mig og de øvrige kunder, der betaler hans løn.

Nå, men den er jo ikke længere end, at det i hvert fald er sidste gang, jeg har besøgt lige netop denne tankstation. Heldigvis kan de godt finde ud af, at give god kundeservice på min lokale Statoil tankstation :o)

Ikke bedre end gratisaviserne

Jeg må indrømme, at jeg efterhånden er meget træt af Berlingske Tidende og at jeg derfor også er meget tæt på, at opsige mit abonnement, hvis der ikke sker sker en forbedring.

Hvorfor så det? Er det fordi, at det er blevet en dårlig avis og at jeg er blevet træt af deres journalisters skrivestil og bare har brug for lidt forandring? Eller er det fordi, at denne avis koster penge og der nu findes gratisaviser som eksempelvis Nyhedsavisen og dato?

Svaret på alle disse spørgsmål er nej.

Grunden til, at jeg er utilfreds med Berlingske Tidende, skyldes noget så banalt som det at få avisen leveret i det hele taget, til tiden og hele vejen ind af brevsprækken.

Er det så svært at give god service?

Siden 1997 har jeg ”prædiket” denne historie, der er baseret på en række oplevelser fra den virkelige verden i form af mine helt egne erfaringer med god service eller den jævnlige mangel på samme.

Jeg har primært fortalt “posehistorien”, som jeg har valgt at kalde historien, til nye medarbejdere i håbet om, at jeg kan få så mange som muligt til at forstå, at der skal ikke så meget til for at yde en basal god service og derigennem få kunden til at føle sig påskønnet og respekteret. Jeg håber samtidigt, at historien også får medarbejderne til at indse, at man nu engang skal gøre en indsats – også servicemæssigt – for at gøre sig fortjent til kundernes penge og gunst.

Men nok om det og tilbage til selve historien, som tager sit udgangspunkt i 1997, hvor jeg blev ansat som marketingdirektør hos mermaid computer. Jeg var med til at etablere denne virksomhed som ansat nr. 4, udover vores adm. direktør, økonomidirektøren og lagerchefen. Det var en fantastisk oplevelse, at få lov til at være med at til at starte en virksomhed op, helt fra bunden og indtil at vi var næsten 150 ansatte i løbet af bare to år. Udover at min læretid i Bilka, er der ikke nogen tvivl om, at mermaid computer er et af de steder, hvor jeg har lært allermest – selvfølgelig både på godt og ondt, men heldigvis allermest godt og det er utvivlsomt et af de bedste og mest spændende jobs, som jeg nogensinde har haft.