“Det letteste i verden er at udstede løfter om mere velfærd, højere løn og lavere skat – det kan enhver”

Citat af statsminister Anders Fogh Rasmussen (født 1953) i forbindelse med Folketingets åbning den 2. oktober 2007.

Klik her for at se flere indlæg om Anders Fogh Rasmussen.

Rigtig godt forslag fra Dansk Industri

Forleden fremsatte Dansk Industri et forslag om, at 64-66-årige, der fortsætter med at arbejde, skal have en skatterabat på 100.000 kroner om året. Formålet med forslaget er, at få op imod 30-40.000 seniorer til enten at blive på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. Skatterabatten skal derfor være en økonomisk gulerod til de ældre, der ønsker at udsætte eller midlertidigt stoppe førtidspensioneringen.

Arbejdsmarkedet skriger som bekendt fortsat på kvalificerede medarbejdere samtidigt med, at man allerede om få år forventer stor mangel på erhvervsaktive borgere, der kan bidrage med skatter til finansiering af velfærdssamfundet. Jeg synes derfor, at vores politikere omgående skal få kigget på det rigtig gode forslag fra Dansk Industri.

NA’s skatteoplæg: Det ser lovende ud!

I dag præsenterede Ny Alliance deres bud på en skattereform og det ser efter min mening ganske lovende ud – specielt fordi at det er forfriskende, at der endelig er et parti, der virkelig gider gøre noget ved beskatningen af arbejde. Ny Alliance vil nemlig – som det bærende element i deres oplæg – sænke marginalskatten på arbejde til 40,6 procent for blandt andet at motivere flere til at yde en ekstra indsats, gøre sort arbejde mere uinteressant og gøre skattesystemet mere enkelt. Endvidere ønsker Ny Alliance at reformere pensionsbeskatningen og gøre efterlønsbidraget indkomstafhængig samtidigt med at man fjerner en række særregler for skattefri fryns på eksempelvis bredbåndsforbindelser.

Jeg synes som nævnt tidligere, at Ny Alliances skattepolitik ser lovende ud og jeg håber virkelig på, at de ved et kommende valg kan få så mange mandater, at partiet rent faktisk kan få så stor indflydelse, at de i det mindste kan få gennemført nogle af deres forslag. Jeg krydser i hvert fald fingre for, at de kan få gennemført forslaget med hensyn til et simpelt skattesystem med en marginalskat på lidt over 40 procent. Det vil gøre det mere interessant for endnu flere at komme i arbejde samtidigt med, at vi gør det en del mere attraktivt for udenlandske virksomheder at etablere sig i Danmark og skabe nye arbejdspladser. Og sidst men ikke mindst vil det gør de, der allerede er i arbejde, få mere ud af at yde en ekstra indsats.

Når Socialdemokraterne synes, at de rige slipper for billigt i skat…

I forbindelse med den aktuelle skattediskussion udtalte Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, følgende til pressen forleden: “Regeringens skatteplan er en blankocheck til de højtlønnede danskere, mens folk på overførselsindkomster bliver ladt i stikken”. Nedenstående historie sætter unægtelig denne udtalelse i perspektiv.

“Dette er historien om ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.

De første fire – de fattigste – skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat: “Eftersom I er så gode kunder, giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage” siger han. En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.

Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.

Men hvad med de seks andre – dem som betaler – hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.

Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.

Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590. Ergo får alle seks personer en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis.

Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet, da de står uden for restauranten og snakker. “Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner”, begynder den sjette person og peger på den tiende. “Men du tjente 70″. “Præcis”, siger den femte person. “Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!”. “Det er sandt”, råber den syvende person. “Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!”. “Hør et øjeblik”, forsøger de fire første. “Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige”.

De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget.

Der mangler 520 kroner…”.

Det var på tide, Anders Fogh

Så har statsminister Anders Fogh Rasmussen langt om længe meldt ud, at regeringen nu står klar med et samlet oplæg til skattelettelser på 10 milliarder kroner.

Ifølge hvad jeg kan læse i pressen, vil de planlagte skattelettelserne komme i form af et øget jobfradrag, hvilket koster ca. fem milliarder kroner ved at man hæver grænserne for, hvornår der skal betales mellem- og topskat, hvilket vil koste yderligere fem milliarder kroner. Det endelige oplæg skulle blive præsenteret tirsdag formiddag, når regeringen lancerer sin kvalitetsreform sammen med en økonomisk 2015-plan.

Selvom skattelettelser har været alt for lang tid undervejs, så synes jeg selvfølgelig at det er positiv, at der nu sker noget, da den nuværende skattemodel er urimelig og ikke gør det interessant for mange at gøre en ekstra indsats. Personligt betaler jeg gerne mange penge i skat til vort samfund og da jeg har lidt bredere skuldre rent økonomisk set end gennemsnitsdanskeren, betaler jeg også gerne mere i skat end folk, der ikke tjener så mange penge som mig.

Men derfor synes jeg alligevel, at alle burde betale den samme skattesats rent procentvis, ud fra en holdning om, at eksempelvis 50 procent i skat af en million kroner nu engang stadig mere end 50 procent af en halv million. Som det liberale menneske jeg er, synes jeg at vi i højere grad end nu skal lade borgerne selv bestemme over deres egne penge, frem for at lade politikerne lege gavmild julemand for at prøve på at sikre sig genvalg.

Det leder mig så over til at kommentere den aktuelle politiske diskussion om velfærd, hvor de fleste partier har kastet sig ud i en useriøs og økonomisk uforsvarlig overbudspolitik og blandt andet foreslår at vi skal have endnu flere offentlige ansatte m.m. Faktisk synes jeg at vi i forvejen har et godt højt niveau af velfærd og at der mere er brug for en diskussion om, hvorvidt vi bruger pengene på det rigtige. Personligt synes jeg, at vi skal bruge flere penge på at afskaffe hjemløshed og at ansatte i social- og sundhedssektoren skal have noget mere i løn, men når det er sagt, synes jeg at vi skal begynde at lade den enkelte borger i højere grad selv bestemme over, hvad han eller hun ønsker af øget velfærd på individuel plan. Derfor er det en rigtig god idé med skattelettelser således, at vi selv kan vælge, hvad vores hårdt tjente penge skal gå til.

Klart nej til at stikke naboen!

Jeg har netop læst i den lokale ugeavis, at det lokale skattecenter har oplevet ikke mindre end en tredobling af anmeldelser om skattesnyd fra borgere. Det drejer sig private anmeldelser om eksempelvis, at naboen tror, at vedkommendes nabo/genbo har fået installeret nyt køkken sort til at han/hun bruger gulplade-bilen, som der ikke er betalt afgifter af, til private gøremål.

Desuagtet at vi har et alt for højt skattetryk her i Danmark, er jeg personligt af den overbevisning, at man skal betale sine skatter og afgifter og overholde den til enhver tid gældende lovgivning på oprådet. Men når det er sagt, kan jeg ikke lade være med at synes, at det er usmageligt, hvis ens nabo begyndte at være “stikker” på skatteområde og dermed lade vedkommendes smålighed være udslagsgivende for, om SKAT skal have et tip eller ej. Efter min mening skal den almindelige borger ikke agere politimand, kontrollant eller stikker på skattemyndighedernes vegne. Hvis SKAT mener, at borgerne ikke betaler den skat, som de skal, må SKAT være deres egen opgave voksen og øge kontrolindsatsen.

Så er S igang med at købe stemmer

I dagens aviser kan man nu læse, at Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, lover skattelettelser til de danskere, der tjener mindst, hvis hun bliver statsminister efter næste folketingsvalg. Dermed kan vi konstatere, at også Socialdemokraterne nu åbner for deres gavebod og dermed begynder at “købe” stemmer i forhold til et kommende folketingsvalg (læs eventuelt mit indlæg “I moderne politik køber man sig til stemmer” ved at klikke her). Jeg synes virkelig, at det er trist, at alle vores folkevalgte ikke engang for alle indser, at det er helt forkert at blande noget så vigtigt som en skattereform ind i en valgkamp.

Hvis vi skal fastholde vores velfærdsmodel og gøre det attraktivt for alle at yde en ekstra indsats samtidigt med, at vi skal kunne tiltrække virksomheder, der kan skabe nye arbejdspladser her i landet, er det nødvendigt med en storstilet skattereform til gavn for hele samfundet og som hele Folketinget derfor må tage ansvar for at være en del af. Vores nuværende skattesystem er i forvejen svært at forstå og ekstremt tungt at administrere samtidigt med, at det samlede skattetryk er alt for højt.

Der er derfor behov for en gennemarbejdet skattereform. Vi har til gengæld ikke brug for yderligere lappeløsninger eller endnu værre, at de forskellige partier bruger mere eller mindre uovervejede skattelettelser til at købe stemmer hos udvalgte vælgergrupper – ganske som Socialdemokraterne desværre nu er startet på.

No surprise: Vi betaler mest i skat!

Eurostat, der er Europa-Kommissionens statistiske kontor, har netop offentliggjort tal, som viser at danskerne er de højest beskattede borgere på personlig indkomst i EU. Den gennemsnitlige skat på personlig indkomst ligger på ikke mindre end 59 procent for os danskere. Desværre kommer det ikke som en overraskelse for mig, for det er ikke lige frem nogen stor hemmelighed for mange danskere, at de betaler alt for meget i skat, både procentuelt og i faktiske kroner/øre – det bliver man såmænd også bekræftet i hver måned, når man åbner kuverten med lønsedlen.

Hvad der desværre heller ikke nogen overraskelse er, at vores politikere tydeligvis ikke har modet til at gøre noget ved det alt for høje skatteniveau. Der er virkelig behov for at en reel skattereform til gavn for hele landet på lang sigt, for at gøre det interessant for så mange erhvervsaktive som muligt, at tjene penge og betale en rimelig skat, som skal være med til at finansiere vores velfærdsmodel. Samtidigt har vi har behov for at kunne tiltrække globale arbejdspladser til landet, hvilket kun er muligt, hvis vi får et konkurrencedygtigt skatteniveau, når vi sammenligner med tilsvarende lande. Så kære politikere, kom nu i gang med den skattereform som landet har så hårdt brug!

960.000 danskere betaler nu topskat

Ifølge Børsen er der nu næsten en million danskere eller nærmere præcis 960.000, der betaler topskat, hvilket som bekendt indebærer, at man betaler op imod 63 % af den sidst tjente kroner. Dermed betaler fire ud af 10 arbejdere med et fast fuldtidsarbejde topskat. Yderligere en halv million danskere ligger endda lige under topskattegrænsen og eksempelvis vil et jobskifte (som jo nemt kan ske i denne tid, hvor der er rift om medarbejderne), hvor man samtidigt stiger i løn, medfører at denne gruppe også kommer til at betale topskat.

Både økonomer og erhvervsfolk har gentagne gange råbt vagt i gevær overfor det ekstremt høje skatteniveau i Danmark, som begrænser folk lyst til at yde en ekstra indsats. For et lille års tiden siden komme den uafhængige tænketank, CEPOS (Center for Politiske Studier) endda med en rapport, som viste, at en lettelse i topskattesatsen med fem milliarder kroner, vil øge den samlede beskæftigelse med ca. 8.000 personer.

Hvornår tager vores politikere sig sammen og for gjort noget ved et alt for høje skatteniveau i Danmark? Som jeg tidligere har meldt ud, er det for mit eget vedkommende ikke så vigtigt, om man starter med at sænke bund-, mellem- eller topskatten – det vigtigste er, at politikerne gør noget ved problemet og gennemfører reelle og mærkbare skattereformer!

Åbent brev til Morten Homann, SF

Kære Morten Homann (skatteordfører hos SF),

Jeg har netop læst på SF’s website, at du udtaler, at “…indgrebet løser ikke problemerne og er en dårligt skjult undskyldning for at nedsætte selskabsskatten“. Denne udtalelses kommer i forlængelse af regeringens fremsatte forslag, om indgreb mod udenlandske kapitalfondes muligheder for at fradrage renteudgifter ved gældsættelse af opkøbte virksomheder her i Danmark. I samme moment har skatteminister Kristian Jensen foreslået, at nedsætte selskabsskatten til 28 til 22 % og til gengæld hæve udbytteskatten fra 43 til 47,5 % på det høje trin.

Du hilser selve indgrebet mod udenlandske kapitalfonde velkomment (hvad jeg tror, at de fleste danskere gør), om end du synes, at det hverken helt eller halvt nok, at begrænse rentefradraget og at der burde lukkes endnu flere huller i lovgivningen. Man kan altid diskutere, om der kan gennemføres yderligere stramninger overfor udenlandske kapitalfonde, men i det mindste er skatteministerens forslag en god start og så tosset er det nu heller ikke.